Statens Kuntfond. Beretning 77-78
Bilag
MARTIN ELMERS BEGRUNDELSE FOR IKKE AT STEMME FOR ÅRSBERETNINGEN
Indkøbs- og legatudvalget (B-udvalget)
Det anføres, at udvalget har modtaget ca. 600 ansøgninger (hvorfor ikke en mere præcis oplysning?). 67 kunstnere har modtaget støtte, og blandt dem er der tillige købt kunstværker af 4, hvoraf de 3 optræder for første gang som kunstfondstøttede. Spørgsmålet er imidlertid, om man burde have tildelt Claes Birch 20.000,- kr. som eengangsydelse, når fondet køber 4 i øvrigt ikke særligt fremragende kunstværker af ham til 60.000,- kr. Og lige så kritisabelt er det, at fondet tildeler Jørgen Haugen Sørensen kr. 22.000,- i eengangsydelse, samtidig med at det opkøber et af hans arbejder for den nette sum af kr. 120.000,-. Sammenlagt har 88 kunstnere madtaget ydelser i form af 3-årige stipendier, rejselegater, eengangsydelser eller opkøb af kunstværker, 72 mænd og 16 kvinder. Heraf optræder 23 personer for første gang blandt de subsidierede kunstnere, 21 mænd og 2 kvinder.
Det højeste antal blandede fondydelser en enkelt kunstner har modtaget siden fondets oprettelse er 21 , hvad Jørgen Haugen Sørensen tegner sig for til et samlet beløb af kr. 469.200,-. B-udvalgets "top-ti" tegnes desuden af Ole Find, Kai Lindemann, Sven Hauptmann, Ib Braase, Palle From, Richard Winther, Tage Stentoft, Tonning Rasmussen, Sven Dalsgaard.
Ialt tegner 26 kunstnere - 24 mænd og 2 kvinder - sig for så regelmæssige ydelser siden fondets oprettelse, at der er ved at vise sig en tendens i fondets virke i retning af "livsvarige ydelser" som ellers kun hører hjemme på finansloven. Ialt har disse 26 modtaget siden 1965 kr. 3.828.501,-. Det er nøjagtig 1½ million mere end der er afsat som udgifter på dette årsregnskab for B-udvalgets vedkommende, og det dokumenterer en høj grad af kontinuitet i udvalgets arbejde, især ved sammenligning med det lave antal nye navne, der figurerer i oversigten. De udsving, det er muligt at konstatere i støtten mellem kunstnere med samme anciennitet vil sikkert blive begrundet fra udvalgets side med kvalitetsforskelle. Om man vil lade sig nøje hermed afhænger af, om man tror på autoriteten bag afgørelserne, eller om man vil fordre en lidt mere objektiv dokumentation. I virkeligheden er det jo på et uhyre spinkelt grundlag, at repræsentantskabet skal tage stilling til en årsberetning, hvis eneste dokumentation for de udbetalte kulturmillioner er en stribe navne og en stribe intetsigende titler på begåede kunstværker. Hvor mange af repræsentantskabets medlemmer tør påstå, at de på et så mangelfuldt grundlag kan skøtte deres opgave, der tilmed vanskeliggøres af udvalgenes suverænitet med hensyn til at afgøre, om de vil give repræsentantskabets medlemmer relevante oplysninger eller ej.
Det må også siges at være temmelig umuligt for det enkelte medlem at orientere sig om, endsige skaffe sig mulighed for at besigtige hvert eneste værk, der opkøbes. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har i det forløbne år bestræbt mig mest muligt for at skaffe mig blot et lille indblik i den kunst, som Statens Kunstfond navnlig interesserede sig for. Resultatet har langtfra stået mål med anstrengelserne, men sammenlagt med tidligere års erfaringer må jeg konstatere, at tendensen går i retning af, at jo mere uforståeligt et værk er, jo mere kunst er det. Selv på vinduesdekorationernes område ydes der mere kunst for pengene end B-udvalget tilsyneladende får for sine.
Taler man med såkaldt almindelige mennesker på diverse udstillinger landet over er der sjældent lovord at hente for den kunstfondstøttede kunst, og det rejser det uundgåelige spørgsmål: Hvem er Statens Kunstfond til for?
