Statens Kunstfond 1979
Udvalget for den litterære kunst 1979
- Beretning
- Uddelinger:
- Indstillinger om livsvarig statsydelse
- Driftsregnskab for finansåret
Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:
- Maleren Mogens Andersen, formand
- Forfatteren Poul Dam
- Komponisten Mogens Winkel Holm
- Arkitekten Nils Fagerholt
- Arkitekten Hanne Marcussen
Udvalget for den litterære kunst bestod af:
- Forfatteren Poul Dam, formand (Beskikket af ministeren for kulturelle anliggender uden forudgående indhentet instilling fra repræsentantskabet)
- Forfatteren Ulla Ryum (Beskikket efter indstilling fra repræsentantskabet)
- Forfatteren Erik Stinus (Beskikket efter indstilling fra repræsentantskabet)
Året 1979 har fået sit særlige præg ved at være det første finansår, der faldt sammen med et helt kalenderår. Dette har dels betydet, at de overgangsvanskeligheder, der gjorde sig gældende i det korte finansår 1978, og som blev berørt i den forrige årsberetning, principielt set er overstået, dels medført en noget ændret arbejdsrytme, således at den "store" uddeling, såvel af produktionspræmier for bøger udgivet i 1978, som af treårige stipendier, rejselegater og arbejdslegater på grundlag af indkaldte ansøgninger, kunne afsluttes allerede i begyndelsen af marts måned. For de berørte forfatteres mulighed for at tage hensyn til eventuelle stipendier ved planlægningen af deres kommende arbejdsindsats er dette forhold af væsentlig betydning.
Det viste sig iøvrigt senere muligt at genoptage et vist antal af de ansøgninger, som udvalget i første omgang ikke mente at have midler til at imødekomme, ligesom det i begrænset udstrækning har været muligt at reagere positivt på ansøgninger, der indkom i løbet af året, herunder nogle ansøgninger om rejselegater. Udvalget vil heller ikke i 1980 afvise ansøgninger, der modtages efter den annoncerede termin, men erfaringerne giver dog anledning til at understrege at det for at sikre en rimelig og ensartet behandling af alle ansøgninger vil være ønskeligt, at disse i så stort omfang som muligt kan betragtes i indbyrdes sammenhæng. Retrospektivt kan det ikke udelukkes, at ganske enkelte af de ansøgninger, der er modtaget uafhængigt af den store ansøgningsmasse, er blevet behandlet noget mildere, end hvis de umiddelbart var blevet sammenlignet med mange andre velbegrundede ansøgninger. I sit sidste funktionsår vil udvalget derfor kun i særdeles velbegrundede og trængende tilfælde bevilge arbejdslegater m.m. efter afslutningen af forårsuddelingen.
Fortegnelsen over modtagere af ydelser fra kunstfondet til forfattere viser et ret betydeligt antal gengangere fra tidligere år beretninger, og heri er der intet mærkeligt. Det er kun et fåtal af de danske forfattere, som er i stand til at opretholde en litterært værdifuld produktion på grundlag af de indtægter som denne indbringer direkte. Selv såkaldte succesforfattere, der måske i det lange løb vil modtage antagelige beløb for deres bøger - fra forlagene og som biblioteksafgift - kan vær henvist til at leve af andet arbejde eller af lån, indtil pengene kommer, og det hæmmer deres muligheder for at videreføre den litterære virksomhed. Det samme gælder i nu højere grad en lang række forfattere, der vel berømmes af kritikken, men ikke kan glæde sig over et salg, som giver blot nogenlunde aflønning for den gjorte indsats. Kunstfondets ydelser kan være med til at sikre fortsat litterær produktion af en vis bredde, derigennem at forfatterne i nogen grad kan få arbejdsro i kortere eller længere perioder. Der er slet ikke så få danske forfattere, som man meget nødigt ville undvære, der formentlig aldrig ville kunne leve alene af at skrive bøger eller dramatik, og hvis tilbagevendende kunstfondsydelser kan bidrage til at bevare dem for litteraturen, er pengene godt anvendt. Forhåbentlig vil de fleste af disse forfattere efterhånden overgå til at modtage faste statsydelser, således at flere kunstfondsmidler i takt hermed kan frigøres til støtte for nye talenter. Der er heldigvis også en lang række nye navne på listerne over modtagere - næsten halvdelen af de forfattere, der har modtaget ydelser i 1979, har ikke modtaget noget i udvalgets to foregående beretningsperioder- og det vil ses, at udvalget fortsat har bestræbt sig for at udvide kredsen af modtagere såvel med hensyn til genrer - for første gang er en tegneserieforfatter kommet med - som med hensyn til sprogområdet - både grønlandsk-sprogede og en færøsk-sproget forfatter er medtaget.
