Statens Kunstfond 2005


Hele beretningen i pdf-format

Udvalget for Litteraturen 2005


Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg består af:

Grøn skillelinie

Beretning 2005

Som nyt litterært tremandsudvalg sprang vi ud på det dybe med hovedet først. Til en begyndelse fik vi alle leveret to flyttekasser med udgivelser fra efterårssæsonen 2004. Vor første opgave var at foretage præmieringer blandt disse titler. Det var samtidig en udmærket måde at lære hinanden at kende på, vænne sig til at arbejde med litteraturen i stakkevis og forberede gennemgangen af de 273 ansøgninger, et veritabelt himmelbjerg, som lå klar til behandling den 1. februar.

Vi fandt hurtigt en effektiv arbejdsform. Eftersom et udvalgsmedlem er bosat i udlandet, kan det ikke lade sig gøre at mødes i tide og utide. Vi læste hver især alle stakkene igennem, lavede vore lister og forberedte os hjemme. Vi har også holdt en række møder, hvor vi talte sammen ansigt til ansigt, men hovedparten af arbejdet blev gjort i en jævn strøm af e-mails. Omgangstonen har været fortrinlig. Vi blev ikke uvenner og var aldrig for alvor uenige. Det er derfor muligt at se tilbage på et virksomt og produktivt læreår.

Vort totale budget var på kr. 16.100.600. En tredjedel af disse midler, kr. 5,7 mio., stammer fra en særbevilling, som gælder i perioden 2005-08. Disse penge er øremærket til store arbejdsstipendier. Ved forårsuddelingen, som fandt sted den 3. maj, kunne vi derfor overrække ikke færre end ti stipendier på kr. 720.000, der udbetales i årlige portioner på kr. 240.000. Stipendierne blev tildelt Henrik Andersen, Hanne Richardt Beck, Jens Blendstrup, Julia Butschkow, Lars Frost, Niels Lyngsø, Mette Moestrup, Laila Ingrid Rasmussen, Jan Sonnergaard og Susanne Staun. Motiveringerne kan læses på kunstfondens hjemmeside.

For udvalget var det en lettelse og ikke så lidt af en luksus at have så mange store stipendier at uddele. De ekstra midler afhjalp dog ikke ubalancen i det ordinære budget. Vi ville gerne have støttet flere ansøgere, og vi ville især gerne have haft mulighed for at uddele større stipendier. Et mindre antal ansøgere modtog store arbejdslegater på 150.000 eller 100.000 kroner, men de fleste støttebeløb var på 50.000 kr. og derunder. Vi kunne ikke tilgodese alle de ansøgere, som vi gerne ville støtte, og undervejs måtte både beløbsrammen og ambitionsniveauet nedjusteres.

Hvor de øvrige udvalgs arbejde er mere jævnt fordelt over året, koncentrerer litteraturudvalgets hovedopgave sig om den store forårsuddeling. Vi behandlede 283 ansøgninger i 2005. Af disse blev 273 som nævnt afleveret i forbindelse med forårsuddelingen. Vi imødekom, helt eller delvist, 145 ansøgninger om arbejdsstipendier og rejselegater.

De ikke-kvalificerede ansøgninger kan tælles på et par hænder. Statens Kunstfond støtter produktionen af litteratur, dvs. den enkelte forfatters arbejde. En række mere projektrelaterede ansøgninger blev derfor sendt videre til behandling i de relevante udvalg i Kunstrådet. Samordningen af Statens Kunstfond og Kunstråd skaber megen administrativ forvirring og gør Kunststyrelsen til en for udenforstående så godt som uoverskuelig størrelse. I det daglige er forretningsgangen dog smidig.

Til udvalgets opgaver hører også indstillingen af kandidater til livsvarig ydelse. Megen mytedannelse knytter sig til denne praksis. I den brede offentlighed forestiller man sig, at begrebet dækker en rimelig årsløn, som automatisk kommer til udbetaling, når det er lykkedes kunstneren at ”komme på finansloven”. I realiteten er der tale om en beskeden produktionsgaranti, som ikke er fulgt med prisniveauet og som nedjusteres til det vemodige forsvindingspunkt, når modtageren har andre indtægter. Udhulingen af de livsvarige ydelser burde være et emne, som man prioriterede højt i bestyrelsesarbejdet.

