Forfattere på Finansloven før Statens Kunstfond


Perioden 1965-, se mine sider om Statens Kunstfond

Oversigt


Principudvalgets periode 1923-1964

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1947-1972 Frederik IX
1912-1947 Christian X

1958 50.000 kr fra tipsmidlerne. Stipendier "fortrinsvis til lovende yngre forfattere". Der blev uddelt 20 portioner à 2.500 kr til følgende:

Birgit Arnbak, Carl Bang, J. Bech Nygaard, Leif E. Christensen, Tove Ditlevsen, E. Falk-Rønne, Jørgen Gustava Brandt, Jørgen Halck, Aksel Heltoft, Eva Hemmer Hansen, Johan Johansen, Hans Jørgen Lembourn, Mogens Linck, Niels Locher, Jens Lund Andersen, Ivan Malinowski, Orla Bundgård Povlsen, Halfdan Rasmussen, Klaus Rifbjerg, Lise Sørensen

1951 22.000 kr. af Tipstjenestens overskud stilles til rådighed til fordeling blandt unge forfattere.

1947 Johs. V. Jensen (1873-1950), hædersgave forhøjes til 9.600 kr. årlig. Johs. Jørgensen (1866-1956) og Martin Andersen Nexø (1869-1954) hver 4.800 kr.
1946 Lov om biblioteksafgift vedtages.
1945 Martin Andersen Nexø (1869-1954) tildeles hædesgave. Et antal forfattere slettes: Harald Bergstedt (1.200), Thorkil Barfod (900), Svend Fleuron (600) og Edvard Nielsen-Stevns (600)
1941 Martin Andersen Nexø (1869-1954), Hans Kirk (1898-1962) og C.E. Soya (1896-1983) slettes efter tysk pres fra Finansloven. Soya fik dog fortsat sine penge, men via Det kongelige Teater, Kirk fik via Frederiksbergs kommunaldirektør.
1940 nogle konservative, bl.a. William Prieme, foreslår støtten til Martin Andersen Nexø (1869-1954) inddraget. Forslaget blev dog trukket tilbage igen.

193? J.C.A. Carlsen-Skiødt (1866-1950), støtte i gruppen "andre forfattere".

1938 Karen Blixen (1885-1962), fast stipendium (eller 1939)
1937 Thit Jensen indtræder i "principudvalget"
1936 Nis Petersen (1897-1943) indstillet til fast støtte, men afslog af principielle grunde
1932 Hans Kirk (1898-1962), Tom Kristensen (1893-1974), Marcus Lauesen (1907-1975), Jacob Paludan (1896-1975) fast støtte. Erling Kristensen (1893-1961).
1931 Johs. V. Jensen (1873-1950), hædersgave.
1931 Et rådgivende udvalg, foreslået af "pricipudvalget" nedsættes. Udvalget fulde navn var Det stående rådgivende udvalg vedr. uddeling af statsydelser til skønlitterære forfattere. Medlemmer:

1930 21. april nedsættes et udvalg, "Principudvalget", der skal opstille principielle, grundlæggende regler for uddelingen af understøttelse. Udvalget afgav Betænkning vedrørende Statens Forfatterunderstøttelser, 1930.

Tilbage retur til toppen af siden

Før "Principudvalget"

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1912-1947 Christian X
1906-1912 Frederik VIII
1863-1906 Christian IX

