Statens Kunstfond 1973-74

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond, herunder uddelinger i henhold til § 1, stk. 3.

Repræsentantskabets skrivelse af 5. marts 1975 til ministeriet.

Beretning og regnskaber blev taget til efterretning uden bemærkninger af ministeriet i skrivelse af 25. marts 1975

Udvalget for Litteraturen 1973-74

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning 1973-74

På gund af det ændrede tidspunkt for beskikkelse af nye udvalg har udvalgets sidste funktionstid omfattet 5 kvartaler - altså perioden 1. januar 1973 til 1. april 1974.

I anledning af udvalgets i årsberetningen for 1971 udtalte bekymring for konsekvenseme af at give direkte udgivelsesstøtte har udvalget fra ministeriet modtaget en henstilling om at tage spørgsmålet om ydelse af sådan støtte op til fornyet overvejelse, også med henblik på tilvejebringelse af et erfaringsgrundlag til lovens revision. Der har imidlertid ikke siden modtagelsen af denne henstilling foreligget nogen tilstrækkeligt kvalificeret ansøgning om udgivelsesstøtte.

En tanke om at støtte et planlagt grønlandsk tidsskrift med et beløb til dækning af forfatterhonorarer for litterære bidrag strandede på vanskelighederne ved at få gennemført et møde med initiativtagerne til denne tidsskriftplan, og en sådan tanke lader sig kun realisere i begyndelsen af et udvalgs funktionsperiode, hvor man kan garantere for støtten i tre eller to år.

Støtte til litterære tidsskrifter må vel også siges at ligge i udkanten af det litterære udvalgs virkefelt, men det er jo langt fra uden betydning for den litterære produktion i et land, at der findes afsætningsmuligheder for den, og i den henseende er vilkårene i de senere år mærkbart forringede.

Især er mulighederne for at afsætte digte til et rimeligt honorar meget små i dag. Avisernes forbrug af digte er uhyre beskedent, og tidsskrifter er ikke længere det marked for digte, som de før har været.

Det har i tidens løb været skiftende forlag, som har båret udgifterne ved at holde liv i litterære tidsskrifter, men dels har den strammere økonomi gjort forlagene mindre villige til at påtage sig dette offer, og dels har de få eksisterende tidsskrifter interesseret sig stadig mere for ideologiske og politiske problemer og stadig mindre for at trykke original-litterære bidrag.

Samtidig er det blevet sværere at få en digtsamling udgivet, og de indskrænkede muligheder for offentliggørelse må virke hæmmende på den lyriske produktion.

Det bør derfor overvejes alvorligt, om de eksisterende muligheder for at yde offentlig støtte til udgivelse af litterære tidsskrifter ikke er helt urimeligt små, og om der ikke kan findes bedre muligheder, inden det litterære tidsskrift er i landet glider helt ud af billedet som organ for den aktuelle litterære produktion. Man kan vanskeligt forestille sig et gunstigt litterært klima i et land uden litterære tidsskrifter.

Det kan ikke nægtes, at den udbredte politiske uvilje mod offentlig støtte til kunsten har kastet sine skygger ind over udvalgets arbejde i den forløbne periode. Tilsyneladende er der kun ringe forståelse i befolkningen for den ånd, der præger loven om Statens Kunstfond, og fra begge det politiske livs yderfløje har man sat spørgsmålstegn ved det kunstneriske kvalitetskriterium som et egnet redskab for fordelingen af de offentlige investeringer i skabend kunst.

Både fra borgerlig og fra socialistisk side har man nægtet at anerkende muligheden af en uhildet kunstnerisk kvalitetsvurdering, og dermed svækker man tilliden til det afgørende princip for fondets virksomhed. I stedet har man ønsket at betragte kunststøtten som en social foranstaltning - fra borgerlig side for at kræve denne særlige socialhjælp for kunstnere afskaffet som ubegrundet, og fra socialistisk side for at kræve kunststøtten uddelt efter sociale kriterier.

Det første standpunkt er nemt og billigt. Det andet medfører, at man enten må give støtte til alle trængende ansøgere, der anser sig selv for at være kunstnere eller ønsker at blive det, eller også må man foretage en første afgrænsning af, hvem det offentlige ønsker at anerkende som kunstnere - og dermed er man tilbage ved det kunstneriske kvalitetskriterium, som man begyndte med at forkaste.