Det ligger i kunstfondets karakter af offentlig institution, at offentligheden stort set kun interesserer sig for de foretagne legatuddelinger, når de giver anledning til protester. Massemedierne bruger således væsentlig mere plads eller sendetid pá et enkelt hæderslegat af anden art end på samtlige kunstfondtildelinger tilsammen, og det kan undertiden virke utilfredsstillende - både for medlemmerne af det på det pågældende tidspunkt fungerende udvalg og for forfatterne. Specielt kan det noteres, at flere af de forfattere og værker, der har modtaget hæderslegater fra forskellig side, allerede inden dette skete var blevet støttet af kunstfondet med samme begrundelse, uden at offentligheden lagde mærke til det. For kunstfondets fortsatte virksomheds skyld ville det være ønskeligt med større offentlighed omkring uddelingerne, ligesom man kunne ønske sig, at kritikere, der engang har bebrejdet kunstfondet en bestemt bevilling, ville ledsage begejstrede anmeldelser af den berørte forfatters senere bøger med en indrømmelse af, at den omstridte bevilling trods alt havde vist sig at være berettiget og formålstjenlig.
Der er ikke i 1979 modtaget ansøgninger om støtte til udgivelser, som var af åbenbar almen interesse og væsentlig litterær kvalitet, og allerede af denne grund har udvalget ikke ydet udgivelsesstøtte til noget projekt. Det er imidlertid nærliggende at forestille sig, at de økonomiske vilkår for bogudgivelsen i Danmark i de nærmeste år vil blive forringet så meget, at man ikke med samme ret som i de senere år kan forvente, at så at sige alle talentfuldt skrevne bøger vil blive udsendt. Forlagskredse har bebudet en nedskæring af antallet af nyudgivelser, og en sådan kan befrygtes først og fremmest at ramme eksperimenter, debutanter og kvalitetsforfattere med en beskeden læserkreds. På denne baggrund anser udvalget det for sandsynligt, at der i 1980 kan blive behov for at yde udgivelsesstøtte i tilfælde, hvor det ville være åbenbart urimeligt, at det pågældende skrift ikke blev gjort tilgængeligt for offentligheden, selv om udvalget fastholder sine principielle betænkeligheder ved en sådan virksomhed - også fordi der herved vil blive færre penge til rådighed til støtte af forfatterne i den skrivende fase.
For første gang i flere år er der ikke ydet støtte til seminarer eller lignende arrangementer. På dette område synes der ikke at blive taget nye initiativer i disse år, og en eventuel kunstfondstøtte bør efter udvalgets opfattelse først og fremmest ydes som igangsætningshjælp. Det skal på given foranledning tilføjes, at det nuværende udvalg ikke er sindet at støtte arrangementer, der ikke på forhånd er søgt billiggjort så meget som overhovedet muligt. I betragtning af de vanskelige økonomiske forhold, som mange er af de forfattere, udvalget med beklagelse må afvise at støtte, lever under, ville det være urimeligt at anvende kunstfondets penge til arrangementer, som på grund af støtten blev mindre omkostningsbevidste.
Den økonomiske stramning, som præger samfundet i disse år, kan ikke undgå at ramme kulturlivet på en række måder. Bogudgivelsens situation er allerede nævnt, og der er grund til at antage, at forfatternes muligheder for at få biindtægter ved foredragsvirksomhed, journalistisk virksomhed og andre mere løse bibeskæftigelser vil blive forringede. Såfremt nedgangen i nye bogudgivelser også vil omfatte oversættelserne, vil også mulighederne for at supplere indtægterne ved oversættelsesarbejde blive mindre. I og med at forfatternes - for så vidt íkke ønskelige, men ofte helt nødvendige - beskæftigelse ved siden af det egentlige forfatterskab således kan trues, bliver kunstfondets virksomhed og afgørelser af særlig betydning med hensyn til opretholdelsen af en litterær produktion af kvalitet i Danmark. Udvalget er sig det ansvar er bevidst, som endnu i et år vil hvile på det i denne forbindelse.
Poul Dam
Uddelinger
Udvalget har i perioden modtaget 295 ansøgninger og har foretaget følgende uddelinger.