1922
Betegnelsen "hædersgave" genindføres efter sidst af have været brugt i 1911 og tildeles forfatterne Henrik Pontoppidan (1857-1943) og Vilhelm Thomsen (1842-1927), samt komponisten Carl Nielsen.
1922
der var 79 forfattere på finansloven. P.P. Pinstrup, Venstre, foreslået at støtten til Harald Bergstedt (1877-1965) og Thit Jensen (1876-1957) inddraget, men forslaget blev nedstemt.
1921
Johannes Jørgensen (1866-1956), Johan Skjoldborg (1861-1936), Johs. V. Jensen (1873-1950), Martin Andersen Nexø (1869-1954), Jeppe Aakjær (1866-1930) og Thit Jensen (1876-1957). Understøttelsen forhøjes.
Henrik Pontoppidan (1857-1943) fik 3.600 kr - det højeste beløb, Johs. V. Jensen (1873-1950) og Jeppe Aakjær (1866-1930) hver 2.400. Axel Juel (1883-1948), Hans Hartvig Seedorf (1892-1986), Harald Bergstedt (1877-1965) og Gyrithe Lemcke (1866-1945) mellem 700 og 900 kr. årligt.
Ingeborg Vollquartz (1866-1930), Anders Eriksholm (1870-1944), Olga Eggers (1877-1945), Morten Korch (1876-1954), fast støtte. Morten Korch havde tidligere modtaget midlertidig støtte.
1919
Thorkild Gravlund (1879-1939) fast understøttelse.
1918
Ludvig Holstein (1864-1943), Gunnar Gunnarsson (1889-1975), Harry Søiberg (1880-1954), Marie Bregendahl (1867-1940) fast understøttelse. Agnes Henningsen (1868-1962) også indstillet, men det blev nedstemt.
1917
Thit Jensen (1876-1957) og 3 andre forfattere fast understøttelse. Forinden havde Thit Jensen fået midlertidig støtte i 10 år.
1916
Johan Skjoldborg (1861-1936), rejselegat
1914
Henrik Pontoppidan (1857-1943), understøttelse hæves fra 1.500 til 3.000 kr. Troels-Lund (1840-1921) havde ligeledes i flere år fået 3.000 kr, derefter fulgte Karl Gjellerup og Ernst von der Recke med fortsat 2.000 kr.
1912
Johs. V. Jensen (1873-1950), rejselegat
1911
Helge Rode (1870-1936), 800 kr. (1.800 kr?)
Karl Gjellerup (1857-1919), rejselegat
1910
Jeppe Aakjær (1866-1930), Børge Janssen (1867-1933), 3-årig understøttelse forlænges
1910
der nedsættes et bedømmelsesudvalg, bestående af:
1909
Johs. V. Jensen (1873-1950), Martin Andersen Nexø (1869-1954), fast understøttelse.
190?
Sophus Michaëlis (1865-1932) og Thøger Larsen (1875-1928) fast støtte efter henholdsvis 2 og 5 år.

Anders Eriksholm (1870-1944), Niels K. Kristensen (1859-1924), Astrid Ehrencron-Kidde (1874-1960), i perioden 1902-22 støtte i 6 år eller mere.
1908
Jeppe Aakjær (1866-1930), Børge Janssen (1867-1933), Johs. V. Jensen (1873-1950), 3-årig understøttelse
1907
Martin Andersen Nexø (1869-1954), den midlertidige understøttelse forhøjes til 1.500 kr. årligt.
1904
Amalie Skram (1846-1905), fast understøttelse, størrelse ?, Edvard Egeberg (1855-1938), fast støtte 600 kr.
1903
Jakob Knudsen (1858-1917), 600 kr. fra ministeriet.
1902
Chr. Balling (1843-1916), Severin Kjær (1843-1907), Anna Erslev (1862-1919) og Jenny Blicher-Clausen (1865-1907), 3-årig understøttelse
Ernst v.d. Recke (1848-1933), Alfred Ipsen (1852-1922), Karl Larsen (1860-1931), Johannes Jørgensen (1866-1956) fast understøttelse som afløsning for 3-årig understøttelse. (Niels Rasmussen Søkilde (1837-1905) og Johan Holm Hansen (1841-1920) var også foreslået, men blev strøget).
H.F. Ewald (1821-1908) og Holger Drachmann (1846-1908), fast understøttelse forhøjes
Johan Skjoldborg (1861-1936), rejselegat fra ministeriet

Tilbage retur til toppen af siden

Før systemskiftet

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1863-1906 Christian IX
1848-1863 Frederik VII

1901 Amalie Skram (1846-1905), Edvard Egeberg (1855-1938), 3-årig understøttelse
1901 Johannes Jørgensen (1866-1956), rejselegat
1900 Johan Skjoldborg (1861-1936), 3-årig ydelse på 800 kr.

