Lov Nr. 63 af 29/3 1904
om Forfatterret og Kunstnerret, som ændret ved Lov af 1.
April 1912.
NB Dette er ikke en gældende lov
I. Afsnit. Om Forfatterretten.
I. Forfatterrettens Stiftelse, Indhold og Genstand.
§ 1. En Forfatter har med de af denne Lov følgende indskrænkninger udelukkende Ret til at offentliggøre sit Skrift eller mundtlige Foredrag ved:
a. Afskrivning;
b. Mangfoldiggørelse ad mekanisk eller kemisk Vej;
c. dramatisk - herunder ogsaa mimisk og kinematografisk - Opførelse;
d. Gengivelse ved Hjælp af Instrumenter, der tjene til Gengivelse ad mekanisk Vej;
e. Oplæsning, Fremsigelse eller anden lignende ved
Sprogets Hjælp foretagen Gengivelse, der dog - for saa vidt
den ikke har Karakteren af dramatisk Forestilling - er tilladt,
saafremt Forfatteren ikke paa Titelbladet eller foran
Værket har nedlagt Forbud herimod.
§ 2. Ligeledes har Forfatteren udelukkende Ret til paa de nævnte Maader at offentliggøre:
a. Balletter, Pantomimer og andre Værker i den stumme Kunsts Form;
b. musikalske Kompositioner, af hvilke tillige offentlig Udførelse er forbudt (jfr. dog § 14 g. og h.);
c. matematiske, geografiske, topografiske,
naturvidenskabelige, tekniske og lignende Tegninger og grafiske
eller plastiske Afbildninger, der efter deres Hovedøjemed
ikke ere at anse som Kunstværker.
§ 3. Udgiverne af Aviser og andre periodiske Værker, af samlede Værker eller af Værker, der bestaa af selvstændige Bidrag fra forskellige Medarbejdere, have samme udelukkende Ret til Offentliggørelse af det samlede Værk, som tilkommer Forfattere.
Forfatteren af det enkelte Bidrag bevarer, hvis ikke andet er
vedtaget, Forfatteren til dette.
§ 4. Ingen Oversættelse af et Værk maa
offentliggøres uden Samtykke af den, hvem Forfatterretten
tilkommer.
§ 5. Den, der oversætter, dramatiserer eller
paa anden Maade bearbejder et Værk eller overfører
det til levende Billeder eller mekanisk Instrumenter, har for sin
Oversættelses, Bearbejdelses eller Overførelses
Vedkommende samme Ret som en Forfatter.
§ 6. Naar et Værk er forfattet af flere, uden at hver enkelts Bidrag udgør et selvstændigt Hele, udkræves samtlige Forfatteres Samtykke til den første Offentliggørelse, for saa vidt det ikke forud for Udarbejdelsen udtrykkeligt eller stiltiende er givet. Det samme gælder, naar der er Spørgsmaal om at offentliggøre Værket paa anden Maade, end det tidligere er sket, f. Eks. ved Opførelse i Stedet for ved Trykning eller omvendt.
Naar Forfatterretten til et Værk ved Arv er overgaaet til flere i Forening, tilkommer Retten til at tage Bestemmelse om den første Offentliggørelse eller om Offentliggørelse paa anden Maade, end det tidligere er sket, den, hvem Forfatteren ved Testamente har tillagt denne Ret. Hvis ingen saadan Bestemmelse er truffen, tilkommer Retten hans efterlevende Ægtefælle, dersom en saadan findes blandt Arvingerne, og ellers alle Arvingerne, hvis enstemmige Beslutning udkræves.
Naar Offentliggørelse lovligt har fundet Sted, kan enhver af de flere Forfattere eller Arvinger, hvis ikke andet er vedtaget - eller for Arvingernes Vedkommende fastsat ved gyldigt Testamente -, fordre Værkets fornyede Offentliggørelse paa samme Maade.
Er Retten til Offentliggørelse ved Overdragelse eller Retsforfølgning overgaaet til flere i Forening, kan enhver af de berettigede kræve Værket offentliggjort.
Er der Uenighed om, hvorledes eller under hvilke betingelser Offentliggørelsen skal ske, samt naar ingen Erklæring herom kan faas fra en af de berettigede, kan enhver af disse indbringe Sagen for Hof- og Stadsretten i København. Finder Retten, at de under Sagen fremkomne Oplysninger ikke give fyldestgørende Vejledning til Bedømmelse, af hvilken Offentliggørelsesmaade der bør vælges, bliver Sagen ifølge Rettens Beslutning at genoptage og Parterne, eller efter Omstændighederne en af dem, at opfordre til gennem sagkyndigt Skøn eller paa anden Maade at fremskaffe yderligere Oplysninger.