Her diskuterer man imidlertid - og stadig mere inderligt - rimeligheden i den nuværende fordelingsnøgle. I alt 275 kunstnere modtager livsvarig ydelse, men af historiske årsager varierer antallet af modtagere fra de enkelte fagområder. Billedkunsten har 93 livsvarige ydelser, mens litteraturen råder over i alt 89, fordelt på 73 forfattere med skønlitterær produktion, 12 forfattere med alment kulturelt forfatterskab og 4 oversættere. Skævheden bliver tydelig, når man tager i betragtning, at klassiske og rytmiske komponister har 35 ydelser, mens kun 14 arkitekter er tilgodeset. De egentlige stedbørn i regnskabet er dog kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere med 26 ydelser og film og teater med i alt 18 pladser.

Det er meget svært at forsvare retfærdigheden i disse tal. Omvendt kan man ikke uden videre tage ydelser fra de store områder og give dem til de små. Fra politisk side har man ved flere lejligheder efterlyst positive ændringsforslag. Imidlertid vil man ikke øge den eksisterende bevilling, og man ser det som kunstnernes opgave at tale sig frem til en rimelig omfordeling. Dét projekt har lange udsigter. Situationen minder påfaldende om Robert Storm Petersens tegning af en velnæret mand, der giver sin hund dens egen hale at spise, hvorpå dyret betragter ham hengivent. Det forventer man åbenbart også, at kunstnerne gør i forbindelse med loven om livsvarige ydelser.

Indtil videre er diskussionen sat i bero. I stedet har bestyrelsen arrangeret et møde med repræsentanter for Folketingets Kulturudvalg. Vi vil ad den vej forsøge at skabe politisk forståelse for situationen.

En anden udbredt misforståelse, også i faglige fora, er formodningen om, at litteraturudvalget bestemmer, hvilke forfattere der skal modtage livsvarige ydelser. Det bør derfor understreges, at udvalget ganske rigtigt indstiller kunstnere, men det er kunstfondens repræsentantskab, som vedtager eller forkaster disse forslag, og den endelige tildeling finder sted i Folketinget. Medlemmer af Repræsentantskabet kan selv stille forslag om kandidater. Medlemmer af kunstfondens udvalg har naturligvis ikke sæde i repræsentantskabet.

I 2005 indstillede vi tre skønlitterære forfattere – Camilla Christensen, Stig Dalager og Juliane Preisler – samt en forfatter med alment kulturelt forfatterskab, Bente Hansen, til livsvarige ydelser. Disse forslag blev vedtaget på et møde i repræsentantskabet den 3. juni – dog først efter regulær kampafstemning, idet et medlem af repræsentantskabet indstillede sin egen kandidat.

Vi har siden indstillet yderligere en skønlitterær forfatter, Naja Marie Aidt, og en forfatter med alment kulturelt forfatterskab, Frederik Dessau, til livsvarig ydelse. Den høje aktivitet på området er både vemodig og forstemmende. At seks nye modtagere udpeges betyder jo, at seks andre forfattere er gået bort.

Som nævnt præmierer litteraturudvalget en håndfuld af årets bedste udgivelser. Fra efteråret 2004 valgte vi digtsamlingen Hsieh: Prototypes af Klaus Høeck, Morten Bloks prosabog at bære væslerne hjem og Arthur Krasilnikoffs erindringsroman Hvalens øje. Siden fandt vi fire favoritter fra foråret 2005: novellesamlingen Skyts af David Læby, romanen Hundehoved af Morten Ramsland, romanen Rødby-Puttgarden af Helle Helle og digtsamlingen Helt i skoven af Pia Juul.