Under presset fra den politiske og ideologiske polarisering står Statens Kunstfond svagt, fordi kunstnerisk værdi er noget uhåndgribeligt, som altid kan mistænkeliggøres. Det er i sagens natur umuligt at bevise, at kun hensynet til fremme af dansk skabende kunst har været afgørende for udvalgenes arbejde. Fondets virksomhed må være en tillidssag, og uden befolkningens tillid kan det ikke i længden fungere.

Denne medfødte svaghed har især Ekstra Bladet benyttet sig af, idet bladet gennem flere måneder i en række sensationelle artikler og voldsomt kritiske ledere har angrebet et lille udvalg af danske forfattere under betegnelsen "Den litterære junta". Bladets påstand har været, at disse forfattere har misbrugt deres stilling i Danmarks Radio eller det litterære udvalg under Statens Kunstfond til at bevillige hinanden betydelige pengesummer, som de er venner til mens forfattere udenfor vennekredsen kun har fået lidt eller intet.

For at give denne påstand et skær af sandsynlighed har bladet for det første frakendt de angrebne forfattere ethvert talent af betydning, for det andet konsekvent omtalt enhver udbetaling af offentlige midler til en forfatter i en tone af maralsk indignation, og for det tredje undladt at omtale støtte til forfattere, som bladet ikke har noget imod.

På disse præmisser og ved hjælp af en række andre journalistiske kunstgreb er det lykkedes bladet at give sine mange læsere det indtryk, at der er noget fordægtigt og anstødeligt ved kunstfondets støtte til danske forfattere.

En injuriesag anlagt af Dansk Forfatterforening på fire af de angrebne forfatteres vegne blev afgjort med et forlig, idet Ekstra Bladet 16/9-74 erklærede, at der ikke var grundlag for at give udtryk for, at de pågældende forfattere har udvist agtelsesforringende eller i øvrigt dadelværdig adfærd, og beklagede, at udtalelser i bladet er blevet forstået på denne måde.

Tilbage står den kendsgerning, at Ekstra BIadets udtalelser ikke kunne forstås på nogen anden måde end den af bladet selv beklagede. Efter omtrent en snes store artikler, rigt illustreret med forfatterportrætter, og voldsomt aggressive ledere følger en beskeden notits på 15 linier, hvor man kan læse, at det turde være løgn det hele. Juridisk er sagen dermed i orden, men psykologisk kan dette målbevidste forsøg på at forringe mange tusinde avislæseres agtelse for navngivne danske forfattere og for dansk kulturpolitik aldrig opvejes af en beklagende erklæring på 15 linier.

At en sådan kampagne har bidraget til at svække befolkningens tillid til Statens Kunstfond, kan man desværre ikke være i tvivl om. Med henvisning til artikler i Ekstra Bladet er udvalget blevet indklaget for folketingets ombudsmand i forbindelse med to produktionspræmieringer. Den ene sag er afsluttet med ministeriets godkendelse af fondets redegørelse, hvorefter ministeriet ikke finder grundlag for at kritisere fondets disposition i denne sag. Den anden er ikke afsluttet endnu.

Som en kommentar til den fremsatte og siden beklagede påstand om, at det litterære udvalgs midler fordeles til en snæver vennekreds, kan det anføres, at udvalget i sin samlede funktionsperiode har støttet ialt 155 forskellige danske forfattere.

Bjørn Poulsen

Uddelinger

Udvalget har i perioden modtaget ca. 250 ansøgninger om støtte. Man har foretaget følgend uddelinger:

3-årige stipendier à kr. 30.000
Kristen Bjørnkjær
Leif E. Christensen
Klaus Høeck
Per Kirkeby
Niels Lund
Peter Poulsen

Rejsestipendier

Kaj Tøllbøll Lauritsen
Vagn Lundbye
Poul P.M. Pedersen
Erik Stinus
Kirsten Thorup