Den ved Offentliggørelsen erhvervede Indtægt
fordeles efter det mellem de berettigede bestaaende Retsforhold.
Have de flere Forfattere af et Værk ikke aftalt, i hvilket
Forhold hver af dem skal være delagtig i Forfatterretten,
anses de som ligeberettigede.
§ 7. Ved dramatisk-musikalske Værker samt Musikværker, til hvilke der hører Tekst, komme Reglerne i § 6 til Anvendelse, for saa vidt angaar den samlede Opførelse, Udførelse eller Udgivelse af Tekst og Musik.
Særskilt Offentliggørelse af Teksten og Musikken kunne henholdsvis Tekstforfatteren og Musikkomponisten paa egen Haand iværksætte.
Tilsvarende Regler gælde for Balletter, Pantominer og
andre Værker, til hvilke særskilt Musik
hører.
§ 8. Love, administrative Kundgørelser, Domme samt andre offentlige Aktstykker ere ikke Genstand for Forfatterret.
Det samme gælder om skriftlige og mundtlige
Forhandlinger i konstitutionelle, kommunale, kirkelige eller
andre offentlige Repræsentationer, i Retterne samt om
Udtalelser ved offentlige politiske, folkeoplysende og lignende
Møder.
II. Forfatterrettens Overgang til andre m. m.
§ 9. Forfatteren kan overdrage Retten til Offentliggørelse af sit Værk helt eller delvis.
Overdragelse af Ret til Offentliggørelse paa en bestemt Maade (Trykning, Opførelse o. l.) hjemler ikke Erhververen Ret til Offentliggørelse paa anden Maade eller til at foranstalte eller tillade
Oversættelser, Overførelser til levende Billeder eller mekaniske Instrumenter eller lignende Bearbejdelser.
Erhververen er uberettiget til uden Forfatterens Samtykke at offentliggøre Værket i forandret Skikkelse.
Hvis ikke andet er vedtaget, er Forlæggeren uberettiget til at offentliggøre mere end 1 Oplag, der udenfor de i § 3; 1ste Stykke, nævnte Tilfælde ikke maa overstige 1000 Eksemplarer.
Saa længe det overdragne Oplag ikke er udsolgt, er Forfatteren uberettiget til at foranstalte nyt Oplag.
Naar Forfatteren eller Forlæggeren uberettiget
foranstalter nyt Oplag, eller naar Forlæggeren lader det
overdragne Oplag aftrykke i et større Antal Eksemplarer,
end han er berettiget til, komme de i §§ 16, 17 og 19
om ulovlig Mangfoldiggørelse foreskrevne Regler til
Anvendelse.
§ 10. Den, hvem en Forfatter har overdraget Ret til Opførelse af et dramatisk - herunder ogsaa mimiske og kinematografisk - eller et dramatisk-musikalsk Væk eller Ret til offentlig Udførelse af et Musikværk, er i Mangel af anden Aftale berettiget til at opføre eller udføre Værket overalt og saa ofte, han vil, men han ikke overdrage denne Ret til andre.
Saadan Overdragelse skal, hvor ikke andet er vedtaget, ikke være til Hinder for, at Forfatteren kan overdrage lignende Ret til andre eller selv lade Værket opføre eller udføre.
Endvidere skal det, selv om en udelukkende Ret til
Opførelse eller Udførelse er overdraget nogen, staa
Forfatteren og hans Arvinger, men ikke andre, der maatte
være indtraadte i hans Ret, frit for at overdrage andre
Opførelses- eller Udførelsesret eller selv lade
Værket opføre eller udføre, hvis den, hvem
den udelukkende Ret var overdragen, i fem paa hinanden
følgende Aar ikke har bragt Værket til offentlig
Opførelse eller Udførelse.
§ 11. Ved Forfatterens Død komme Arvelovgivningens almindelige Regler til Anvendelse paa hans Ret, jfr. dog 6, andet Stykke.
Med Hensyn til Værker, der ikke i Forfatterens levende Live er offentliggjorte, kan han dog altid ved Testamente bestemme, at Offentliggørelse ikke maa finde Sted før en vis Tid - dog ikke over 50 Aar - efter hans Død, samt hvem der skal være berettiget til at paase Overholdelsen af en saadan Bestemmelse.