1899 Valdemar Rørdam (1872-1946), rejsestipendium
1898 Edvard Egeberg (1855-1938), Jakob Knudsen (1858-1917) og Johan Skjoldborg (1861-1936) støtte fra ministeriet
1897 Karl Larsen (1860-1931), Otto C. Fønss (1853-1922) støtte fra ministeriet
1897 Anna Erslev (1862-1919) og Johan Skjoldborg (1861-1936), rejselegat
1896 Børge Janssen (1867-1933), H.F. Ewald (1821-1908), Holger Drachmann (1846-1908), rejselegat
1895 skolelærer Anton Andersen (1856-1911), børne- og ungdomsforfatteren N. Juel-Hansen (1841-1905), Johannes Jørgensen (1866-1956) støtte fra ministeriet.
1895 Jenny Blicher-Clausen (1865-1907) rejselegat
1894 Karl Larsen (1860-1931), rejselegat. 5 andre forfattere fik også rejselegat
1894 Chr. Balling (1843-1916), Joh. Grove (1859-1917) støtte fra ministeriet
1893 Henrik Pontoppidan (1857-1943), støtten genoptages med 1.000 kr. årligt, se udførlig gennemgang hos Bredsdorff..
1892 Frederik Barfod (1811-96), støtte forhøjes fra 1200 til 1400 kr.
1892 Henrik Pontoppidan (1857-1943), den 3-årig fra 1889 støtte forlænges ikke pga. en blasfemisk artikel i "Kjøbenhavns Børs-Tidende", se udførlig gennemgang hos Bredsdorff..
1891 En række videnskabsmænd, forfattere og kunstnere anmoder staten om at støtte Georg Brandes med en livsvarig ydelse på 3.000 kr. Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men nedstemt af Landstinget.
1889 Holger Drachmann (1846-1908), ekstra bevilling på 2.000 kr til en kurrejse
1889 C.A. Thyregod (1822-98), livsvarig hædersgave forhøjes til 1.000 kr.
1889 Henrik Pontoppidan (1857-1943), 1.000 kr. i 3-årig støtte.
1888 Karl Gjellerup (1857-1919), 800 kr i midlertidig støtte fra ministeriet
1885 Sophus Schandorph (1836-1901), Carl Brosbøll (1816-1900), historikeren A. Thorsøe (1840-1920), understøttelsen forhøjet med tilbagevirkende kraft for de tre foregående år.
1884 Bl.a. Sophus Schandorph (1836-1901), Carl Brosbøll (1816-1900), historikeren A. Thorsøe (1840-1920), understøttelsen foreslået forhøjet
1883 Ernst von der Recke (1848-1933), 800 kr i midlertidig støtte fra ministeriet
1883 4 skolelærerforfattere hver 500 kr. i midlertidig støtte fra ministeriet

1882 10 forfatterinder, der fik 500 kr. hver i årlig understøttelse.

1881 Jacob Nielsen (1830-1901), skrev under pseudonymet Knud Skytte, 400 i midlertidig støtte fra ministeriet
1881 C.A. Thyregod (1822-98), fast understøttelse.
1880 Sophus Schandorph (1836-1901), årlig hædersgave.
1879 Holger Drachmann (1846-1908), årlig hædersgave.
1879 Zakarias Nielsen (1844-1922) og Emanuel Henningsen (1844-86), 200 kr fra ministeriet hver.
1878 Frederik Barfod (1811-96), Holger Drachmann (1846-1908), Vilhelm Bergsøe (1835-1911) og H.V. Kaalund (1818-85), fast understøttelse.
1878 C.A. Thyregod (1822-98), 800 kr. årligt.
1878 J.C. Hostrup (1818-92), livsvarig hædersgave på 3.000 kr.
1878 Elfride Fibiger, støtte fra ministeriet (hos Rasch anført som Elfride Fischer)
1878 C.A. Thyregod (1822-98), 600 kr fra ministeriet til udgivelse af folkelige oplysende skrifter.
1878 Holger Drachmann (1846-1908), ydelse fra ministeriet forhøjes.
1877 Emanuel Henningsen, skolelærer (1844-86), 200 kr. ministeriet.
1877 Johanne Schjørring (1836-1910), ministeriet.
1877 Augusta Brosbøll, (1853-1927), ministeriet.
1877 H.V. Kaalund (1818-85), 200 kr ministeriet.
1876 J.C. Hostrup (1818-92), indstillet til livsvarig hædersgave på 4.000 kr., men afvist af Landstinget..