Man vil se, at vi tilstræber en vis bredde i vore prioriteringer. Også hensynet til den kønsmæssige balance har været inddraget i vore overvejelser, men det har ikke været den udslagsgivende faktor. Blandt efterårsudgivelserne i 2005 var vi enige om at præmiere novellesamlingen Den dag jeg blev Honey Hotwing af Dorrit Willumsen, Christina Hesselholdts prosabog En have uden ende, Claus Beck-Nielsens genreoverskridende Selvmordsaktionen og Thomas Bobergs digtsamling Livsstil. Hvert værk blev præmieret med kr. 75.000. Begrundelserne kan læses på kunstfondens hjemmeside.

Det kom for udvalget som en overraskelse, at vi diskuterede mere om fordelingen af produktionspræmier end om arbejdet med den store sum af legatansøgninger, som det var relativt ukompliceret at behandle. Det kom for udvalgets formand som en overraskelse, at fordelingen af livsvarige ydelser er så kontroversiel og at bestyrelsen holder dobbelt så mange møder som de enkelte udvalg. Til gengæld var det et år uden kriser og store ”sager” i pressen, der stadig arbejder hårdt på at sondre mellem Statens Kunstfond, Kunstråd og Kunststyrelse, hvilket strengt taget heller ikke er nemt.

Også litteraturudvalget er blevet bedt om at overveje sit vurderingsgrundlag og forsøgsvis formulere nogle klare retningslinjer. Det er svært, for ikke at sige umuligt. Et udvalg sidder i tre år og har i beskikkelsesperioden frie hænder til at støtte den litteratur, som medlemmerne finder støtteværdig. Kvalitetskriteriet har prioritet, men det er det enkelte udvalgs kritiske skøn, som definerer begrebet i perioden.

Så hvad forstår vi ved kvalitet? Der findes flere måder at gribe denne slags arbejde an på. Enten kan man med tunnelsyn promovere sin egen kritiske overbevisning, knæsætte egne æstetiske præferencer og ophøje dem til lovmæssigheder, der retfærdiggør afvisningen af alle andre slags udtryk. En slags kritisk fundamentalisme, med andre ord, og en fuldkommen acceptabel praksis i flere teoretiske miljøer. Metoden er fristende, fordi den rummer muligheden for at skære igennem. Den rummer også rig mulighed for chauvinisme og fejllæsning. Man kan altid vaske sine hænder og henvise til begrebet kvalitet – som om det forklarede noget som helst.

For en anden kritisk skole er det vigtigt at erkende kvaliteten i arbejder, som måske ikke rammer én selv så dybt. Imidlertid kan man udmærket se, hvorfor disse værker må være værdifulde for en anden slags temperament og bevidsthed. Kan vi forestille os et værk, når vi læser en velmotiveret ansøgning - og er dette værk ovenikøbet en bog, som vi gerne selv ville læse eller skrive - vil vi i princippet støtte forfatterens arbejde. At bare én af os har det sådan, er i og for sig også tilstrækkeligt. Vi har i udvalget respekteret hinandens sym- og antipatier, men vi har også talt dunder til hinanden, når vi fandt at rent subjektive argumenter var for vage og bar præg af at være idiosynkrasier, snarere end rimelige forbehold.

Vi vil gerne sikre en kunstnerisk bredde, men vi vil på den anden side ikke være ukritiske sagsbehandlere, der bevidstløst bestyrer et givent budget. Det ender da, som det begynder, ved de kriterier for lødighed og kvalitet, som det er umuligt at sætte på en objektiv formel. Det spiller naturligvis en rolle, hvad der står i de enkelte ansøgninger. Dog har man ofte set søgte ideer, der resulterede i mesterlige arbejder, og man har fået forelagt gode og oplagte projektbeskrivelser, som i den sidste ende blev til ordinære arbejder eller regulære makværker.

