Gymnasieskolens historie
Latinskolen, Katedralskolen, Den lærde Skole
Gymnasieskolernes ældste historie fortaber sig på grund af manglende kilder, det gælder også de ældste af de stadig eksisterende skoler, nogle skoler har derfor valgt et starttidspunkt, som baserer sig på en dokumenteret eksistens, selv om det ikke nødvendigvis er starten. De ældste former kendes som domskoler (kapitelskoler, katedralskoler) og klosterskoler. De ældste danske domskoler var skolerne i Lund, Roskilde, Viborg og Ribe, der alle er fra begyndelsen af 1100-tallet. Skolernes formål var primært at uddanne præster og andre kirketjenere. Fra senmiddelalderen kendes (køb)stadsskoler, der i sit pensum ud over den katolske kirkes behov, også tog hensyn til det behov eleverne kunne have, hvis de skulle virke uden for kirkens regi. Ofte blev disse skoler benyttet som en slags forskoler til katedralskolerne.
I Norden oprettes der først sent universiteter, nemlig 1477 i Uppsala og 1479 i København. Det var dog langt fra alle latinskolens elever, der fortsatte på universitetet.
Efter reformationen (1537) oprettedes der, til afløsning for klosterskolerne, latinskoler i alle købstæder. Grundlaget for dette var Kirkeordinansen, grundloven for kirkevæsnet i Danmark, udfærdiget på latin i 1537 og 1539 på dansk:
"Wdi huer Kiøbsted skal wære alleniste een Schole, Oc alle hin andre Puge Scholer, som her oc der holdis, skulle affligges. Saa skal hun dielis y flere atskillige lectier, at der kand giøres skielnet paa børnen. Icke skal der helder andet læres y dennom end Latine, Fordi latine Scholer forderffuis gierne aff de danske oc Tyske Scholer, Oc saa søge de meer deris egen fordiel oc forbedring end børnens, som lesse Greeisch oc Hebreisch, som dete wel kiender seg sielff."
Flere skoler var små, 2-3 lektier (klasser) med en skolemester (rektor) og et par hørere (lærere), 1590 blev det fastslået af sådanne skoler ikke kunne dimittere til universitetet. De store skoler derimod havde 4-5 lektier og lige så mange hørere foruden skolemesteren.
Skolerne var afhængige af elevernes tiggeri og indtægter fra elever og læreres deltagelse i kirkelige handlinger. Undervisningen var ringe, lærerne skiftede hurtigt, de universitetsuddannede forsvandt når de havde fået et præsteembede, velhavende familier sendte derfor deres sønner til skoler i udlandet. For at imødegå den evt. medfølgende religiøse påvirkning oprettedes 1623 ridderakademi ved Sorø Akademi. Christian IV ønskede også, fra ca. 1620, at udbygge de store skoler til små universiteter i form af et tilknyttet "gymnasium". Det skete dog kun i Lund (1621, ophørt 1666), Roskilde (ca. 1640, ophørt 1688) og Odense (1621, ophørt 1795).
1666 Lunds Universitet grundlægges (Skåne afstået til Sverige 1658)
Universitetet afholdt optagelsesprøve, examen artium, en eller to gange årligt. 1675 indførtes philosophicum der var minimum for at kunne undervise i latinskolen.
Ved forordning 17. april 1737 reduceres antallet af skoler til en tredjedel, det efterlod de skoler, der er markeret med fed i nedenstående tabel. I mange tilfælde blev der i den nedlagte latinskole oprettet en dansk kristendomsskole.
Forordningen fra 1737 forbedrede også lærerlønningerne, stipendier til elever. Rektorer og konrektorer får kongelig ansættelse, hørerne derimod ansættes af bispen efter indstilling af rektor. Forinden skolesaneringen lod Frederik IV i årene 1722-1727 oprette 240 skoler på kronens ryttergodser, derfor ofte kaldet rytterskoler. En forordning om skoler på landet af 23. januar 1739 (Christian VI), er den første skolelov for almueundervisning.
Oversigt over katedral- og latinskoler efter reformationen og til forordningen af 1737
| Nørrejylland | Fyn, Langeland, Lolland-Falster | Sjælland |
|---|---|---|
Aalborg
stift
Viborg stift
Aarhus stift
Ribe stift
|
Fyns stift
|
Sjællands
stift
Andre:
|
| Sønderjylland (afstået 1864) | Bornholm | Afståede landsdele |
Andre:
|
del af Lund stift indtil 1658, derefter Sjællands stift | i Skåne (Lund
Stift) (afstået 1658), var skoler i:
Skåne
Halland
Blekinge
Gotland
|
| Island (selvstændighed 1918) | Færøerne | Norge (afstået 1814) |
|
|
I Norge efterlod reformen de fremhævede:
|
Note til tabel:
Ved købstæder oprettet efter 1537 er rettighedsåret
angivet. Hvis jeg har kunnet finde oprettelses- eller
nedlæggelsesår for skolen er det anført. Hvis der
blot står "nedlagt" er skolen med sikkerhed nedlagt umiddelbart
efter 1737, oftest 1739-40. I nogle byer er der senere
genopstået skoler, dette er ikke anført, men se
følgende tabeller. Stiftinddelingen er den daværende.
