Otto Benzons forfatterlegat
Uddelere og fundats
Uddelere
1972-?? Torben Brostrøm
1965-72 Jens Kistrup
1958-64 Henrik Neiiendam
1951-57 Carl Johan Elmqvist
1944-50 Frederik Schyberg
1937-43 Chr. Rimestad
1930-36 Otto Rung
1928-29 Sven Lange, døde 6-1-1930
1921-27 Sophus Michaëlis
1908-20 Georg Brandes, døde først 1927, men frabad
sig dog det ellers livsvarige hverv fra 1921.
Bestyrelse
Den første bestyrelse var:
Legatstifteren Otto Benzon (død 1927), professor Vilhelm
Andersen (død 1952) og overretssagfører Christian
Winther (død 1929)
1950
Apoteker Niels Benzon (død 1975), professor Vilhelm
Andersen (død 1952), ??
1975
Apoteker Niels Benzon (død 1975), direktør Eggert
Benzon og advokat Bernhard Frederiksen
Legatets fundats
§ 1. Legatet bærer navn af Otto Benzons forfatterlegat af 4. februar 1907.
§ 2. Legatformuen består for tiden af Nye jyske Købstads Kreditforeningsobligationer af 6. serie, lydende på et beløb af 26.000 kroner og en forrentning af 4 °/o. Formuen må kun anbringes i sådanne midler, hvori umyndiges midler kunne anbringes. De værdipapirer, hvoraf legatkapitalen består, skulle erholde påtegning om, at de henhøre under legatet, og såvidt det kan lade sig gøre, noteres på denne påtegning i vedkommende institutions bøger. Endvidere forsynes de med prohibitivpåtegning af kulturministeriet.
§ 3. Bestyrelsen af legatet består til enhver tid af 3 medlemmer. Den første bestyrelse består af legatstifteren, forfatteren Otto Benzon, professor ved Københavns Universitet Vilhelm Andersen og overretssagfører Christian Winther.
I tilfælde af afgang indenfor bestyrelsen supplerer denne sig selv. Bestyrelsen er ulønnet. Bestyrelsen administrerer legatformuen og fører regnskab over denne. Gyldig kvittering og forpligtelseserklæring kan afgives ved underskrift af tvende af bestyrelsens medlemmer.
§ 4. Af renterne af legatkapitalen udbetales et beløb på 1.000 kr. årlig på professor Georg Brandes fødselsdag den 4. februar til en dansk forfatter. De principer, hvorefter legatportionerne ønskes uddelt, ere udtrykte i en skrivelse af 4. februar 1907 fra legatstifteren til professor Georg Brandes.
En afskrift af denne skrivelse findes vedhæftet nærværende fundats.
Der skal ikke være noget til hinder for, at en forfatter, som en gang har erholdt legatet, atter opnår dette, når der er hengået mindst 7 år, siden det sidste gang blev tillagt ham.
§ 5. Af de øvrige renter af legatkapitalen afholdes de med administrationen forbundne omkostninger. Resten henlægges til en reservefond. Når denne har vokset sig så stor, at bestyrelsen skønner, at der for det følgende år kan udbetales tvende portioner, hver på 1.000 kr., meddeles dette til den, som i henhold til nedenstående bestemmelse har påtaget sig uddelingen af legatet, og han uddeler da for dette år tvende portioner. Derefter henlægges atter til reservefonden, til den igen bliver i stand til at uddele tvende portioner og således fremdeles.
§ 6. Professor Georg Brandes har for sin livstid påtaget sig uddelingen af legatet. Han vælger selv sin eftermand, idet han til bestyrelsen overgiver en forseglet skrivelse, som først åbnes efter hans død, og hvori denne er nævnet. Eftermanden vælges for et tidsrum af 7 år og bestemmer ligeledes, hvem han ønsker som efterfølger for et tidsrum af 7 år og således fremdeles. Enhver ny tiltrædende uddeler af legatet overgiver ved sin tiltrædelse til bestyrelsen en forseglet skrivelse, hvori han udtaler, hvem han ønsker til sin efterfølger. Det forstår sig af sig selv, at vedkommende uddeler i sin funktionstid er berettiget til nårsomhelst at træffe anden bestemmelse og altså er berettiget til at erholde det overleverede brev tilbageleveret imod at aflevere et andet.