Produktionspræmier à kr. 15.000 (uden ansøgning)
Karen Enevold: Der var engang en barndom
Sven Holm: Syg og munter
Knud Holten: Med hjertet i livet
Arthur Krasilnikoff: Omkring Charlie
Svend Åge Madsen: Dage med Diam
Ib Michael for andel i Mayalandet
Lean Nielsen: Egne digte
Jannick Storm: Børn kan altid sove
Preben Major Sørensen: I vinden begynder samtalerne
Kirsten Thorup: Baby
Poul Vad: Rubruk

Produktionspræmier à kr. 10.000 (uden ansøgning)
Karl Bjarnhof: Støv skal du blive
Thorkild Bjørnvig: Virkeligheden er til
Lars Bonnevie: Teresas forvandling
Jytte Borberg: Orange
Jørgen Gustava Brandt: De nødstedte djævle de er de værste
Per Højholt: Intethedens grimasser
Eiler Jørgensen: Godnat Anine
Marianne Larsen: Ravage
Jens August Schade: Overjordisk
Dan Turèll: Sekvens af Manjana
Dorrit Willumsen: Modellen Coppelia

Produktionspræmier à kr. 5.000 (uden ansøgning)
Frank Jæger: S
Ebbe Kløvedal Reich: Svampen og korset
Jens Smærup Sørensen: Gøremål

Engangsydelser
Benny Andersen
Birthe Arnbak
Carl Bang
Henrik Bjelke
Hans Bjerregaard
Lars Bonnevie
Jørgen Gustava Brandt
Per Aage Brandt
Poul Thomas Brandt
Jens Branner
Jan Bredsdorff
Michael Buchwald
Jørgen Bukdahl
Hans Chr. Bøgholm
Gunner Gersov
Simon Grabowski
Elsa Gress
Ulrik Gräs
Eva Hemmer Hansen
Arne Hartmann
Iben Holk
Sven Holm
Knud Holst
Ole Hyltoft
Per Højholt
Henning Ipsen
Hans Lyngby Jepsen
Frank Jæger
Eiler Jørgensen
Hugo Hørlych Karlsen
Arthur Krasilnikoff
Marianne Larsen
Jørgen Leth
Jørgen Lindgreen
Vagn Lundbye
Hans Helge Madsen
Viggo Madsen
Ivan Malinowski
Henning Mortensen
Niels Th. Mortensen
Jørgen Nash
Hans-Jørgen Nielsen
Lean Nielsen
Henrik Nordbrandt
Erik Nørgaard
Ole Wahl Olsen
Arne Herløv Petersen
Poul P.M. Pedersen
Henrik G. Poulsen
Grete Povlsen
Orla Bundgård Povlsen
Peter Poulsen
Jørn Riel
Peter P. Rohde
Peter Ronild
Jørgen Rytter
Asger Schnack
Vagn Steen
Erik Stinus
Jannick Storm
Ole Strøm
Arne Sørensen
Lise Sørensen
Preben Major Sørensen
Kirsten Thorup
Ebbe Traberg
Else Vedel
Dorrit Willumsen
Vibeke Willumsen
Hilmar Wulff
Keld Zeruneith
Jess Ørnsbo

Legater til forfatteres efterladte
Guri Oluf Bang
Eddy Bønnelycke
Signe Christensen
Anders la Cour
Tine la Cour
Andrea Ewald
Else Friis-Møller
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Rigmor Juel
Helene Jørgensen
Edith Kirk
Inga Klitgaard
Helga Locher
Else Lotinga
Karen Olesen Løkken
Mary Mellerup
Beate de Neergaard
Kirsten Ottzen
Fanny Pallesen
Dagny Rasmussen
Karna Reerslev
Gerda Smith
Helene Søiberg
Elisabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Jenny Vibe
Inger M. Woel

Grøn skillelinie

Driftregnskabet for finansåret 1973/74 indeholdt bl.a. følgende poster:

				            UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................    		6.800.000,00
Forfattere:
  3-årige stipendier      		  455.000,00
  Engangsydelser        		  723.035,00
Andre foranstaltninger vedr. litteraturen:
  Produktionspræmier      		  180.000,00

Legater til kunstneres efterladte    	  234.500,00
Balance          			8.453.781,04 	8.453.781,04

Driftregnskabet for finansåret 1972/73 indeholdt bl.a. følgende poster: 