For afståede landsdele er listen nok ikke komplet. Købstæder uden latinskole: Nibe (købstad 1727), Frederikssund (købstad 1665), Allinge og Sanvig omtales som købstæder, men rettighederne fortaber sig, Hasle, Åkirkeby og Svaneke (købstad 1555) havde heller ikke latinskole.
1775 Forordning angaaende Skoele-Væsenets Forbedring ved de publiqve Latinske Skoeler, 11. maj 1775, resultat af kommissionsarbejde ledet af Ove Høegh Guldberg, kræver både anvendelse af lærebøger på dansk, især i religion, og at man både mundtligt og skriftligt skal arbejde på udvikling af det danske sprog, f.eks. ved læsning af tidens bedste forfattere. Eksamen philologicum oprettes på universitetet.
1787 oprettes:
- Efterslægtselskabets skole
- Borgerdydskolen, deles senere i to: Borgerdydskolen på Kristianshavn og Borgerdydskolen i København
1788 Ny fundats for Københavns Universitet. Der åbnes for at privatister uden adgangseksamen kan indskrives.
1805 oprettes Den kgl. Direktion for Universitet og de lærde Skoler, og 7. november 1809 kommer Forordning angaaende de lærde Skoler i Danmark og Norge.
1813 Universitet i Oslo, Norge, åbnes.
1818 Den filologiske embedseksamen (for overordnede lærere) oprettes ved anordning af 24. oktober1818.
1809-1850 ophører:
- Nyborg (nedlagt 1838)
- Helsingør (nedlagt 1839)
- Nakskov (ophørt 1839)
- Vordingborg (nedlagt 1846)
- Fredericia (nedlagt 1852)
1850, examen artium afskaffes og erstattes af afgangseksamen på de enkelte skoler.
1850-71 ophører:
- Slagelse (nedlagt 1852)
- Rønne (overgår til kun at være realskole1850(52?)-1892)
- Kolding (nedlagt 1855-1885)
1875 adgang for kvinder til Universitetet, se www.kvindekilder.dk (uddannelse, side 6 om kvindelige akademikere)
1903, almenskoleloven, indfører 4-årig mellemskole og 3-årigt gymnasium, loven åbner også for pigers adgang til kommunale og statslige skoler.
Oversigt over gymnasier i tidsrummet 1745-1903
| Jylland | Sjælland |
|---|---|
|
Andre:
|
| Fyn, Lolland-Falster og Bornholm | Afståede landsdele |
|
Norge (afstået 1814)
I Slesvig-Holsten (afstået 1864) Island (selvstændighed 1918)
|
Note til tabel: Startåret er i nogle tilfælde starten af den forudgående pige- eller drengeskole, skolen har så først senere, men inden 1903, fået dimissionsret til Universitetet. Skoler der i 1903 eller senere har fået dimissionsret er ikke medtaget.
1911 Universitetet i Island, Háskóli Íslands, grundlægges.
1919/20 staten overtager 6 gymnasier i provinsen:
1920, der oprettes 4 statsgymnasier i Sønderjylland
Kilder:
- J. Paludan: Den høiere skolevæsen i Danmark, Norge og Sverig. En sammenlignende historisk fremstilling, udarbeidet efter opfordring af bestyrelsen for det Letterstedske Fond. Wilhelm Prios Hof-Boghandel, 1885. 809 sider.
- Kristian Jensen: Latinskolens dannelse.
Latinundervisningens indhold og formål fra reformationen til
enevælden. Museum Tusculanum, 1982. 264 sider,
illustreret.
Omarbejdet guldmedaljeafhandling fra 1981 i klassisk filologi ved Københavns Universitet: Latinundervisningen i Danmark fra 1539 til ca. 1660, med særlig vægt på undervisningen inden universitetsniveau. Indhold, mål, midler og elevrekruttering.
Appendiks 1, side 212-15: Fortegnelse over latinskoler i Danmark-Norge fra 1537 til 1660. Side 216-19 er 2 landkort med skolerne markeret. - Erik Nørr: Gymnasieskoler - administration og arkiv. Med registraturer over latinskolers, gymnasiers og studenterkursers arkiver i Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Arki-Varia / Selskabet for dansk Skolehistorie, 1989. Bind 1-2
- Erik Nørr: Gymnasieskolens
programmer 1903-1958. Bibliografi og billedfortegnelse. Udgivet
af Danmarks pædagogiske Bibliotek.
