Statens Kunstfond 1972
Repæsentantskabets skrivelse til ministeriet
Beretning fra udvalget (bestyrelsen) i henhold til lovens § 1, stk. 3
Udvalget for Litteraturen 1972
- Beretning
- Uddelinger:
- Indstillinger om livsvarig statsydelse
- Driftsregnskab for finansåret 71/72
Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:
- Rektor Tage Nielsen, formand
- Kunsthistorikeren Jan Zibrandtsen
- Forfatteren Bjørn Poulsen
- Væversken Vibeke Klint
Det Litterære Udvalg bestod af:
- Forfatteren, mag.art. Bjørn Poulsen, formand (Beskikket af ministeren for kulturelle anliggender uden forudgående indhentet instilling fra repræsentantskabet)
- Forfatterinden Inger Christensen (Beskikket efter indstilling fra repræsentantskabet)
- Forfatteren Uffe Harder (Beskikket efter indstilling fra repræsentantskabet)
Beretning fra udvalget for den litterære kunst 1972
I anledning af den forestående revision af lov om Statens Kunstfond har udvalget drøftet nogle af de principielle spørgsmål vedrørende den offentlige kunststøtte, og der har været enighed om, at der er principielle problemer forbundet med de faste statsydelser, som kunne motivere en nyordning af disse ydelser, mens Statens Kunstfond er opbygget efter så klare og rigtige principper, at der kun kan være behov for ændringer i detaillerne.
Stort set virker de faste årlige statsydelser og Statens Kunstfond tilsammen som et sammenhængende støttesystem for dansk skabende kunst, idet de samme kategorier af kunstnere er berettigede til at modtage begge former for støtte, men der findes dog en kategori af kunstnere, hvis stilling under denne lovgivning er uklar og derfor lidet betrygget. Fra gammel tid er forfattere med statsydelse på finansloven delt op i forfattere med skønlitterært forfatterskab og forfattere med et forfatterskab af alment kulturel betydning, og i den sidste gruppe er der for tiden 8 forfattere, mens der i den første er 43.
Det er for det første uvist, om denne forholdsmæssige fordeling nogensinde har været gjort til genstand for dybere overvejelser, og for det andet er det uklart, om disse 8 ydelser fortsat vil være forbeholdt forfattere med et alment kulturelt forfatterskab, eller om man kan forestille sig, at denne gruppe kan svinde ind til fordel for forfattere med et skønlitterært forfatterskab og tilsidst helt forsvinde.
Hertil kommer imidlertid, at der er megen usikkerhed om hvordan denne kategori af forfattere er stillet i forhold til Statens Kunstfond. Der findes ingen definition af, hvad der skal forstås ved et forfatterskab af alment kulturel betydning, og der har været en tendens til at fortolke loven om Statens Kunstfond på den måde, at der ved skabende litterær kunst forstås digtning eller skønlitterær produktion. Da man formodentlig kun kan bestemme den alment kulturelle gruppe af forfattere negativt, som forfattere der ikke har hovedvægten i deres forfatterskab på skønlitterær produktion, skulle gruppen efter denne fortolkning være udelukket fra at modtage ydelser fra kunstfondet, og den ville således være meget dårligt stillet.
I bemærkningerne til det oprindelige lovforslag nævnes essayister blandt de skabere af litterær kunst, der kan komme i betragtning til engangsydelser fra kunstfondet, og essayistik er et vidt begreb, men det vil i foruroligende høj grad bero på det siddende litterære udvalgs velvilje, om et bestemt litterært arbejde bliver regnet for hørende til essayistikken, eller det bliver sat udenfor og regnet for at være kunstfondet uvedkommende.
Det er vist indlysende, at der findes værdifulde litterære arbejder, der hverken kan rubriceres som digtning eller som videnskab, men det er mindre indlysende, hvor forfattere til litterære arbejder af denne art kan finde støtte. Hvis de har deres styrke i den kunstneriske fremstilling, kan de naturligvis støttes efter kunstfondets kriterier, men hvis de har deres styrke i information, ræsonnement, idé eller vision er de stort set henvist til at leve af, hvad det litterære marked kan indbringe dem, og det vil gerne være forsvindende lidt.
Et litterært arbejde kan have en oplagt "alment kulturel betydning", og det kan dog være et stort spørgsmål, om det kan få støtte fra Statens Kunstfond.
Der er i nutiden en stærk tendens til at nedbryde de kunstneriske og intellektuelle genregrænser, men den er næppe slået så stærkt igennem, at den i sig selv kan sikre de ikke skønlitterære forfattere en rimelig andel i den offentlige støtte. Meget tyder på, at der er hårdt brug for et fond, som kunne støtte humanistisk litteratur, der befinder sig i et kulturelt ingenmandsland, som hverken dækkes af de kunstneriske eller de videnskabelige bevillinger. Vor litterære kultur bliver fattigere, hvis der ikke længere bliver råd til at skrive og udgive arbejder af denne art.