Skulle nogen uddeler af legatet afgå ved døden eller fratræde stillingen uden at have udnævnt sin eftermand, eller skulle den, hvem hvervet var tiltænkt, ikke ønske at overtage det, overlades valget af uddeleren til den sidst udnævnte professor i litteraturhistorie ved Københavns Universitet, eller, hvis denne ikke vil påtage sig dette valg, til kulturministeriet.
§ 7. Bestyrelsen er pligtig at føre en protokol over, hvilke bestemmelser der tages med administrationen af legatformuen, og over, hvem der erholder de årlige legatportioner.
Bestyrelsen affatter i hvert års februar måned regnskab, som inden udgangen af marts måned indsendes til revision af en af kulturministeriet ansat revisor, hvis honorar fastsættes af ministeriet.
Fundatsen fik kongelig konfirmation d. 4. februar 1912.
Skrivelsen:
København, d. 4de Febr. 1907.
Kære Georg Brandes!
Du plejer at slippe med et Par Linjer fra mig paa din Fødselsdag, men saa let slipper du ikke denne Gang. Jeg vil nemlig under Paaskud af at vise dig en lille Opmærksomhed bede dig gøre mig en stor Tjeneste.
Sagen er denne:
Man fortalte mig for nogen Tid siden, hvorledes en af vore bedste yngre Forfattere havde faaet hele Planen for sin Sommertilværelse ødelagt derved, at en paaregnet Sum— der just ikke var overdreven stor—udeblev. Jeg kom da til at tanke over de Vilkaar, hvorunder danske Skribenter arbejder, naar de udelukkende skal leve af deres Pen. Jeg tænkte mig selv i den Situation, og jeg begyndte at gøre mit Forfatter-Regnskab op.
Herved gjorde jeg den pinlige Opdagelse, at det iaar er fem og tyste Aar siden, mit første lille Stykke blev spillet paa det kongelige Teater. Jeg kalder Opdagelsen pinlig, fordi den betyder, at jeg siden da er bleven fem og tyve Aar ældre uden at have gjort vor dramatiske Literatur synderlig rigere. Naturligvis vilde jeg have skrevet mere, hvis jeg ikke havde haft det meste af min Tid og mine Tanker optaget af en stor Virksomhed, men skulde jeg havde levet af, hvad jeg skrev, havde det virkelig ogsaa været nødvendigt. Thi skønt de Stykker, det kongelige Teater har spillet af mig, har oplevet over to Hundrede Opførelser og ikke saa faa Oplag hos Gyldendal, saa har de dog fra disse to Hovedkilder tilsammen i Løbet af disse mange Aar kun indbragt mig ca. tyve Tusinde Kroner.
Under disse Betragtninger var det, jeg fik Lyst til at afrunde denne Sum (til fem og tysse Tusind), saaledes at den aarlige Rente kunde blive tusind Kroner, og anvende den til et Legat for danske Forfattere, der kunde fortjene en lille Opmuntring.
Det vil efter min Mening sige: Forfattere — mandlige eller kvindelige—der
1) har god Anvendelse for Pengene, 2) har Talent og 3) yder ærlig og retskaffen Kunst.
Med »god Anvendelse for Pengene« mener jeg ikke, at Vedkommende skal være trængende, men han skal være saaledes stillet, at Pengene afhjælper et Savn eller muliggør Opfyldelsen af et Ønske, paa hvilket der ellers maatte gives Afkald. (Og dette Ønske skulde ikke saa gerne gaa i Retning af »Extra dry« og »Cabinet particulier«).
Med »Talent« mener jeg Talent, og det nytter vist ikke at sige mere om den Ting.
Med »ærlig og retskaffen Kunst« mener jeg, at Vedkommende som Skribent skal være Idealist, yde det bedste, han formaar, og ikke lade sig friste til indbringende Buk for Publikum eller Pressen. Hvilket Standpunkt, han indtager i religiøs, politisk og social Henseende, bør være ligegyldigt, blot han staar der, hvor han staar, af Overbevisning.
