Statens Kunstfond 1964

Beretning fra repræsentantskabet og ministeriets svar

Udvalget for Litteraturen 1964

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning fra udvalget for litteratur

Som motivering for, at udvalget for den litterære kunst i januar 1965 uddelte 6 af de 20 3-årige stipendier, der ifølge lov om Statens Kunstfond § 2 (bemærkningerne hertil) bevilges forfattere, til Thorkild Hansen, Sven Holm, Knud Holst, Klaus Rifbjerg, Ulla Ryum og Jess Ørnsbo, skal først og fremmest anføres bemærkningen om, "at det afgørende kriterium for, om støtte kan ydes gennem fondet, må være kvaliteten af kunstnernes talent eller af den kunstneriske produktion". Det skal dog tilføjes, at talentet kun kommer til udtryk gennem produktionen, og at udvalget ikke har ment at kunne akceptere et enkelt værk som tilstrækkeligt grundlag for vurdering, i betragtning af hvor mange "lovende" debutbøger der ikke bliver optakt til et forfatterskab. Da et stort talent må være en bedre kvalifikation end en ung alder (jfr. bemærkningen om, at "alderen er mindre afgørende"), har udvalget skønnet det rimeligt også at tage de lidt ældre "yngre" forfattere i betragtning, så meget mere som de ikke hidtil har haft mulighed for at modtage en tilsvarende økonomisk støtte til deres arbejde.

Blandt de yngste forfattere har især Sven Holm (f. 1940) og Ulla Ryum (f. 1937), der har hver to bøger bag sig, gjort sig bemærket som talentfulde, selvstændigt eksperimenterende prosaforfattere. Knud Holst (f. 1936) er den mest produktive af de unge forfattere og har i sin produktion leveret tilstrækkeligt bevis både på et stort talent og stort behov for at få mulighed for at koncentrere sig om det egentlig digteriske arbejde.

Thorkild Hansen (f. 1927) er den ældste af stipendiaterne, men i hans tilfælde må det afgørende være, at hans sidste, meget berømmede bog "Det lykkelige Arabien" er begyndelsen til en ny fase i forfatterskabet Han forbereder et værk af samme art, der ligeledes kræver omfattende forstudier, og af forfatterens ansøgning fremgik det, at han savnede midler til at realisere sine planer.

Jess Ørnsbo (f. 1932) og Klaus Rifbjerg (f. 1931) er de to mest originale yngre lyrikere, men sidstnævnte har været produktiv på alle digtningens områder og har ydet noget bemærkelsesværdigt på dem alle. Klaus Rifbjergs ansøgning var da også den, der nævnte flest litterære planer, hvoraf nogle - således det i Danmark og Sverige med succes opførte skuespil "Udviklinger" - allerede er blevet realiseret. Klaus Rifbjerg er hidtil blevet mærkværdigt overset af legatudvalg o.l. og har måske af den grund måttet påtage sig meget journalistisk arbejde, som han ved årets begyndelse gjorde sig fri af. Den lønnedgang, der fulgte heraf, udlignes ikke af det årlige stipendium.

Hvad angår de 20 engangsbeløb à 10.000 kr., der er uddelt til forfattere for et i 1963 eller 1964 publiceret værk, skal kun anføres, at udvalget har set bort fra værker, der er blevet salgssucceser, og tillige har set bort fra forfattere, der skønnes kvalificerede til at modtage et af de 3-årige stipendier, der uddeles i 1965.

Karl Bjarnhof

Uddelinger

Oversigt over de i finansåret 1964-65 givne bevillinger.