Dybest set er det derfor en følelse og en fornemmelse, som man går efter i sine prioriteringer. Man har et instinkt, som reagerer når noget har kvalitet. Og man har en særlig sans som iværksættes, når noget er gemacht, meget slet eller blot overflødigt. I en kritisk kontekst ville man prøve at forklare disse reaktioner i en anmeldelse eller faglig analyse. I et bedømmelsesudvalg kan man blot give tilsagn og afslag – med alle mulige forbehold for soliditeten i det kritiske jugement.

Nogle ansøgere vil muligvis aldrig få os overtalt. Vi rider dog ingen personlige kritiske kæpheste, og vi sidder kun om det runde bord i tre år. At være åben og have sans for kvalitet. Det er, håber vi, vort vurderingsgrundlag. Men vi kan ikke fremlægge nogle ufravigelige principper for, hvad kvalitetsbegrebet indebærer. Det bør man strengt taget heller ikke kunne. Der må altid være frodige undtagelser, som gør golde lovmæssigheder til skamme. Der må også være plads til en tvivl, som i dette regi kommer værket til gode. Vi imødekom 145 ansøgninger. Vi forventer ikke at se 145 udødelige mesterværker blandt de kommende års udgivelser.

Vi arbejder grundigt med hver eneste ansøgning. Vi tager i høj grad også ansøgerens tidligere produktion i betragtning. Men vi har ingen hellige køer, og vi har ingen på forhånd afskrevne kandidater. Vi forbeholder os retten til i hvert enkelt tilfælde at sige ja eller nej med integritet. Vor opfattelse af kvalitet vil ikke altid kunne deles af alle. Men vi bestræber os på at støtte de steder, hvor vi kan se en mulighed for kvalitet. Denne praksis kan ikke sættes på formel. Til gengæld kan den administreres med respekt og ansvarlighed for litteraturen.

Bo Green Jensen     Anne Marie Ejrnæs      Henk van der Liet
formand

Grøn skillelinie

Litteraturudvalget har i 2005 modtaget 283 ansøgninger, hvoraf 145 er imødekommet. Endvidere er der uddelt 7 præmieringer og 7 legater til efterladte efter forfattere.

3 årigt stipendium

Henrik Andersen 720.000
Hanne Richardt Beck 720.000
Jens Blendstrup 720.000
Julia Butschkow 720.000
Lars Frost 720.000
Niels Lyngsø 720.000
Mette Moestrup 720.000
Laila Ingrid Rasmussen 720.000
Jan Sonnergaard 720.000
Susanne Staun 720.000