1875 Kontoen for kunst og videnskab opdeles i 4 underkonti:

  1. Hædersgaver
    Chr Winther (1796-1876), den årlige hædersgave forhøjet
    Frederik Paludan-Müller (1809-1876), den årlige hædersgave forhøjet
  2. Fast understøttelse
    bl.a. H.F. Ewald (1821-1908), Meir Goldschmidt (1819-87), Carl Brosbøll (1816-1900)
  3. Midlertidig understøttelse
    bl.a. Jul. Chr. Gerson (1811-94), Holger Drachmann (1846-1908) 500 kr.
  4. Rejseunderstøttelse

1875 Møntsystemet ændres til kroner. En rigsdaler har værdien 2 kr. ("en daler").

1874 Benedicte Arnesen-Kall (1813-95), 200 rd., ministeriet
1873 H.V. Kaalund (1818-85), 300 rd. i årlig støtte fra ministeriet.
1872 Jón Sigurðsson (1811-1879), Island
1872 Meir Goldschmidt (1819-87), 500 rd. fra ministeriet.
1871 Frederik Barfod (1811-96), 300 rd. i årlig understøttelse
1871 Athalia Schwartz (1821-71), 200 rd. i ministeriel støtte.
1871 Jul. Chr. Gerson (1811-94), 200 rd. i ministeriel støtte, næsten årligt tildelt beløb indtil sin død

Tilbage retur til toppen af siden

Statslig støtte til forfattere 1848-1870

Der er nedenfor ikke skelnet mellem støtte optaget på Finansloven eller via Kultusministeriets midler. Støtte fra kongens civilliste (apanage), dvs. den understøttelse som kongen fik fra staten og frit kunne råde over, er dog angivet.

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1863-1906 Christian IX
1848-1863 Frederik VII