Hvad undertegnede mener herom kan være ligegyldigt. Men en rundspørge i et bredt udsnit af befolkningen vil give det svar, som en lille, eksklusiv kreds i mange år har lukket øjnene for. Der kan i denne forbindelse også henvises til eksemplet fra skolen i Ullits, omtalt i TV-avisen 18/9, hvortil Statens Kunstfond havde sendt en færdigpakke med grafik, som, efter hvad der blev oplyst i udsendelsen, hverken sagde elever eller lærerpersonalet noget.
Udvalget for den litterære kunst
Også dette udvalg angiver noget upræcist antallet af ansøgere til ca. 300. Af disse har 84 - 62 mænd og 22 kvinder - modtaget ydelser fra udvalget. Der var 12 nye navne blandt disse, 6 kvinder og 6 mænd - ialt 14% af de subsidierede eller 4% af ansøgernes antal. Af de 84 forfattere må ialt 20 - 17 mænd og 3 kvinder - betragtes som værende tildelt livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond, idet de alle har modtaget fra 13-25 ydelser helt fra fondets start. Det litterære udvalgs "top-ti" ser sådan ud: Vagn Lundbye, Henrik Nordbrandt, Henrik Bjelke, Jess Ørnsbo, Inger Christensen, Kirsten Thorup, Sven Holm, Knud Holst, Jens Smærup Sørensen, Peter Poulsen. Tilsammen har de siden fondets oprettelse modtaget kr. 3.645.500, hvilket er 2 millioner mere, end der er afsat til udvalgets udgifter på denne årsberetning.
Med den forbløffende kontinuitet, der også viser sig lidt længere nede på skalaen, hvad ydelserne fra 10-13 angår, er det ikke underligt, at der kun kan blive plads til 12 nye navne, hvoraf til gengæld 2 næppe burde være støttet: Bent Haller med et 3-årigt stipendium og Hanne Marie Svendsen med en produktionspræmie på kr. 10.000,-. Jeg tillader mig at mene, at det Hanne Marie Svendsen producerer, er radioteknik, ikke kunst, helt bortset fra at jeg ikke forestiller mig at Hanne Marie Svendsens økonomiske situation gør hende særlig selvskreven til fondets midler.
Den årligt tilbagevendende, politisk-betonede støtte til Socialistisk Kulturfronts sekteriske forfatterseminarer er Statens Kunstfond helt uvedkommende og må betragtes som udvalgets privat-ideologiske protektionisme.
Også den såkaldte hjælp på 15.000,- til Ami Faircloth for at få udgivet "Spejlinger" på det socialistiske forlag Hønsetryk må betragtes som malplaceret, når man tager dette forlags politiske betingelser til danske forfattere i betragtning.
Det forekommer efterhånden også relevant at anmode udvalget om en nærmere begrundelse for, at ægteparret Bundgaard Povlsen siden fondets oprettelse til sammen har modtaget 43 ydelser på ialt kr. 243.500,-.
Endelig finder undertegnede det rimeligt, at udvalget skeler til, hvad ansøgerne oppebærer i biblioteksafgifter. For en del af de subsidierede forfatteres vedkommende er det ganske betragtelige beløb.
Udvalget for tonekunsten
Beretningen nævner ikke hvor mange ansøgninger udvalget har modtaget, men 34 enkeltpersoner - 31 mænd og 3 kvinder - har modtaget ydelser af forskellig art, heraf var 11 helt nye navn på listen, alle mænd.
Af disse 34 kan 1/3, nemlig 11 - alle mænd - henregnes til den gruppe af kunstfondstøttede kunstnere, der praktisk talt har været med fra fondens oprettelse, og de har i denne årrække madtaget et beløb til sammen på kr. 1.844.840.-, hvilket er nøjagtig det dobbelte af udvalgets udgifter i denne årsberetning.
For at citere Mogens Winkel Holms beretningsforord: "Intet under at tonekunstudvalget kan have svært ved at følge med i en sådan vildtvoksende situation."