3-årige stipendier à kr. 20.000 fra 1. januar 1965
Thorkild Hansen
Sven Holm
Knud Holst
Klaus Rifbjerg
Ulla Ryum
Jess Ørnsbo

Produktionspræmier à kr. 10.000 (uden ansøgning)
Følgende forfattere er belønnet med 10.000 kr. for værker, udgivet i 1963 og 1964

Rolf Bagger: 14 dage i oktober
Poul Borum: Rinke sten
Jørgen Gustava Brandt: Digte i udvalg
Heðin Brú: Fjeldskyggen
Leif E. Christensen: Træslottet
Albert Dam: Vesteuropærs bekendelser
Holger Hansen: Zygotos
Uffe Harder: Positioner
Per Højholt: Poetens hoved
Henning Ipsen: Kikkerne
Erik Knudsen: Journal
Ivan Malinowski: Romerske bassiner og Åbne digte
Asger Pedersen: Isfuglen
Bjørn Poulsen: Omkring, elfenbenstårnet
Orla Bundgård Povlsen: Spor
Ole Sarvig: Limbo
Peter Seeberg: Eftersøgningen
Jørgen Sonne: Krese
Lise Sørensen: Digternes damer
Poul Ørum: Uskylds frugt

Arbejdsstipendier
Der er ydet 67 forfattere legater fra 1.000 til 5.000 kr. til en samlet sum af 247.000 kr. Legaterne er givet som opmuntring til fortsat kunstnerisk virksomhed eller som hjælp i en øjeblikkelig nødsituation.

Legater til forfatteres efterladte
For så vidt angår legater til enker efter forfattere, har uddelingen først kunnet finde sted efter 31. marts 1965.

Grøn skillelinie

Repræsentantskabets skrivelse af 10. december 1965 til ministeriet for kulturelle anliggender vedrørende bestyrelsens beretning og regnskab

Under henvisning til bekendtgørelse af 6. november 1964 om Statens Kunstfond, § 7, stk.2, fremsendes hermed beretning og regnskab for Statens Kunstfond for finansåret 1964/65.

Repræsentantskabet har ingen bemærkninger at gøre til regnskabet, men ønsker på grundlag af drøftelser i repræsentantskabets møde den 15. oktober 1965 at knytte følgende bemærkninger til beretningen:

1). Bestyrelsen har oplyst, at udvalgene følger følles retningslinier ved tildeling af beløb, der ydes af sociale grunde. Et enkelt medlem af repræsentantskabet fandt det ønskeligt, om bestyrelsen kunne fastlægge en fælles retningslinie for, hvad udvalgene ydede af henholdsvis kunstneriske og mere socialt betonede hensyn (jfr. bekendtgørelsen § 4, stk.3, § 5, stk.2 og § 6, stk.2).

2). Repræsentantskabet har anmodet bestyrelsen om i forbindelse med beretningens fremsendelse at oplyse repræsentantskabet om priserne på de indkøbte kunstværker og navnene på kunstnere, der har modtaget mindre legater som opmuntring til fortsat kunstnerisk virksomhed.

3). Repræsentantskabet har i skrivelse af 11. oktober 1965 til ministeren modtaget instilling fra bestyrelsen om den i beretningen nævnte bulletin og afholdelse af en udstilling af indkøbte kunstværker. Disse spørgsmål overvejes for tiden i et af repræsentantskabet nedsat udvalg.

4). Medens flere medlemmer udtalte tilfredshed med A-udvalgets begrundelse for ved anvendelsen af kunstfondets midler også at tage visse "geografiske" hensyn i betragtning, har borgmester Ove Weikop og kreditforeningsdirektør Knud Andersen ønsket at fremsætte følgende bemærkninger til beretningen:

" Det antages at stride imod bestemmelsen i bekendtgørelsen § 4, dersom udvalget for den bildende kunst afviser en henvendelse fra en kommune om støtte til erhvervelse af et kunstværk under hensyn til 1) den pågældende kommunes økonomiske forhold, eller 2) fordi kommunen efter udvalgets opfattelse rummer kunstværker i relativt stort omfang.

Udvalget bør formentlig heller ikke afvise ansøgning om støtte alene af den grund, at der med kommunens henvendelse følger en af den pågældende kunstner udarbejdet uforbindende skitse eller model.

Udvalget bør formentlig således alene træffe sin afgørelse ud fra et skøn over stedets egnethed og kunstværkets kvalitet med hensyntagen til de midler, kunstfonden råder over."

Repræsentantskabets øvrige medlemmer har ikke gjort bemærkninger hertil.