Jeg vil ingen Komite have til at uddele Legatet. Det bliver saa let til Vrøvel, naar der er flere om det. Jeg vil have én Mand. Denne ene Mand kan saa straks udpege sin Efterfølger (eventuelt Stedfortræder), og Efterfølgeren bør afløse den første, naar denne i en Aarrække— f. Eks. syv Aar—har uddelt Legatet. Dette tror jeg vil være praktisk, da man jo undertiden ser, at Menneskene i Aarenes Løb mister deres sunde og friske Syn paa Sagerne.
Og saa vil jeg bede dig, kære Georg Brandes, være den første, der uddeler dette Legat. Og dig vil jeg undtagelsesvis bede blive ved med at uddele det, saa længe du lever. For har du endnu ikke mistet dit sunde og friske Syn paa Sagerne, saa er der næppe nogen Fare for, at du nogensinde gør det.
Og det er mit Ønske, at Legatet uddeles hvert Aar den 4de Februar. Thi ganske vist vil ingen kommende dansk Skribent kunne glemme, at du har levet, men jeg har ikke noget imod at minde en og anden om Dagen, da du blev født.
Denne Tjeneste er det altsaa, jeg beder dig om, samtidig med at jeg sender dig min bedste Lykønskning.
Din hengivne Ven
Otto Benzon.
Og Georg Brandes svarede:
Kjøbenhavn, d. 4de Febr. 1907.
Kære Otto Benzon.
Du har din egen Maade at fejre et litterært Jubilæum paa. Medens andre ved saadanne Lejligheder modtager, er du den, som giver.
Du har paa samme Tid som du oprettede et Legat til Nytte og Fornøjelse for danske Skribenter, villet hædre mig med et ikke almindeligt Venskabsbevis og sigende mig et Vidnesbyrd om din Tillid.
Hav paa de danske Forfatteres Vegne tak for Gaven og paa mine Vegne for Opmærksomheden!
Jeg skal ikke vise mig din Tillid uværdig, om jeg end med fuld Sikkerhed forudser, at for hver en, jeg vil kunne volde en lille Glæde vil jeg skaffe talrige andre en kraftig Ærgelse, alle dem, som formentlig selv i langt højere Grad mente at burde komme i Betragtning og som vil oprøres over min Uretfærdighed eller Uforstand. Og det vil gaa mine Efterfølgere som mig. Man kan ikke meddele en Velgerning af den Art for billigere Pris.
Den eneste, hvis Navn utvivlsomt vil blive priset, er, som det ogsaa hør og bør sig, du. Uddelerne af dit Legat vil efter faa Aars Forløb afløse hinanden, men gennem Aarhundreder vil dit Legat bestaa.
Nu ufødte Forfattere vil for den lille Sum, der uventet falder i deres Hænder, købe sig Goder, vi ikke kender af Navn, og nære skyldig Taknemmelighed imod dig.
Din hengivne Ven
Georg Brandes
I 1907 var værdien af 1.000 kr naturligvis noget
højere end i dagens Danmark. Til sammenligning kan gives
at honoraret for en roman var ca. 1.400 kr. Gennemsnitligt tjente
f.eks. den meget skrivende Palle Rosenkrantz i denne
periode gennemsnitligt 4.000 kr. årligt på grundlag
af godt 4 værker om året (Palle Rosenkrantz:
Tredive år på det danske parnas. Hasselbalch, 1927.
Side 96-97).
Gustav Wied lå gennemsnitligt næsten dobbelt
så højt i perioden 1902-1912, men det skyldes
udelukkende året 1909 (indtægt på 36.500 kr).
Trækker man det år fra havde han samme gennemsnit,
men stadig med udsving fra 400 kr (1907) til 8.300 i 1908
(F.J. Billeskov Jansen: Gustav Wied. Spektrum, 1997, side
90-94).
Kilder:
Georg Brandes Årbog 1975. Nordisk Bogforlag, 1975. side
27-35
Til Udarbejdet 10. juni 1998 af Niels Jensen
Opdateret af