1863 H.F. Ewald (1821-1908), 300 rd.
1861 Ilia Fibiger (1817-67), 120 rd., fortsat til hendes død.
1861 Athalia Schwartz (1821-71), 120 rd., fortsat i de efterfølgende år.
1861 Meir Goldschmidt (1819-87), 300 rd. til en rekreationsrejse.
1861 Carl Brosbøll (1816-1900), 300 rd.
1860 H.C. Andersen (1805-75), årlig understøttelse hæves til 1.000 rd.
1859 H.V. Kaalund (1818-85), 200 rd. Om efteråret yderligere bevilget 200 rd.
1858 Meir Goldschmidt (1819-87), 300 rd.
1858 Hans Egede Schack (1820-59), 400 rd. til studierejse.
1858 Thomas Overskou (1798-1873), 600 rd. årligt i midlertidig understøttelse indtil han får et embede (maskeret pension, da han ikke var pensionsberrettiget, men var blevet afskediget fra Det kongelige Teater).
1856 U.P. Overby (1819-1879), månedlig understøttelse fra kongens civilliste. (Hos Rasch anført som Th. Overbye!)
1856 Carl Brosbøll (1816-1900), rejselegat på 300 rd.
1856 Frederik Paludan-Müller (1809-76), 400 rd. til rekreationsrejse.
1854 Meir Goldschmidt (1819-87), 1.000 rd. i rejseunderstøttelse fra kongens civilliste.
1853 Chr Winther (1796-1876), årlig understøttelse hæves til 1.000 rd. (vedtaget 1851, men først udløst efter ophør af tilskud fra kongens civilliste, se partikulærkassen nedenfor).
1853 Jul. Chr. Gerson (1811-94), 200 rd. i understøttelse.
1852 J.C. Hostrup (1818-92), rejselegat på 400 rd.
1851 Henrik Hertz (1798-1870), årlig understøttelse hæves til 1.000 rd.
1851 Frederik Paludan-Müller (1809-76), årlig understøttelse hæves til 1.000 rd.
1850 Chr Winther (1796-1876), årlig understøttelse hæves fra 200 til 500 rd.
1850 Thomas Overskou (1798-1873), 300 rd. i ét år.
1850 C.F. Allen, historiker (1811-71), 600 rd. årligt i 2 år.
1849 Claudius Rosenhoff (1804-69), 200 rd., bevillingen blev fornyet år efter år til hans død.
1849 Adam Oehlenschläger (1779-1850), fortsat livsvarig støtte.
1849 H.C. Andersen (1805-75), fortsat livsvarig støtte.
1849 Carl Bernhard, pseudonym for A.N. de Saint-Aubain (1798-1865), fortsat livsvarig støtte.
1849 N.L.A. Høyen, kunsthistoriker, professor (1798-1870), (fortsat) livsvarig støtte.
1849 Frederik Paludan-Müller (1809-76), årlig understøttelse forhøjes fra 300 til 500 rd.
1849 Chr Winther (1796-1876), fortsat understøttelse på 300 rd. til han får en embedsstilling.
1849 Henrik Hertz (1798-1870), fortsat understøttelse på 400 rd. til han får en embedsstilling.
1849 C.J. Boye (1791-1853), 400 rd. om året i 3 år.
1849 Valdemar Thisted (1815-87), rejselegat på 600 rd.
1848 H.V. Kaalund (1818-85), understøttelse.

Tilbage retur til toppen af siden


Understøttelse af kunstnere under enevælden

Finansdeputationen

Oprettet 1816 efter Kieler-freden for at rette op på landets finansstyrelse. Den overordnede styrelse af finanserne blev altså henlagt hertil. Efter 1848 overførtes opgaven til Finansministeriet.

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1848-1863 Frederik VII
1839-1848 Christian VIII
1808-1839 Frederik VI

1847 Thomas Overskou (1798-1873), 300 rbd. årligt.
1847 Carl Brosbøll (1816-1900), der skrev under pseudonymet Carit Etlar, 200 rbd. årligt.
1845 H.C. Andersen (1805-75), understøttelsen forhøjes med 200 rbd. til 600 rbd. årligt. Forhøjelsen skete på Christian VIII initiativ.
1845 Chr. Bredahl (1784-1860), 300 rbd. indtil videre
1845 Friedrich Hebbel (1813-63), rejselegat.
1843 Friedrich Hebbel (1813-63), f. i Wesselburen i Holsten, flerårig støtte.
1842 Frederik Paludan-Müller (1809-76), 300 rbd. årligt indtil videre.
1842 Henrik Hertz (1798-1870), 300 rbd. årligt indtil videre.
1841 Carl Bernhard, pseudonym for A.N. de Saint-Aubain (1798-1865), 300 rbd. årligt
1839 Chr. Winther (1796-1876), 300 rbd. årligt
1838 H.C. Andersen (1805-75), 400 rbd. årligt
1825 Jens Baggesen (1764-1826), 200 rbd sølv.
1823 Rasmus Rask (1787-1832), 400 rbd. sølv årligt (ventepenge) til han fik en fast stilling. Beløbet blev fast i 1825 da han blev ekstraordinær professor (ringe løn), først i 1831 blev han professor i orientalsk sprog.
1818 N.F.S. Grundtvig (1783-1872), løntillæg, som han bevarede til 1842.
18?? Knud Lyne Rahbek (1760-1830), løntillæg
1814 Adam Oehlenschläger (1779-1850), lønttilæg på 600 rbd., der i 1825 blev forhøjet med 400 rbd. sedler. Støtten bevarede han til 1845, da hans professorløn var blevet fordoblet. Christian VIII bestemte dog at Oehlenschläger herefter årligt skulle have 600 rbd. til fortsat udgivelse af sine værker.

