Gæsteboliger
- Bakkehuset, Frederiksberg
- Digterhjemmet, Sønderho på Fanø
Bakkehuset
Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C, der
rummer Bakkehusmuseet - De Rahbekske Mindestuer - indeholder også
en gæste/legatbolig.
Bakkehuset var beboet af Knud
Lyne Rahbek (1760-1830) sommeren 1786 og fra 1787 hele året.
Først som lejer og fra 1802 som ejer. Knud Rahbek tilbragte
også sommeren 1780 i Bakkehuset inspireret af sin gode
ven, Christen H. Pram, der i
flere år havde lejet sig ind som sommerbeboer. Kamma
(døbt Karen Margrethe Heger, 1775-1829) flyttede ind i 1798 efter
hun den 31. august var blevet gift med Knud Lyne Rahbek. Bakkehuset
fik i den periode stor betydning som samlingssted for den
litterære elite.
September 1833 blev et stykke af haven afsat til en mindestøtte for ægteparret. Arkitekt G.F. Hetsch udformede støtten, der har relieffer udført af billedhuggeren H. Freund.
I tiden efter havde huset (eller rettere ejendomskomplekset) mange skiftende ejere og lejere, især skal nævnes at bygningerne i 1855 blev solgt til Comitéen til Oprettelse af en Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindige og epilektiske Børn. Åndsvageanstalten åbnede 15. november som bolig for 20 børn og diverse personale.
I 1890 blev beboerne, der i mellemtiden var steget til 131, flyttet til det nyindkøbt Ebberødgård i Rude Skov.
Under trussel af nedrivning blev der i 1903 holdt en litterær og kulturhistorisk udstilling i huset. Formålet var at vække interesse for bevaring, samt at indsamle midler til dette. Overskuddet gik for størstedelen til at restaurere Tersløsegård (Holberg), men et beløb blev afsat til en prisopgave om "Knud Lyne Rahbek, hans hustru og livet på Bakkehuset". Prisen blev vundet af Hans Kyrre 1912 (besvarelsen trykt 1914).
I 1917 genoplivede historikeren, dr.phil. Louis Bobé, bevaringssagen. Dansk Forfatterforening udgav i 1918 en lille bog, Bogen om Bakkehuset, indtægterne fra dette skulle tilfalde "Fondet til bevarelse af Knud Lyne og Kamma Rahbeks Bakkehus".
I 1919 lykkedes det at stable 70.000 kroner sammen. De 50.000 blev bevilget af Finansudvalget, 7.000 stammede fra salget af førnævnte bog og en indsamling foranstaltet af Emma Gad indbragte andre 7.000. De indsamlede penge skulle bruges til istandsættelse af den Rahbekske fløj, der var lejet af åndsvageanstalten. Pengene rakte dog kun til den udvendige, det indvendige måtte vente indtil Undervisningsministeriet og Frederiksberg Kommune hver bevilgede 10.000 til dette. Indviet 15. december 1924.
Gæsteboligen tildeles for en 2-årig periode (fra 1.
september) fortrinsvis en forfatter eller videnskabelig skribent med
interesse for Guldalderen i dansk litteratur. "Guldalder" skal i denne
sammenhæng ikke alene forstås som en historisk epoke, men
tillige som en inspirationskilde til ny digtning og tænkning.
Boligen er på 130 kvadratmeter og er møbleret.
Det forudsættes, at beboeren vil være interesseret i
Bakkehusmuseets virksomhed, samt tage hensyn til dets aktiviteter.
Bestyrelse (1994): v/Fhv. viceborgmester Chr. Lauritz-Jensen, Mathilde Fibigers Vej 16, 2000 Frederiksberg.
Tidligere beboere:
2012- Pia
Juul
2007-2012 Morten
Søndergaard og Merete
Pryds Helle
2002-2006 Charlotte Weitze
1997-2002 Peter Poulsen
1994-1997 Solvej Balle
1992-1994 Søren
Ulrik Thomsen
1990-1992 Leif Ludwig Albertsen, professor
1986-1989 ingen
1958-1986 Hans
Hartvig Seedorff
1953-1957 Bjørn Kornerup, historiker
1952 ingen
1925-1951 Louis Bobé, kgl.
ordens-historiograf. Der var dog endnu ikke tale om fribolig,
Bobé betalte for arrangementet til ejeren, Den sjællandske
Aandssvageanstalt. I 1935 købte han bygningerne, da det
offentlige ikke kunne skaffe de nødvendige midler og i henhold
til sin netop afdøde hustrus ønske. Han skænkede
derefter det hele til Frederiksberg Kommune under tilsyn af museets
bestyrelse.
Ud over æresboligen var der er mindre lejlighed på 1. sal som blev udlejet. Fra ca. 1950 til 1958 var lejeren professor Oluf Friis, der var formand for "Bakkehuset Dansk Litteraturforening" fra 1941. Fra 1958-1973 Else Kornerup, efter ovennævnte Bjørn Kornerups død.
Digterhjemmet
Forhenværende kulturminister Julius Bomholts hus,
"Digterhjemmet", Landevejen 21, Sønderho, 6720 Fanø, er
indrettet som fribolig for en nordisk forfatter. Tildelingen sker
normalt for en periode af 1 år - med mulighed for yderligere
forlængelse. Man må selv betale for opvarmning, elforbrug,
telefon og rengøring samt være ansvarlig for husets
inventar.
Bestyrelse (1994): Centralbiblioteket for Ribe Amt, Nørregade 19,
6700 Esbjerg.
2001 Jesper Wung-Sung
1994 Lena Krogh Bertram
1991-92 Palle Petersen
1979-82 Ulrik Gräs
1978 Paal Brekke, Norge
1976 Sten Kaalø
1975 georgjedde
1972 Britt G. Hallqvist, Sverige
1971 Eiler Jørgensen
2004? Erik Bystad, Norge (se: http://www.cappelen.no/Vedlegg/driks.pdf)
Kilder:
Digterhjemmet Bomholts hus - et nordisk forfattertilbud. Ved Ulf
Gudmundsen. Kommission: Vestkystens Forlag. Udgivet af Esbjerg kommune,
1981. 75 sider, ill.
Allan Tønnesen: Bakkehusets historie. Historisk
topografisk selskab for Frederiksberg, 1995. 89 sider, ill.
(Frederiksberg gennem Tiderne, XVII).
Til Denne side er udarbejdet af Niels Jensen 1997
Opdateret af