Bestemmelserne i Forordning af 11. September 1839 komme ogsaa til Anvendelse paa Forfatterretten.
Naar et Værk er forfattet af flere, uden at hver enkelts Bidrag udgør et selvstændigt Hele, gaar den enkelte Medforfatters Ret, hvis han dør uden Arvinger og uden at have afhændet sin Ret, over paa Medforfatterne eller dem, der ere indtraadte i disses Ret, dog med Forbehold af Kreditorernes Ret efter § 12.
Naar i øvrigt efter Forfatterens Død ingen til
Forfatterretten berettiget Person findes, staar Retten til
Offentliggørelse af Værket aaben for alle.
§ 12. Saa længe et Værk ikke er offentliggjort ved Udgivelse eller offentlig Opførelse eller Udførelse, kunne Forfatterens eller hans Arvingers Kreditorer ikke ved nogen Art af fælles eller særskilt Retsforfølgning erhverve Adgang til at offentliggøre det eller til at raade over Forfatterens Manuskript.
Ej heller kunne Kreditorerne uden Forfatterens eller hans Arvingers Samtykke gennem Retsforfølgning erhverve Adgang til at foranstalte fornyet Offentliggørelse af et allerede offentliggjort Værk. Ligesom de derimod efter de almindelige Regler kunne søge Fyldestgørelse i det pekuniære Udbytte af Forfatterretten, for saa vidt de paagældende Værker ere eller senere blive offentliggjorte, saaledes ere de berettigede til at gøre Udlæg i Vederlaget for fremtidige Udgaver eller offentlige Udførelser af tidligere offentliggjorte Værker samt efter Forfatterens Død ogsaa af ikke tidligere offentliggjorte Værker, med den Virkning, at Forfatteren eller hans Arvinger, hvis de uden Udlægshavernes Samtykke oppebærer og forbruge dette, ifalde Straf efter almindelig borgerlig Straffelov § 253.
Samme Ret som Udlægshavere have samtlige Kreditorer i Tilfælde af Konkurs og Dødsboskifte, naar Arv og Gæld ikke er vedgaaet.
III. Krænkelse af forfatterretten og Ansvaret herfor.
§ 13. Den en Forfatter eller andre ifølge
denne Lov tilkommende Eneret til Offentliggørelse af et
Værk krænkes ikke blot ved uforandret Gengivelse af
Værket, men ogsaa ved saadanne Gengivelser, ved hvilke der
er foretaget Forkortelser, Tillæg, Omarbejdelser - derunder
Dramatisering eller anden Overførelse fra en literær
eller kunstnerisk Form til en anden -, naar bearbejdelsen ikke er
af saadan Beskaffenhed, at et væsentlig nyt og
selvstændigt Værk herved er frembragt. Dog skulle
Anmeldelser eller kortfattede Referater af offentliggjorte
Værker i intet Tilfælde anses for Indgreb i den
nævnte Eneret.
§ 14. Som Krænkelse af Forfatterretten anses ikke:
a. Optagelse af enkelte tidligere udgivne mindre Digte eller enkelte af tidligere udgivne Værker uddragne Stykker i et større Hele, som efter sit Hovedindhold er et selvstændigt Værk;
b. Optagelse af saadanne enkelte mindre Digte eller Stykker i Læsebøger, Skolebøger og i Bøger til Brug ved Gudstjenester og Møder, naar der er hengaaet mindst 2 ar fra Udløbet af det Aar, i hvilket det benyttede Skrift første Gang er udgivet;
c. Aftryk af tidligere udgivne Værker paa et fremmed Sprog - eller Uddrag af saadanne - til Skolebrug, for saa vidt Aftrykket ledsages af Oversættelser af enkelte Ord eller Sætninger samt af andre lignende Anmærkninger til Teksten, og Teksten er forsynet med Henvisninger til disse. Der skal derhos være hengaaet mindst 2 Aar fra Udløbet af det Aar, i hvilket det benyttede Skrift første Gang er udgivet;
d. Aftryk af enkelte tidligere udgivne mindre Digte som Tekst for musikalske Kompositioner, for saa vidt saadan Benyttelse ikke udtrykkelig er forbudt af den berettigede;
Aftryk af ganske enkelte tidligere udgivne mindre Digte paa Koncertprogrammer samt deres Benyttelse som Tekst ved offentlig Udførelse af musikalske Kompositioner;
f. Aftryk af enkelte, tidligere udgivne mindre Digte og Prosastykker som forklarende Tekst til kunstneriske Illustrationer, naar disse sidste i overvejende Grad ere bestemmende for Værkets Betydning, og mindst 2 Aar ere hengaaede efter Udløbet af det Aar, i hvilket Skriftet først udkom;
g. Udførelse af tidligere udgivne Danse eller af enkelte mindre Stykker uddragne af tidligere udgivne større musikalske Kompositioner, for saa vidt Udførelsen ikke har Karakteren af dramatisk Forestilling. Samme Regel gælder med Hensyn til Udførelse af tidligere udgivne Sange, for saa vidt der er hengaaet mindst 2 Aar fra Udløbet af det Aar, i hvilket Sangen første Gang er udgiven;
h. Udførelse, der ikke har Karakteren af dramatisk Forestilling, af tidligere udgivne musikalske Kompositioner, naar enten Tilhørerne har Adgang dertil uden Betaling, og Udførelsen heller ikke i øvrigt sker i Erhvervsøjemed, eller Indtægten udelukkende er bestemt til veldædigt Øjemed, og de medvirkende ikke oppebærer noget Vederlag for deres Virksomhed.