Bjørn Poulsen
Uddelinger
Udvalget har i 1972 modtaget ca. 300 ansøgninger om støtte. Man har foretaget følgende uddelinger:
3-årige stipendier à kr. 25.000 årligt
Rolf Gjedsted
Ebbe Kløvedal Reich
Sten Kaalø
Jens Smærup Sørensen
Dan Turèll
Rejsestipendier
Else Faber
Peter Grove
Børge Houmann
Poul P.M. Pedersen
Preben Ramløv
Peter Ronild
Produktionspræmier à kr. 10.000 (uden ansøgning)
Per Aage Brandt: Pamplona
Cecil Bødker: Fortællinger omkring Tavs
Robert Corydon: Jeg var her næsten ikke
Aage Dons: Glemte gåder
Svend Åge Madsen: Sæt verden er til
Henrik Nordbrandt: Omgivelser
Arne Herløv Petersen: Rugbrød til
Himalaya
Ole Sarvig: Glem ikke
Anders Westenholz: Det syvende æg
Jess Ørnsbo: Kongen er mulat men hans søn er
neger
Produktionspræmier à 5.000 kr. (uden ansøgning)
Jørgen Bukdahl: Folkelighed og eksistens
Sven Holm: Syv passioner
Knud Holten: Øjeblikkelige eventyr
Frank Jæger: Provinser
Sten Kaalø: Til folk i byen
Niels Lund: En dag imellem
Niels E. Nielsen: By i flammer
Ulrich Horst Petersen: Frihed og tabu
Peter Poulsen: Mennesket lever ikke af skyer
Orla Bundgård Povlsen: Flammekrebsen
og andre digte
Peter Ronild: Luftpianoet
Jørgen Sonne: Rejsekoncert
Flemming Sølberg: Det praktiske liv
Jens Smærup Sørensen: At ende som
eneboer
Knud Sørensen: Revolutionen i Tøving
Poul Ørum: Syndebuk
Benny E. Andersen
Carl Bang
Hans Bjerregaard
Kristen Bjørnkjær
Mogens Boisen
Lars Bonnevie
Jan Bredsdorff
Michael Buchwald
Leif E. Christensen
Regin Dahl
Ulla Dahlerup
Kirsten Ewaldsen
Niels Fenger
Gunner Gersov
Arne Hartmann
Charles Haugbøll
Sven Holm
Knud Holst
Ole Hyltoft
Klaus Høeck
Per Højholt
Ejler Jørgensen
Per Kirkeby
Finn Krageskov
Torben Lange
Ejvind Larsen
Marianne Larsen
Jørgen Leth
Jørgen Ljungdalh
Johannes Lund
Niels Lund
Vagn Lundbye
Svend Åge Madsen
Ivan Malinowski
Ib Michael
Henning Mortensen
Jørgen Nash
Lean Nielsen
Kaj Nissen
Henrik Nordbrandt
Ole Wahl Olsen
Poul P.M. Pedersen
Arne Herløv Petersen
Niels-Oluf Petersen
Peter Poulsen
Grete Povlsen
Orla Bundgård Povlsen
Jørn Riel
Peter P. Rohde
Jørgen Rytter
Asger Schnack
Christian Skov
Jørgen Sonne
Vagn Steen
Jannick Storm
Charlotte Strandgaard
Flemming Sølberg
Preben Major Sørensen
Michael Tejn
Iboja Wandall-Holm
Dorrit Willumsen
Hilmar Wulff
Jess Ørnsbo
Legater til forfatteres efterladte
Guri Oluf Bang
Eddy Bønnelycke
Signe Christensen
Sven Elkjær
Andrea Ewald
Else Friis-Møller
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Rigmor Juel
Helene Jørgensen
Edith Kirk
Inga Klitgaard
Johanne Leopold
Helga Locher
Else Lotinga
Karen Løkken
Mary Mellerup
Beate Neergaard
Kirsten Ottzen
Fanny Pallesen
Dagny Rasmussen
Karna Reerslev
Gerda Smith
Helene Søiberg
Elisabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Jenny Vibe
Inger M. Woel
UDVALGET (BESTYRELSEN) I HENHOLD TIL LOVENS § 1, STK. 3
Med udgangspunkt i repræsentantskabets drøftelser om ønskeligheden af en bredere orientering om fondets arbejde har bestyrelsen forfattet og i samarbejde med Mogens V. Rasmussen redigeret en "Rapport fra Kunstfondet" som i januar 1973 rundsendes til biblioteker, seminarier, højere læreanstalter, højskoler, kunstforeninger, museer m.v. over hele landet foruden til presse, radio og TV.