				            UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling....................    		5.800.000,00
Forfattere:
  3-årige stipendier       		  400.000,00
  Engangsydelser         		  602.750,00
Andre foranstaltninger vedr. litteraturen:
  Produktionspræmier       		  190.000,00

Legater til kunstneres efterladte     	  207.500,00
Balance          		        5.888.241,68 	5.888.241,68

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

I bestyrelse har der fundet en række principielle overvejelser sted omkring den planlagte revision af kunstfondloven. I forbindelse med dette arbejde har man ikke mindst beskæftiget sig med et område, der - omend det ikke direkte falder ind under loven - dog har nær sammenhæng hermed, nemlig problematikken vedrørende de faste årlige statsydelser og hædersgaver. Resultatet af disse overvejelser er meddelt repræsentanskabet i form af et fyldigt notat, hvori man som en hovedtanke har fremsat forslag om at de nuværende faste ydelser erstattes af en art garantiordning, således at ydelserne reguleres i takt med de pågældende kunstneres øvrige indtjening. Bestyrelsen har også gjort sig tanker om egentlig lovrevision, men stillede dette arbejde i bero efter regeringens beslutning om at udskyde fremsættelsen af forslag herom.

Bestyrelsen har i øvrigt på sine 12 møder i perioden 1/1-73 - 31/3-74 foretaget nedenstående uddelinger af midler i henhold til bestemmelsen i lovens § 1 stk. 3 om støtte til kunstnerisk udfoldelse, som falder uden for de enkelle udvalgs virkefelter. Man har i dette arbejde lejlighedsvis gjort brug konsulentbistand. I den nævnte periode har man kunnet konstatere et vist fald i antallet af ansøgninger om støtte til multimediaprojekter og andre såkaldte hybride kunstformer, hvilket muligvis kan tages som udtryk for en - i hvert fald i øjeblikket - dalende interesse for sådanne kunstneriske aktiviteter.

Tage Nielsen

UDDELINGER

Bestyrelsen har i perioden modtaget 23 ansøgninger, og man foretog følgende uddelinger:

Akademisk arkitektforening: Tilskud til udstillingen "Mogens Lassens arbejder" (3.530 kr.)
Henrik Have: Arbejdslegat (10.000)
Kirsten Dehlholm: Arbejdslegat ( 5.000)
Koreografen Eske Holm: Arbejdslegat (15.000)
Arkitekten Steen Høyer: Arbejdslegat (15.000)
Erik Liljenberg: Arbejdslegat (5.000)
Ronald A. Nahmeth: Arbejdslegat (20.000)
Fotografen Bent Næsby: Tilskud til fotografering af nordisk natur (30.000)
Arkitekten Steen Estvad Petersen: Arbejdslegat (15.000)
Komponisten Ole Schmidt: Støtte til kassette lay-out til Carl Nielsen indspilninger (25.000)
Havearkitekten, professor C. Th. Sørensen: Tilskud til undersøgelser og planlægning af haven ved Clausholm slot (10.000)
TV-producer Dan Tschernia: Støtte til studieophold i Frankrig (12.000)

REPRÆSENTANTSKABETS SKRIVELSE AF 5. MARTS 1975 TIL MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER

Under henvisning til § 9, stk. 2 i bekendtgørelse af 26. februar 1970 om Statens Kunstfond fremsendes hermed beretning for tiden 1. januar 1973 til 31.marts 1974 samt regnskaberne for finansårene 1972/73 og 1973/74. Beretningen omfatter 1 1/4 år og regnskaberne to finansår, fordi beskikkelsesperioden for de tidligere udvalg blev forlænget.

Repræsentantskabet har - med undtagelse af forfatteren Martin Elmer godkendt beretningen, dog har man for at orientere ministeriet nærmere om debatten på repræsentantskabets møde den 30. januar i år ønsket, at referatet af dette møde blev vedlagt fremsendelsesskrivelsen til ministeriet

Repræsentaniskabet har ingen bemærkninger til regnskaberne.

P.R.V.
Gerda Birkelund

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 28. maj 1997 af Niels Jensen.

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning IX. 1. januar 1973- 31. marts 1974. 1975.

Opdateret af