Jeg skal for mit vedkommende bemærke følgende:

"Det er formentlig rigtigt, at en kommunes økonomiske forhold er et uvedkommende hensyn ved afgørelsen af, om støtte bør ydes til de heromtalte kunstneriske arbejder. Udvalget synes da heller ikke at antage dette. Bemærkningen om "ansøgerens nødvendige økonomiske bidrag" læses naturligt som en henvisning til den fjerdedel af udgifterne, som kommunen ifølge bekendtgørelsen § 4, stk.2, selv skal betale. Det synes - jfr. pag. 24, stk.2 - ikke at kunne kritiseres, at kunstfondet, hvor der vises sig praktiske muligheder herfor, søger at begrænse sit tilskud ved forhandlinger med ansøgeren eller med institutioner, der yder tilskud til gennemførelse af kunstneriske udsmykningsopgaver.

Det må derimod antages at være berettiget og rimeligt, at udvalget tager hensyn til, at kommunen i forvejen rummer kunstværker i forholdsvis stort omfang. Til støtte herfor kan i øvrigt, foruden til forarbejderne til den første lov om Statens Kunstfond - hvis linie jo videreføres under den nye lov - henvises til, at det ved bekendtgørelsens § 4, stk.4, udtrykkeligt er pålagt dette udvalg "at opretholde kontakt med myndigheder og institutioner landet over for til stadighed at være orienteret om, hvor der er behov for en indsats fra udvalgets side".

Det synes en selvfølge, at en ansøgning ikke bor afvises alene på grundlag af en uforbindende skitse eller model, der følger med ansøgningen.

Ved vurderingen af udvalgets arbejde må det i øvrigt erindres, at det, som det fremgår af lovens forarbejder, har været hensigten at give udvalgene en ret selvstændig stilling.

5). Forholdet mellem de to billedkunstneriske udvalgs beføjelser blev drøftet. Repræsentantskabets endelige stilling hertil blev henskudt til senere overvejelser i forbindelse med forslag til lovens revision.

sign. Helga Pedersen


Svar fra ministeriet for kulturelle anliggender til repræsentantskabet i skrivelse af 10. februar 1966

Med skrivelse af 10. december 1965 har repræsentantskabet under henvisning til § 7, stk.2 i bekendtgørelse af 6. november 1964 om Statens Kunstfond fremsendt beretning og regnskab for fondet for finansåret 1964/65.

Det fremgår af skrivelsen, at man intet har at bemærke til fondets regnskab, og at kun enkelte punkter i beretningen har givet repræsentantskabet som helhed eller enkelte medlemmer at dette anledning til bemærkninger. Dette sidste gælder således beretningens side 24 om de principielle retningslinier, som udvalget for billedkunsterisk udsmykning anlægger i sit arbejde.

I denne anledning skal man herved meddele, at ministeriet har taget regnskabet og beretningen til efterretning med de bemærkninger, som repræsentantskabet knytter hertil, idet man tilslutter sig de af repræsentantskabets formand fremførte synspunkter vedrørende beretningens side 24.

Det tilføjes dog, at ministeriet forestår 2. afsnit på side 24 således, at det under eventuelle forhandlinger med institutioner om støttens størrelse på forhånd står ansøgerne klart, hvorledes støttemuligheden er formuleret i bekendtgørelsens § 4, stk.2, 3. afsnit.

P.M.V.
E.B.
sign. Erik Tjalve

Driftregnskabet for finansåret 1964/65 indeholdt bl.a. følgende poster: 

	   			             UDGIFTER	    INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................		 3.500.000,00
Forfattere:
	3-årige stipendier		    30.000,06
	Engangsydelser		 	   248.000,00
Andre foranstaltninger:
	Præmiering af bøger		   200.000,00
Støtte til kunstneres efterladte	    48.000,00
Overført til næste år			   951.036,06
Balance					 3.501.042,19    3.501.042,19
Bevilgede ikke udbetalte beløb ca. 3,5 mill.

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond.

Udarbejdet 28. juli 1997 af Niels Jensen.

Kilde: Statens Kunstfond: Årsberetning I. 1964 - 65. 1966.

Opdateret af