I de under a-f omhandlede Tilfælde skal den benyttede
Kilde tydelig angives.
§ 15. Som Krænkelse af Forfatterretten anses heller ikke Aftryk i Aviser eller Tidsskrifter af enkelte Artikler eller Meddelelser i andre Aviser eller Tidsskrifter. Dog gælder dette ikke om Artikler, ved hvilke der er taget Forbehold mod Eftertryk, eller om Feuilletonromaner, derunder indbefattet Noveller.
Ogsaa her skal den benyttede Kilde tydelig angives.
§ 16. Af et i Strid med nærværende Lov i eller uden for Riget trykt eller afskrevet Værk skulle alle til Offentliggørelse bestemte Eksemplarer, som her i Riget forefindes, tilintetgøres.
Hvis kun en Del af Værket er en ulovlig Gengivelse af en andens Værk, finder Tilintetgørelse saa vidt muligt kun Sted for denne Dels Vedkommende.
Ligeledes skulle alle Plader, Former og lignende udelukkende til ulovlig Eftergørelse brugelige Materialier tilintetgøres eller dog bringes i en saadan Form, at Misbrug af disse ikke mere kan finde Sted.
Dog kan den forurettede - eller, hvis flere ere krænkede, disse i Forening - fordre sig de til Tilintetgørelse hjemfaldne Sager helt eller delvis udleverede efter Vurdering. Denne Vurdering, hvorved Genstandene ikke maa ansættes til højere Værdi end de til deres Forfærdigelse bevislig medgaaede Udgifter, kan af den forurettede forlanges foretagen, forinden han erklærer, om han fordrer Sagerne udleverede.
Tilsvarende Regler komme til Anvendelse paa de til Brug ved uretmæssig offentlig Opførelse af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker eller uretmæssig offentlig Udførelse af musikalske Kompositioner bestemte Afskrifter og lignende.
Hvis de i det foregaaende omtalte Handlinger ere foretagne i
begrundet god Tro, kunne de ulovlig eftergjorte Eksemplarer samt
Plader, Former og lignende ikke fordres udleverede eller
tilintetgjorte, hvis Ejeren drager Omsorg for, at de tages i
offentlig Forvaring for ham, indtil Forfatterretten
ophører.
§ 17. Den, som forsætligt eller uagtsomt i Strid med nærværende Lov mangfoldiggør et Værk i den Hensigt at offentliggøre det eller i denne Hensigt indfører et Værk, der er mangfoldiggjort uden for Riget i Strid med en ved denne Lov hjemlet Eneret, eller som vidende forhandler uddeler eller udlejer et i Strid med denne Lov her i Riget mangfoldiggjort eller indført Værk, skal, for saa vidt han ikke ved sit Forhold maatte have forskyldt højere Straf, bøde fra 100 til 2 000 Kr., hvilken Bøde dog for den, som kun har indført, forhandlet, uddelt eller udlejet et af en anden mangfoldiggjort Værk, kan nedsættes til 50 Kr., samt i det i § 15, lste Stykke, omhandlede Tilfælde til 10 Kr.
Overførelse af et Værk paa Instrumenter, der tjene til Gengivelse ad mekanisk Vej, eller paa Plader, Valser, Baand eller lignende Bestanddele af saadanne Instrumenter anses som en Mangfoldiggørelse.