Arbejdslegat

Naja Marie Aidt 150.000
Muniam Alfaker 50.000
Murat Alpar 50.000
Trine Andersen 50.000
Annemette Kure Andersen 50.000
Peter Asmussen 100.000
Solvej Balle 100.000
Claus Beck-Nielsen 50.000
Natasha Illum Berg 50.000
Morten Blok 100.000
Anne-Louise Bosmans 50.000
Asger Paardekooper Braun 50.000
Jeppe Brixvold 50.000
Suzanne Brøgger 50.000
Kirstine Brøndum 50.000
Michael Buchwald 50.000
Lars Bukdahl 50.000
Camilla Christensen 100.000
Claus Handberg Christensen 50.000
Robert Zola Christensen 100.000
Stig Dalager 50.000
Adda Djørup 100.000
Jakob Ejersbo 100.000
Christina Englund 50.000
Jens-Martin Eriksen 100.000
Karen Fastrup 100.000
Birgit Filskov 50.000
Niels Frank 100.000
Christian Yde Frostholm 50.000
Simon Fruelund 50.000
Sissel-Jo Gazan 50.000
Katrine Marie Guldager 100.000
Elsebeth Gynther 50.000
Martin Hall 50.000
Kirsten Hammann 100.000
Henrik Hohle Hansen 50.000
Thomas Ahrensbøll Hansen 50.000
Thomas Harder 50.000
Kristiane Hauer 50.000
Niels Hav 100.000
Helle Helle 100.000
Merete Pryds Helle 100.000
Lene Henningsen 50.000
Iselin C. Hermann 50.000
Christina Hesselholdt 100.000
Kristian Himmelstrup 50.000
Benn Q. Holm 100.000
Peter Vind Huss 50.000
T.S. Høeg 50.000
Lone Hørslev 100.000
Lotte Inuk 50.000
F.P. Jac 100.000
Flemming Jarlskov 50.000
Henrik Juul Jensen 50.000
Kristian Ditlev Jensen 100.000
Erling Jepsen 100.000
Claes Johansen 50.000
Pia Juul 100.000
Lone Diana Jørgensen 50.000
Lars Kjædegaard 50.000
Janus Kodal 50.000
Ole Korneliussen 50.000
Niels Krause-Kjær 50.000
Lis Vibeke Kristensen 50.000
Thomas Krogsbøl 50.000
Marianne Larsen 50.000
Michael Larsen 100.000
Niels Peter Juel Larsen 50.000
Ole Henrik Laub 50.000
Pablo Henrik Llambías 100.000
David Læby 50.000
Nina Malinovski 50.000
Vibeke Marx 50.000
Lone Mikkelsen 50.000
Lars Muhl 50.000
Erwin Neutzsky-Wulff 50.000
Bent Vinn Nielsen 100.000
Carsten René Nielsen 50.000
Christian Haun Nielsen 50.000
Knud Steffen Nielsen 50.000
Peter Legård Nielsen 50.000
Henrik Nordbrandt 100.000
Dorthe Nors 50.000
Marius Nørup-Nielsen 50.000
Anne-Marie Vedsø Olesen 50.000
Erik Trigger Olesen 50.000
Arne Herløv Petersen 100.000
Peter Poulsen 100.000
Tóroddur Poulsen 50.000
Juliane Preisler 50.000
Gorm Rasmussen 100.000
Gorm Henrik Rasmussen 50.000
Merete Reinholdt 50.000
Vagn Remme 50.000
Peter Rønnov-Jessen 50.000
Morten Sabroe 100.000
Nils Schou 50.000
Jens Asbjørn Seehuusen 50.000
Peer Sibast 50.000
Leonora Christina Skov 50.000
Ditte Steensballe 50.000
Nicolaj Stochholm 150.000
Camilla Stockmarr 100.000
Charlotte Strandgaard 50.000
Morten Søndergaard 100.000
Per Helge Sørensen 50.000
Pia Tafdrup 100.000
Janne Teller 100.000
Jan Thielke 50.000
Søren Ulrik Thomsen 100.000
Tomas Thøfner 50.000
Merete Torp 100.000
Vibeke Vasbo 50.000
Maj-Britt Willumsen 50.000
Jesper Wung-Sung 50.000
Tore Ørnsbo 50.000

Legat til efterladte efter forfattere (16.000)

Helle Kastberg Jensen
Ruth Malinowski
Lise Ring
Chili Turèll
Katrine Ussing
Karen Vad
Inger M. Woel

Præmieringer

Morten Blok / 75.000
for skriftet ”At bære væslerne hjem”

Helle Helle / 75.000
for romanen "Rødby-Puttgarden".

Klaus Høeck / 75.000
for digtsamlingen ”Hsieh”

Pia Juul / 75.000
for digtsamlingen "Helt i skoven".

Arthur Krasilnikoff / 75.000
for roman i 111 stykker ”Hvalens Øje”

David Læby / 75.000
for romanen "Skyts"

Morten Ramsland / 75.000
for romanen "Hundehoved"

Rejselegat

Vita Andersen 35.000
Thomas Boberg 40.000
Steen Bach Christensen 50.000
Lars Dan 30.000
Frederik Dessau 25.000
Ulrik Gräs 15.000
Henrik S. Holck 20.000
Susanne Jorn 8.500
Kenneth Krabat 50.000
Lene Harriet Krog 12.000
Henning Mortensen 30.000
Lars Movin 44.000
Thomas Qvortrup 35.000
Aase Schmidt 15.000
Kristina Stoltz 25.000
Hjørdis Varmer 25.000
Maj-Britt Willumsen 20.000
Grzegorz Wróblewski 22.000

Bestillingshonorar

Først er nævnt ansøger, dernæst forfatter.