Tilbage retur til toppen af siden

Fonden ad Usus Publicos

Hvilket vil sige fonden til offentlig brug eller nytte. Fonden var stiftet 1765 med det formål at give "gratificationer" til veltjente embedsmænd og yde støtte til visse ekstraordinære praktiske opgaver. Et eksempel på det sidste var brolægningen i København. Senere blev et af hovedformålene at støtte såvel undervisning som videnskab og kunst, både bildende kunst, litteratur og musik. Fondens glansperiode var fra 1814 til dens ophør i 1842. I den periode lagde man vægt på at støtte yngre kunstnere og især med rejselegater.

Fondens indtægter kom i starten fra visse bøder (mulkter), arveløs kapital og betaling for titler. Senere også de besparede beløb fra vakante stillinger. Fondens midler blev bestyret af en direktion. Ikke uinteressant var fondens sekretær i perioden 1803-1832 Jonas Collin (1776-1861), der blev afløst af sønnen Edvard Collin (1808-1886). Hos famillien Collin kom som bekendt en lang række kunstnere, ikke mindst H.C. Andersen (1805-1875).

Bemærk at efter pengereformen i 1813 var rbd. (ringsbankdaler) som sedler i dårligere kurs end "rigtige" sølvpenge. Først fra 1838 fik de samme kurs, 1845 blev sedler indløselige med sølv, og den såkaldte seddeldækningsregel blev indført.
Fondens midler blev i 1842 overført til Kunstakademiet og Finansdeputationen.

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1839-1848 Christian VIII
1808-1839 Frederik VI
1766-1808 Christian VII

1841 H.C. Andersen (1805-1875), 600 rbd. som støtte til videre rejse.
1841 Carl Brosbøll (1816-1900), bedre kendt som pseudonymet Carit Etlar, 100 rbd. i studiehjælp.
1841 G.W. Gardthausen (1807-1872), Slesvig, 800 rbd. til rejse (Italien). Tysksproget forfatter.
1838 Frederik Paludan-Müller (1809-1876), 2-årigt legat.
1835 Chr. Winther (1796-1876), lån på 600 rbd. sølv
1834 H.C. Andersen (1805-1875), rejselegat forhøjet med 200 rbd. sølv
1833 H.C. Andersen (1805-1875), 600 rbd. sølv i to år til udenlandsrejse
1833 Henrik Hertz (1798-1870), rejselegat.
1832 J.L. Heiberg (1791-1860), rentefrit lån på 1000 rbd. sølv
1832 Henrik Hertz (1798-1870), støtte.
1831 N.F.S. Grundtvig (1783-1872), 500 rbd. sølv til studierejse til England.
1822 H.C. Andersen (1805-1875), 350 rbd. sedler årligt i 3 år. Senere forlænget til 1829.
18?? Knud Lyne Rahbek (1760-1830), lån til afdrag på "Bakkehuset".
18?? Jens Baggesen's sønner, støtte til udgivelse af faderens værker.
1819 Jens Baggesen (1764-1826), "gratification" på 1.000 rbd. i sedler.
1819 Knud Lyne Rahbek (1760-1830), hædersgave for bøgerne om Holberg.
1819 J.L. Heiberg (1791-1860), rejsestipendium. Senere (1825?) også et beløb til hjemrejsen.
1818 C.H. Pram (1756-1821), lån i forbindelse med rejse til Vestindien for at overtage en stilling der som toldforvalter.
1818 C.H. Pram (1756-1821), forskud på betaling for dramaet Drømmeren.
1818 B.S. Ingemann (1789-1862), 2-årigt rejselegat.
1817 Adam Oehlenschläger (1779-1850), rejselegat.
1817 J.L. Heiberg (1791-1860), 300 rbd. i sedler til hjælp til trykning af disputats.
1816 Knud Lyne Rahbek (1760-1830), hædersgave for bøgerne om Holberg.
1809 Knud Lyne Rahbek (1760-1830), 600 rd. til udgivelse af forelæsninger over dansk litteratur.
1805 Adam Oehlenschläger (1779-1850), to-årigt stipendium på 500 rd. årligt. Støtten var befalet af kronprins Frederik og blev blev forlænget til 1809, hvor han fik tildelt endnu 400 rd., nu på forandledning af Kongen. Kronprinsen var i 1808 blevet til Frederik VI.
1802 Henrik Steffens (1773-1845), rejselegat, dog i egenskab af naturvidenskabsmand.
1798 Henrik Steffens (1773-1845), rejselegat, dog i egenskab af naturvidenskabsmand.
1796 Jens Baggesen (1764-1826), støtte forlænget i endnu 3 år.
1793 Jens Baggesen (1764-1826), 600 rd. om året i 3 år til "pædagogiske studier" i forbindelse med en udenlandsrejse, der var nødvendig for hustruens og barnets helbreds skyld.
1786 Jens Baggesen (1764-1826), lån på 300 rd., der skulle tilbagebetales, når han begyndte at tjene på sine poetiske skrifter.