Derhos skal den skyldige erstatte den eller de forurettede al ved den ulovlige Offentliggørelse foraarsagede Skade. Denne Erstatning skal saa vidt muligt beregnes efter Bogladeprisen for et saa stort Antal Eksemplarer af den sidste retmæssige Udgave, som det kan oplyses eller med Rimelighed kan skønnes, at der er afhændet af den ulovlige Gengivelse, eller, hvis denne Fremgangsmaade er uanvendelig, fordi Værket ikke tidligere har været udgivet, eller af andre Grunde, efter saa vidt muligt tilsvarende Regler.
Den ulovlige Eftergørelse er fuldbyrdet, naar et
Eksemplar af den uberettigede Gengivelse foreligger
færdigt.
§ 18. Forsætlig eller uagtsomt uretmæssig offentlig Opførelse eller Fremførelse af dramatiske eller dramatisk-musikalske Værker, af Balletter, Pantomimer eller andre Værker i den stumme Kunsts Form, Oplæsning eller Fremsigelse, Udførelse af musikalske Kompositioner eller Benyttelse af en Tekst til saadan Udførelse straffes med Bøder fra 50 til 500 Kr., hvilken Straf ogsaa kommer til Anvendelse paa den, der fortsætligt eller uagtsomt uretmæssig offentlig gengiver et Værk ved Hjælp af Instrumenter, der tjene til Gengivelse ad mekanisk Vej.
Derhos skal den skyldige give den eller de forurettede
fuldstændig Erstatning for den Skade, han eller de herved
skønnes at have lidt. Denne Erstatning maa i intet
Tilfælde fastsættes til mindre end den ved en saadan
Opførelse, Oplæsning eller Udførelse
indvundne Nettoindtægt, eller hvis den uretmæssige
Benyttelse af Værket kun har udgjort en Del af saadan
Opførelse, Oplæsning eller Udførelse, til en
forholdsvis Del deraf.
§ 19. For saa vidt de i §§ 17 og 18
nævnte Handlinger ikke skyldes Forsæt eller grov
Uagtsomhed, bortfalder Strafansvaret; men den skyldige skal til
den forurettede udrede, hvad han ved sin ulovlige Handling
skønnes at have indvundet.
§ 20. Den, som forsætligt eller uagtsomt undlader den i § 14 og 15 foreskrevne Angivelse af Kilden, straffes med Bøder fra 2 til 100 Kr.
Erstatningsansvar og Konfiskation indtræder ikke i dette Tilfælde.
IV. Forfatterrettens Ophør.
§ 21. Forfatterretten vedvarer i Forfatterens Levetid og 50 Aar efter Udløbet af det Aar, i hvilket han er død.
Naar et Værk er forfattet af flere, uden at hvert
enkelts Bidrag fremtræder som et selvstændigt Hele,
bliver de 50 Aar at regne fra Udløbet af den
længstlevendes Dødsaar. Hvis Værket er
offentliggjort, bliver dog herved kun at tage Hensyn til de
Forfattere, der ere navngivne paa det udgivne Værk eller
ved dettes offentlige Opførelse eller
Udførelse.
§ 22. Værker, der i Forfatterens Levetid offentliggøres anonymt eller pseudonymt, samt Værker, hvortil videnskabelige Institutioner eller Selskaber i Henhold til § 3 erhverve samme Ret som Forfattere, nyde Beskyttelse mod uberettiget Gengivelse i 50 Aar fra Udløbet af det Aar, i hvilket de først offentliggjordes.
Dog skal for anonyme og pseudonyme Værker det fulde i § 21 hjemlede Værn indtræde, naar Forfatteren forinden Udløbet af hine 50 Aar navngiver sig selv eller af en dertil berettiget navngives enten paa en ny Udgave eller ved en Erklæring, der bekendtgøres efter de for Proklamata foreskrevne Regler.
Saadan Navngivelse kan efter Forfatterens Død med
Retsvirkning kun foretages af den, hvem Retten til at tage
Bestemmelse om Værkets første
Offentliggørelse i Henhold til § 6, 2det Stykke,
tilkommer, eller hvor ingen saadan findes, af samtlige Arvinger i
Forening.