Den Anden Opera
til Jakob Brønnum / 25.000


Indstillinger til livsvarige ydelser

Nedenstående kunstnere er i 2005 af repræsentantskabet indstillet til Kulturministeriet til en livsvarig kunstnerydelse, efter forslag fra udvalgene eller repræsentantskabet:

Bildende kunstnere
Nanna Hertoft
Frithioff Johansen
Lene Adler Petersen
Morten Stræde
Elisabeth Toubro
Erik Varming

Skønlitterære forfattere
Camilla Christensen
Stig Dalager
Juliane Preisler

Forfattere med alment kulturelt forfatterskab
Bente Hansen

Komponister
Bo Holten

Kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere
Bent Rohde  

Arkitekter
Carsten Hoff

Grøn skillelinie

Driftregnskabet for finansåret 2005 indeholdt bl.a. følgende poster:

Finanslovsbevilling.............................			    82.900.000
Videreførsel fra tidligere år						     1.802.483
Afgivne tilsagn i 2005							    69.335.446
Videreførsel til 2006							    16.367.037

Litteratur:			tilsagn		tilsagnsramme		til videreførelse
3-årige stipendier  		7.200.000,00 
Arbejdslegater      		7.800.000,00 
Rejselegater     	          501.500,00 
Præmieringer          		  525.000,00 
Bestillingshonorar     		   25.000,00 
LITTERATUR I ALT     	       16.051.500,00	16.100.600,00 	                49.100.00

Uddelinger - Film- og teaterudvalget
Film- og teaterudvalget har i 2005 modtaget 230 ansøgninger, hvoraf 56 er imødekommet

3-årige arbejdsstipendier

Simon K. Boberg 720.000
Max Kestner 720.000

Arbejdslegater

Helle Bach 50.000
Lene Boel 120.000
Lisbeth Burian 50.000
Thomas Eisenhardt 120.000
Klara Elenius 120.000
epi 120.000
Åsa Frankenberg 100.000
Julie Thor Fryd 120.000
Peter Holmgård 120.000
Peter Hugge 120.000
Pelle Koppel 120.000
Signe Krogh 100.000
Helene Kvint 80.000
Mads Ljungdahl 75.000
Birgitte Mellentin 120.000
Cathrine Poher 240.000
Erik Pold 120.000
Priscilla S. Rasmussen 80.000
Jokum Rohde 120.000
Ari Rosenzweig 60.000
Jacob Stage 120.000
Signa Sørensen 240.000
Mahdi Fleifel 120.000
Niels Frandsen 120.000
Suvi Andrea Helminen 120.000
Jesper Jargil 50.000
Torben Skjødt Jensen 80.000
Andreas Rosforth Johnsen 120.000
Klaus Kjeldsen 120.000
Martin Rønnow Klarlund 240.000
Lars Movin 50.000
Frederik Meldal Nørgaard 100.000
Mikkel Blaabjerg Poulsen 80.000
Jeppe Rønde 240.000
Sami Martin Saif 120.000
Martin de Thurah 240.000
Jacob Tschernia 100.000
Daniel Wedel 30.000
Kassandra Wellendorf 50.000
Ulrik Wivel 120.000
Anne Regitze Wivel 120.000

Rejselegat

Anika Kristensen Barkan 25.000
Charlotte Boye-Christensen 9.000
Denni Dennis 10.000
Nullo Facchini 30.000
Tim Feldmann 50.000
Rikke Juellund 50.000
Morten Kirkskov 40.000
Nicoline L. Refsing 30.000
Lotte Sigh 21.700
Lars Egegaard Sørensen 39.600
Joanna Julie Din Mitchew 40.000
Lene Stæhr 50.000
Sonja Vesterholt 54.900


Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 2006 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XLI. 1. januar - 31. december 2005. 2006.


Opdateret af