På grund af den almindelige stigning i prisniveauet har de til rådighed stående midler i alle udvalgene vist sig overordentlig knappe, og bestyrelsen har derfor vedtaget at øge hvert udvalgs rådighedssum med 50.000 kr. fra fondets formue.
Bestyrelsen har endvidere været beskæftiget med overvejelser angående den forestående revision af loven om Statens Kunstfond og har i sin egenskab af udvalg i henhold til lovens § 1, stk. 3, foretaget nedenstående fordeling af midler til kunstneriske aktiviteter, som falder uden for de enkelte udvalgs virkefelter. Som tidligere har behandlingen af mange af ansøgningerne på dette område været forbundet med vanskeligheder, bl.a. fordi mere fastslåede kvalitetskriterier savnes ved bedømmelsen af mange kunstneriske projekter af denne art.
Tage Nielsen
UDDELINGER
Udvalget har i 1972 modtaget 26 ansøgninger, og man foretog følgende uddelinger:
En audio-visuel forskningsgruppe ved Kunstakademiet ved Ib Eisenhardt og John Sunderland: 15.000
Komponisten Finn Dornby til projekt "Mucirkus": 15.400
Direktøren for Glyptoteket Mogens Gjødesen til hjælp til afholdelse af en udstilling med fotografen Stuart Fox' udstilling "Den danske sommerkvinde" (tidl. vist i Århus): 35.000
Scenografen Lars Juhl, arbejds- og rejselegat: 10.000
REPRÆSENTANTSKABETS SKRIVELSE AF 10. DECEMBER 1973 TIL MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER
Under henvisning til bekendtgørelse af 26. februar 1970 om Statens Kunstfond, § 9, stk. 2, fremsendes hermed beretning for tiden 1. januar til 31. december 1972 samt regnskab for tiden 1. april 1971 til 31. marts 1972.
Repræsentantskabet har godkendt beretningen, idet dog forfatteren Jesper Jensen ønskede, at det over for ministeriet blev bemærket, at han finder, at tonekunstudvalget har arbejdet for ensidigt, da den danske jazz- og beatmusik kun i meget begrænset omfang er blevet tilgodeset af udvalgets rådighedssum. Han henstiller derfor, at man ved sammensætningen af det kommende tonekunstudvalg er opmærksom på den nævnte problematik.
Repræsentantskabet har ingen bemærkninger til regnskabet.
P.R.V.
Gerda Birkelund
MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDERS SKRIVELSE AF 19. FEBRUAR 1974 TIL REPRÆSENTANTSKABET
Med skrivelse af 10. december 1973 har repræsentantskabet under henvisning til § 9, stk. 2, i ministeriets bekendtgørelse nr. 64 af 26. februar 1970 om Statens Kunstfond fremsendt fondets beretning for året 1972 samt regnskab for finansåret 1971-72.
I den anledning skal man herved meddele at ministeriet har taget beretningen og regnskabet til efterretning.
Under henvisning til det af forfatteren Jesper Jensen fremførte vedrørende tonekunstudvalgets virksomhed skal man anmode repræsentantskabet om at ville foranledige, at der fra udvalget indhentes en kommentar i anledning af den fremsatte udtalelse.
Til det af det litterære udvalg i beretningen fremførte om problemerne omkring støtten til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning skal ministeriet udtale, at der næppe kan gives en helt nøjagtig afgrænsning af, hvilke litterære genrer der falder inden for fondets virksomhedsområde, hvorfor det må være overladt det til enhver tid siddende litterære udvalg at skønne over, hvorvidt en bestemt forfatters litterære virksomhed bor støttes af fondet i en given situation.
På baggrund af udvalgets beretning skal man imidlertid med henblik på den egentlige revision af loven forespørge fondet, om man mener, at det ville være rigtigt under det litterære udvalg at søge en særlig bevilling til støtte af kvalificeret litterær virksomhed som ikke for tiden klart kan henføres under kunstfondets støtteområde eller under videnskabelige fonds.
P.M.V.
E.B.
Erik Tjalve
Driftregnskabet for finansåret 1971/72 indeholdt bl.a. følgende poster:
UDGIFTER INDTÆGTER Finanslovsbevilling..................... 5.800.000,00 Forfattere: 3-årige stipendier 395.000,00 Engangsydelser 624.500,00 Andre foranstaltninger: Litteraturen 180.000,00 Legater til kunstneres efterladte 198.000,00 Balance 4.853.979,80 4.853.979,80 Bevilgede ikke udbetalte beløb 995.000,00
Til min side om Statens Kunstfond
Udarbejdet 28. maj 1997 af Niels Jensen.
Kilde: Statens Kunstfond: Beretning VIII. 1. januar 1972 - 31. december 1972. 1973.
Opdateret af