§ 23. Naar de i § 22, lst Stykke,
nævnte Værker udgives i flere Afdelinger, men ved
deres indbyrdes Sammenhæng danne et Hele, skal Fristen af
50 Aar regnes fra Udløbet af det Aar, da den sidste
Afdeling først blev udgivet, medmindre de mellem
Udgivelsen af de enkelte Afdelinger er forløbet et Tidsrum
af over 3 Aar, i hvilket, Fald Fristen for de tidligere udkomne
Afdelinger regnes fra Udløbet af det Aar, da det sidste af
dem udkom.
II. Afsnit. Om Kunstnerretten.
Om Kunstnerretten.
§ 24. En Kunstner har med de af denne Lov følgende Indskrænkninger udelukkende Ret til at offentliggøre sit originale Kunstværk, herunder indbefattet Bygningsværker, - eller Dele af dette - samt Gengivelse deraf.
Ej heller maa nogen uden Kunstnerens Samtykke til nogen Bygning benytte hans originale Bygningstegninger eller de Tegninger, Modeller, m. m., som ere udførte efter dem.
Til Kunstværker efter denne Lov regnes ogsaa, originale kunstneriske Arbejder, bestemte til Forbilleder for Kunstindustri eller Kunsthaandværk samt de paa Grundlag af saadanne frembragte Genstande, hvad enten disse fremstilles enkeltvis af eller i større i Mængde.
Retten efter nærværende Lov gælder enhver
Art af Gengivelse, saavel den, des forudsætter en
mellemkommende kunstnerisk Virksomhed, som den, der sker ad rent
mekanisk eller kemisk Vej, og hvad enten Gengivelsen foretages i
rent kunstnerisk Øjemed eller i industrielt Øjemed
eller for at tjene til praktisk Brug.
§ 25. Den, som lovligt har gengivet et originalt
Kunstværk, i en anden Kunstform, har for denne sin
Gengivelses Vedkommende samme Ret som Frembringeren af et
originalt Kunstværk.
§ 26. Er et Kunstværk frembragt ved frit Samarbejde af flere Kunstnere, uden at den enkeltes Bidrag udgør et selvstændig Hele, udkræves alle Medarbejderes Samtykke til Offentliggørelse af Gengivelser af Værket eller til saadan Benyttelse som i § 24, 2det Stykke, omtalt.
Er en Kunstners Ret ved Arv gaaet over til flere i Forening,
kræves ligeledes alle berettigedes Samtykke til saadan
Offentliggørelse eller Benyttelse.
§ 27. Den en Kunstner efter de foregaaende Paragrafer tilkommende Ret kan han helt eller delvis overdrage til andre.
Naar ikke andet er vedtaget, indbefatter en Overdragelse af selve Kunstværket ikke Retten til at offentliggøre Gengivelser af dette, men denne Ret tilkommer fremdeles Kunstneren. Ved Portrætter og Portrætbuster kan denne Ret dog ikke udøves uden Samtykke af den portrætterede eller, hvis de ere bestilte af den portrætteredes Ægtefælle, Børn, Forældre, Adoptivforældre eller Søskende, da af Bestillerne. Er den portrætterede død, udøves den ham tillagte Ret af hans efterlevende Ægtefælle, Børn, Forældre, Adoptivforældre eller Søskende i den angivne Rækkefølge.
Overdragelse af Ret til Eftergørelse af et Kunstværk ved bestemte Midler eller paa en bestemt Maade hjemler ikke Erhververen Ret til Gengivelse ved andre Midler eller paa anden Maade.
Paa Forlagskontrakter om Mangfoldiggørelse af et originalt Kunstværk finder Reglen i § 9 tilsvarende Anvendelse.
Er et Kunstværk offentliggjort i et af de i § 8
nævnte Værker, bevarer Kunstneren, hvis ikke andet er
vedtaget, Eneretten til at udgive det paa anden Maade.
§ 28. Ved Kunstnerens Død komme de i §
11 angivne Regler til Anvendelse paa hans Ret.
§ 29. Saa længe en Kunstner ikke ved at udbyde sit Værk til Salg, ed offentlig at udstille det eller paa anden Maade har tilkendegivet, at han betragter det som fuldført og bestemt til Offentliggørelse, kunne hans Kreditorer ikke i hans levende Live ved nogen Art af fælles eller særskilt Retsforfølgning erhverve Adgang til at bortsælge det.
I Tilfælde af Strid mellem en afdød Kunstners Arvinger og hans Kreditorer eller mellem Arvingerne indbyrdes, om hvilke kunstneriske Efterladenskaber - derunder ogsaa Skitser, Studier o.1. - der kunne bortsælges, uden at berettigede Hensyn derved krænkes, kan enhver af Parterne indanke Sagen til Kunstakademiets Afgørelse.