Det er klart, at når Niels Viggo Bentzon er blevet betænkt med 24 varierende ydelser siden fondets oprettelse, og andre tonekunstnere med omtrent lige så mange ydelser, bliver muligheden for at hjælpe især de yngre talenter begrænsede. Med N.V.B. som nr. 1, tager tonekunstens "top-ti" sig i øvrigt sådan ud: Bent Lorentzen, Ib Nørholm, Ole Buck, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Per Nørgaard, Finn Savery, Karl Åge Rasmussen, Gunner Møller Pedersen, Hans Abrahamsen.
Udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning
Dette udvalg har "kun" været med fra 1969, og det kan være forklaringen på, at det har en lavere grad af kontinuitet end de øvrige udvalg. Men det kan også være, at det lægger større vægt på fleksibilitet i udvalgsarbejdet med deraf følgende større spredning af de til rådighed stående midler.
Udvalget giver ingen oplysninger om antallet af ansøgninger, men 24 personer - 15 kvinder og 9 mænd - har modtaget eengangsydelser. Af disse er der desuden indkøbt arbejder af 2 personer, begge kvinder. Ialt har 40 kunsthåndværkere - 26 kvinder og 14 mænd - fået andel i udvalgets midler enten som eengangsydelse eller ved indkøb af arbejder. 8 kunsthåndværkere har været med omtrent fra udvalgets oprettelse og tegner sig til sammen for kr. 342.322,- hvilket er lidt mindre end udvalgets budget for nuværende regnskabsår.
Nils Fagerholt har utvivlsomt ret i, at det er "et beskedent bidrag i forhold til det kunstneriske niveau og hvad nationen iøvrigt får ud af det, ikke mindst i internationale sammenhænge."
Bestyrelsen
Der savnes en nærmere begrundelse for tildelingen af et arbejdslegat til forfatteren, dramatikeren og tegneren Jens-Ole Bruun Rasmussen. Der er tilsyneladende skabt præcedens for at scenografer kan opnå rejselegater eller anden form for ydelse hos Statens Kunstfond, i dette tilfælde scenografen Jens-Jacob Worsaae, der har modtaget kr.15.000,-. Undertegnede har ved flere lejligheder gjort gældende, at det må bero på en fejlfortolkning af loven. I § 2 hedder det: Fondets midler anvendes inden for de af § 1, stk. 2 omfattende kunstarter, og den sætning i § 1, stk. 2, der øjensynlig udvides til at omfatte scenografer lyder: "samt andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og sorn ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning." For det første kan scenografer ikke sidestilles med de nævnte former for kunstnerisk virksomhed af skabende karakter, og for det andet kan scenografer godt få statsstøtte efter anden lovgivning. Det er muligt, at Jens-Jacob Worsaae har søgt om rejselegat de steder, hvor det ville være relevant for scenografer at søge, men har fået afslag. Men i så fald er det ikke en opgave for Statens Kunstfond at tage op.
Konklusion
I den gennemgang der er foretaget af udvalgenes beretninger er der peget på en række kritisable forhold som motiverer, hvorfor undertegnede ikke kan stemme for årsberetningen.
Som den væsentligste begrundelse skal også i år fremdrages kontinuiteten i ydelserne. Ialt har 246 kunstnere modtaget ydelser af forskellig art, kun 19 %, eller 47 personer, repræsenterede helt nye navne, medens 27%, eller 65 personer siden fondets oprettelse til sammen har modtaget kr. 9.661.163,-, hvilket er en halv million mere end dette årsregnskab balancerer med. Sådanne talstørrelser understreger endnu engang, at vi er fjernere end nogensinde fra den fleksibilitet i kunstfondets virke, som ofte er blevet efterlyst, og lige så ofte postuleret opfyldt.
Må jeg til sidst - uden at jeg af den grund ønsker at blive taget til indtægt for rabiate kvindesagskvinder - erindre om Simone de Beauvoir, der et sted i sit store værk "Det andet køn" udtrykker sin glæde over, at kvinder altid har indtaget en privilegeret stilling inden for filosofi og kunst - og det gør jeg i eftertænksomhed over, at ud af 246 subsidierede kunstnere i denne årsberetning er kun de 66 kvinder. Skyldes det mon det forhold, at M/K-tidsalderen endnu ikke har vundet indpas i Statens Kunstfond?
København d. 22. september 1978
Martin Elmer
Til Udarbejdet 18. juni 1996 af Niels Jensen.
Opdateret af