Bind 1: Bibliografi. 1985, 128 sider.
Bind 2: Billedfortegnelse. Registre. 1985.
Bibliografien er en fortsættelse af Erik Nørr: Latinskolens programmer 1840-1903, og fører denne frem til skoleloven af 1958. - Erik Nørr: Latinskolens
programmer 1840-1903. Bibliografi og billedfortegnelse. Udgivet
af Danmarks pædagogiske Bibliotek, 1980. 141 sider, illustreret.
Periodens afgrænsning skyldes, at et cirkulære 14-9-1839 forlangte, at der for fremtiden skulle udkomme trykte programmer som indbydelse til den offentlige eksamen i alle eksamensberettigede skoler. Bibliografien er ført frem til den nye skolelovs vedtagelse i 1903. Fortsættes i Erik Nørr: Gymnasieskolens programmer 1903-1958. - J.P. Trap: Danmark. 5. udgave. Gad, 1953-72. Bind 1-31.
- Carl E. Jørgensen og V.G. Konradsen:
Series rectorum. Danske rektorer ved gymnasier og kurser siden
reformationen. Gymnasieskolernes Lærerforening 1890-1990.
2. udg. Gymnasieskolernes Lærerforening, 1990. 72 sider.
Afløser totalt 1. udgave fra 1967. Litteraturhenvisninger. - Carl. E. Jørgensen: Skolemester og hører. Latinskoleliv før 1800. Gymnasieskolernes Lærerforening, 1965. 71 sider.
- Carl. E. Jørgensen: Bidrag til dansk skole- og
personalhistorie i 1700-tallet. Nye og gamle artikler, rettelser
og tilføjelser, kildeoversigter, registre. 2011.
Ikke trykt, tilgængelig som PDF-fil: cej-latinskoler.pdf
- Kirkeordinansen 1537/39. Det danske Udkast til Kirkeordinansen (1537). Ordinatio Ecclesiastica Regnorum Daniæ et Norwegiæ et Ducatuum Sleswicensis Holtsatiæ etc. (1537). Den danske Kirkeordinans (1539). Tekstudgave med indledning og noter ved Martin Schwarz Lausten. Akademisk Forlag, 1989. 270 sider.
- Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser
vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse
fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683.
Udgivet af Holger Fr. Rørdam, Dr. phil., Sognepræst.
Selskabet for Danmarks Kirkehistorie. I Kommission hos
Universitetsboghandler G.E.C. Gad, 1883-89. 1.-3. Del.
Digital udgave (pdf) på: Det kgl. Bibliotek. - Kirke-, Uddannings- og Forskningsdepartementet (Norge):
Ny lovgivning om opplæring. 1995 (Norges Offentlige
Utredninger, NOU 1995: 18)
heri Vedlegg 3: Henning Jakhelln: Den historiske utvikling av lærernes arbeidsrettslige stilling. - Bjørn Kornerup: Ribe
Katedralskoles historie. Studier over 800 års dansk
skolehistorie. Bind 1-2. Gyldendal, 1947-52.
Bind 1. (1145-1660). 498 sider, illustreret. Noter og kildehenvisninger side 454-496.
Bind 2. (1660-1920). 468 sider, illustreret. Perioden 1845-1920 er kun behandlet meget kort side 361-390. Noter og kildehenvisninger side 394-427. Register (til hele værket) side 440-468.
Værker behandler, som undertitlen antyder, ikke blot Ribe Katedralskole, men også dansk (latin)skolehistorie i almindelighed. - Dansk Skole-Stat. Redigeret af N.A. Larsen.
Bind 1.1933. Illustreret.
Heri: Julius Nielsen: Den danske latinskoles og gymnasieskoles historie side 151-78. - Hans Kyrre: Blade af den københavnske privatskoles historie. De forenede Skoler 1901-1926. Løvgreens Bogtrykkeri, 1926. 163 sider.
- A.C.P. Linde: Meddelelser angående de
lærde skoler med dertil hørende realundervisning i
kongeriget Danmark for årene 1857-1878. Gyldendalske
Boghandel, 1879-1882. 820 sider + 287 sider.
Udgivet i 3 hæfter benævnt 1ste (1879), 2det (1881) og 2det (fortsættelse)(1882), tredie hefter (1879, udarbejdet af A.F. Asmussen). Dertil er udgivet: Indholds-fortegnelse og alfabetisk sagregister, 1883. 45 sider.
Se også:
- Oversigt over Væsentlige love m.m. om gymnasieskolen og HF udarbejdet udarbejdet af Danmarks Pædagogiske Bibliotek / Danmarks Pædagogiske Universitet)
Til Denne side er udarbejdet af Niels Jensen 2001.