Paa Offentliggørelse af Gengivelser af en Kunstners Værk finde Reglerne i § 12 tilsvarende Anvendelse.
§ 30. En Gengivelse eller Benyttelse af en andens Kunstværk bliver ikke lovlig derved, at den udføres i en anden Størrelse eller i andre Materialer end Originalen.
Ej heller bliver den lovlig derved, at den udføres
efter en anden Gengivelse, selv om denne er lovlig frembragt,
eller derved, at der foretages Forandringer, Tilsætninger
eller Udeladelser, naar ikke herved et væsentligt nyt og
selvstændigt Værk er frembragt.
§ 31. Som ulovlig Eftergørelse anses det derimod ikke, at Afbildninger af enkelte Kunstværker til Forklaring af Teksten og i Forbindelse med denne optages i kritiske, oplysende og kunsthistoriske Arbejder eller i Pressens Redegørelse for Begivenheder af mere almindelig Interesse. Dog skal vedkommende Kunstners Navn, hvor dette er offentliggjort, altid angives. Forsømmelse heraf medfører Ansvar efter § 20.
Ej heller anses i noget Tilfælde Afbildninger af Gader
og Pladser eller af enkelte offentlige Bygningers Ydre som
ulovlig Eftergørelse.
§ 32. Paa en i Strid med denne Lov foretagen
Benyttelse af et Kunstværk finde Reglerne i §§
16, 17 og 19 tilsvarende Anvendelse.
§ 33. Den en Kunstner efter de foregaaende Paragrafer tilkommende Eneret til Gengivelse af sit Kunstværk vedvarer i Kunstnerens Levetid og 50 Aar efter Udløbet af det Aar, i hvilket han er død.
Er et Kunstværk frembragt ved frit Samarbejde af flere
Kunstnere, uden at den enkeltes Bidrag udgør et
selvstændigt Hele, blive de 50 Aar at regne fra
Udløbet af den længstlevendes Dødsaar.
III. Afsnit. Almindelige Bestemmelser.
§ 34. Søgsmaal for Overtrædelse af denne Lov kan alene iværksættes af den forurettede.
Som Forfatter af et Værk anses, indtil andet bevises, den, der paa sædvanlig Maade er navngiven som saadan paa Værket.
Ved Værker, som ere udgivne anonymt eller pseudonymt,
anses den paa Værket angivne Udgiver eller Forlægger,
indtil andet bevises, bemyndiget til ogaa at varetage
Forfatterens Interesser.
§ 35. Søgsmaal i Henhold til §§ 17, 18, 19 og 20, jfr. §§ 31 og 32, maa være anlagt inden 1 Aar, efter at Retskrænkelsen er kommen til den forurettedes Kundskab, samt i ethvert Tilfælde, for saa vidt der er Spørgsmaal om Idømmelse af Straf, inden 2 Aar og i ørigt inden 3 Aar, efter at den ulovlige Handling har fundet Sted.
Søgsmaal angaaende Tilintetgørelse eller
Udlevering af ulovlige, til Offentliggørelse bestemte
Gengivelser eller af udelukkende til ulovlig Eftergørelse
brugelige Materialier kan anlægges, saa længe
Eksemplarer af saadan Gengivelse eller saadanne Materialier
forefindes i Riget, og den ved saadan Gengivelse krænkede
Ret endnu bestaar.
§ 36. Denne Lov kommer til Anvendelse paa alle Værker af danske Undersaatter samt paa Værker af fremmede Undersaatter, der ere udkomne paa dansk Forlag eller paa anden Maade udgivne for første Gang i Danmark.
Som dansk anses et Forlag, naar samtlige ansvarlige Deltagere i Firmaet, eller, hvis Forretningen drives af et uansvarligt Selskab, naar samtlige Medlemmer af dettes Bestyrelse have fast Hjem i Danmark.
Under Forudsætning af Gensidighed kunne Bestemmelserne i
nærværende Lov ved kongelig Anordning helt eller
delvis gøres anvendelige paa de af et andet Lands
Undersaatter frembragte Værker, selv om disse ikke ere
udkomne paa dansk Forlag. Dog kan Overenskomst om Gensidighed
ikke uden Rigsdagens Samtykke afsluttes, for saa vidt den
medfører pekuniær Forpligtelse for den danske
Stat.