Tilbage retur til toppen af siden

Partikulærkassen

Denne "konto" er kongens privatkasse, og der findes et ubrudt regnskab for denne fra 1699 til dens ophør 1848. De første mange år var forbruget hovedsagelig til indkøb af billedkunst. I februar 1772 underskriver Christian VII en Forordning om Oprettelsen af et Gehejmestatsråd, der skulle sikre enevældens magt efter skandalen med Struensee (1737-72). En bemærkelsesværdig og magtfuld person i tiden efter blev Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), der i 1774 avancerede fra at være kongens kabinetssekretær til at være gehejmekabinetssekretær. Samtidig med Høegh-Guldberg starter partikulærkassen understøttelsen af ordets og tonernes kunst. Efter statskuppet i april 1784 blev han stiftamtmand i Århus og partikulærkassens betydning for forfatterne ophørte.

Kongerækken ser således ud i denne periode:
1839-1848 Christian VIII
1808-1839 Frederik VI
1766-1808 Christian VII

1842 Chr. Winther (1796-1876), 600 rbd. årligt indtil han fik en ansættelse, det skete først i 1853.

1783 Johan Herman Wessel (1742-1785), 50 rd.
1781 P.A. Heiberg (1758-1841), 30 rd.

1780 Peder Topp Wandall (1737-1794), "præmie" (dvs. beløb).
1780 Johan Herman Wessel (1742-1785), 50 rd.
1780 Edvard Storm (1749-1794), 100 rd. Understøttelsen (varierende ydelse) varede til hans død.
1780 Thomas Thaarup (1749-1821), 150 rd. årligt, så længe hans arbejde med at skrive kantater til Det kongelige Teater varede. Understøttelsen (varierende ydelse?) ophørte 1786.
1780 Birgitte Boye (1742-1824), 100 rd. for dramaet Melicerte.
1778 Birgitte Boye (1742-1824), 100 rd. "med henblik paa hendes gode poetiske gaver", hun skrev salmer og 125 af disse salmer var med i Høegh-Guldbergs salmebog 1778.
1776 Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788), "gratification" én gang for alle. Hun fik dog indtil 1780 hvert år et beløb af vekslende størrelse.
1772 Bernard (?), 10 rd. for en rejseskildring
1772 Johanna Maria Weyde (17??-????), 50 rd. for tragedien Beleyringen af Kiøbenhavn.
1772 student Johan Nordahl Brun (1745-1816), 100 rd. til opmuntring for "den første, af ham forfærdigede danske original-tragedie". Der henvises til Zarine, der havde premiere på Det kongelige Teater 17. februar 1772. Stykket havde motiv hentet fra Høegh-Guldberg: Verdens Historie (1768-1772).

Tilbage retur til toppen af siden


Kilder:

se også oversigten over mine kilder i al almindelighed

Grøn skillelinie


Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Udarbejdet 1997 af Niels Jensen


Opdateret af