§ 37. Denne Lov, der i dens oprindelige ved Lov Nr. 189 af 19. December 1902 fastsatte Affattelse er traadt i Kraft den 1. Juli 1903, træder for saa vidt angaar dens nærværende ændrede Affattelse i Kraft den 1. Juli 1912. Loven kommer til Anvendelse ogsaa paa de før dens Ikrafttræden frembragte eller offentliggjorte Værker.
Dog skal enhver før denne Lovs Kundgørelse paabegyndt Gengivelse, hvis Offentliggørelse efter den hidtil gældende Ret var lovlig, fremdeles kunne afhændes eller paa anden Maade offentliggøres, selv om saadan Offentliggørelse vilde være forbudt efter denne Lov.
I lige Maade skal det være tilladt fremdeles at benytte Former, Stene, Plader og lignende til Mangfoldiggørelse bestemte Materialier, som lovlig kunne benyttes efter den hidtil gældende Ret, naar deres Forfærdigelse bevislig er paabegyndt inden denne Lovs Kundgørelse.
De Retsforhold, som i Henhold til den hidtil gældende Ret gyldigt ere stiftede, berøres ikke af denne Lov.
De ved §§ 11 og 28 foreskrevne Arveregler komme kun
til Anvendelse, naar vedkommende Forfatter, Komponist eller
Kunstner er død efter 30. Juni 1903.
§ 38. Med Hensyn til det kgl. Teaters Opførelsesret har det sit Forblivende ved Bestemmelsen i Lov Nr. 62 af 12. April 1889.
§ 39. Lov om Eftertryk m. m. af 29. December 1857,
Lov om Eftergørelse af Kunstværker af 31. Marts 1864
samt Lovene indeholdende Tillæg til Lov om Eftertryk m. m.
af 23. Februar 1866, 21. Februar 1868, 24. Maj 1879 og 12. April
1889 ophæves. De i Henhold til den ældre Lovgivning
givne specielle Privilegier og Forbud blive i Kraft, for saa vidt
derved er indrømmet Forfattere eller andre paa deres Vegne
større Ret, end nærværende. Lov hjemler.
NB Dette er ikke en gældende lov
Lov Nr. 131 af 13/5 1911
om Eneret til fotografiske Arbejder.
NB Dette er ikke en gældende lov
§ 1. Den, som for egen Regning har frembragt et
originalt Fotografi efter Naturen eller en fotografisk Gengivelse
af et Kunstarbejde, til hvis Eftergørelse ingen har
Eneret, kan For et Tidsrum af 10 Aar formene andre at
eftergøre til Salg det af ham forfærdigede
Fotografi, ved at gøre Anmeldelse om, at han forbeholder
sig Eneret, paa det Sted og under de Former, som Ministeren for
Kirke- og Undervisningsvæsenet nærmere bestemmer, og
ved tillige at forsyne ethvert af ham udgivet Eksemplar af
Fotografiet med sit Navn og Ordet "eneberettiget".
Er Fotografiet udført efter Bestilling af en anden, vil
dennes Samtykke være nødvendigt ikke blot til at
erhverve den nævnte Eneret, men ogsaa til at afhænde
Aftryk af Fotografiet.
§ 2. Den, som gør Indgreb i de i § 1
hjemlede Rettigheder, skal bøde fra 20 Kr. til 1000 Kr. og
desuden give den forurettede fuldstændig Erstatning. Plader
og andet udelukkende til den ulovlige Eftergørelse
brugbart Materiale og samtlige her i Riget forefundne, til Salg
bestemte Eksemplarer af Eftergørelsen konfiskeres og
tilintetgøres, medmindre den forurettede fordrer sig disse
udleverede, i hvilket Tilfælde Afdrag derfor gøres i
den ham tilkommende Erstatning. Samme Straf og Erstatningspligt
paahvile Forhandleren saavel som den, der her i Riget til Salg
indfører andetsteds forfærdigede, ifølge
nærværende Lov uberettigede Efterligninger.
§ 3. Søgsmaal for Overtrædelse af
denne Lov kan alene iværksættes af den forurettede og
kan kun antages, naar Paatale finder Sted inden Aar og Dag.
§ 4. Under Forudsætning af Gensidighed kunne ovenstaaende Bestemmelser ved kgl. Anordning helt eller delvis gøres anvendelige paa de af et andet Lands Undersaatter frembragte Fotografier.
NB Dette er ikke en gældende lov
Til Udarbejdet af Niels Jensen. Opdateret 3. maj 1997. Historisk dokument. Opdateret af