3-årige stipendier à kr. 60.000
Vita Andersen
Nis Boesdal
Bent Vinn Nielsen
Asger Schnack
Rejsestipendier
Kristen Bjørnkjær
Suzanne Giese
Rolf Gjedsted
Gynther Hansen
Karsten Høyer
Henning Ipsen
Niels Lund
Ivan Malinowski
Nina Malinovski
Hans Reusch
Grethe Risbjerg Thomsen
Ann Mari Urwald
Produktionspræmier à kr. 10.000 (uden ansøgning)
Jørgen Gustava Brandt: Her kunne
samtale føres
Regin Dahl: Ordkumler - Ordakumlar
Maria Giacobbe: Stemmer og breve
Sven Holm: Luftens temperament
Kirsten Holst: Baggårds-rødderne
Erik Knudsen: Forsøg på at gå
Sten Kaalø: I al hemmelighed, Alting godt i
livet, Som det nu gik
Vagn Lundbye: Tilbage til Anholt
Henning Nielsen: Bind kun de lyserøde
dansesko
Henrik Nordbrandt: Breve fra en ottoman
Peter Poulsen: Freud, Jung og de andre
Ole Sarvig: De rejsende
Carl Scharnberg: I dag ved jeg dette
Peter Seeberg: Ved havet
Jens Smærup Sørensen: Skoven nu
Poul Vad: Kattens anatomi
Dorrit Willumsen: Hvis det virkelig var en
film
Engangsydelser
Birthe Arnbak
Torben Bille
Henrik Bjelke
Bert Blom
Lars Bonnevie
Jytte Borberg
Peter Brandt
Jens Branner
Jan Bredsdorff
Niels Brunse
Bente Clod
Claus Deleuran
Herry Eskildsen
Per Gammelgaard
Elsa Gress
Ulrik Gräs
Carsten Koed Hansen
Jørgen Bruun Hansen
Henrik Have
Janina Katz Hewetson
Leif Hjernøe
Poul Hoffmann
Sandra Holm
Knud Holten
Malik Høegh
Jørgen Eskild Høigaard
Per Højholt
Nanna Jeiner
Grete Stenbæk Jensen
Jesper Jensen
Eiler Jørgensen
Arthur Krasilnikoff
Kjeld S. Kristoffersen
John Fellow Larsen
Marianne Larsen
Ole Vincent Larsen
Per Larsen
Ole Henrik Laub
Vagn Lundbye
Ingrid Müller-Madsen
Svend Åge Madsen
Ivan Malinowski
Maria Marcus
Eske K. Mathiesen
Ib Michael
Henning Mortensen
Peter Mouritzen
Carsten Nagel
Lean Nielsen
Peter Nielsen
Terje Nordberg
Poul P.M. Pedersen
Henrik G. Poulsen
Peter Poulsen
Grete Povlsen
Orla Bundgård Povlsen
Stig Ramsing
Ebbe Kløvedal Reich
Frits Remar
Anders Ronild
Peter Ronild
Flemming Røgilds
Carl Scharnberg
Christian Skov
Henrik Stangerup
Christian Stentoft
Charlotte Strandgaard
Jens Smærup Sørensen
Preben Major Sørensen
Kirsten Thorup
Poul-Henrik Trampe
Bodil Weyde
Dorrit Willumsen
Vibeke Willumsen
Hilmar Wulff
Jess Ørnsbo
Legater til forfatteres efterladte
Eddy Bønnelycke
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Helga Locher
Else Lotinga
Karen Olesen Løkken
Beate Neergaard
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Gerda Smith
Elisabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Inger M. Woel
Driftregnskabet for finansåret 1979 indeholdt bl.a. følgende poster:
UDGIFTER INDTÆGTER Finanslovsbevilling..................... 9.200.000,00 Forfattere: 3-årige stipendier 600.000,00 Engangsydelser 1.007.000,00 Andre foranstaltninger: Litteraturen 170.000,00 Legater til kunstneres efterladte 281.500,00 Balance 10.059.322,04 10.059.322,04
Litteratur-udvalget har i 1979 uddelt 1.853.000 kr, der fordeler sig således: 3. rate af 4 3-årige stipendier, bevilget 1977 240.000 2. rate af 2 3-årige stipendier, bevilget 1978 120.000 1. rate af 4 3-årige stipendier, bevilget 1979 240.000 12 rejsestipendier 76.500 17 produktionspræmier 170.000 76 engangsydelser 930.500 17 legater til efterladte 76.000
Til min side om Statens Kunstfond
Udarbejdet 2. oktober1996 af Niels Jensen
Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XV. 1. januar 1979 - 31. december 1979. 1981.
Opdateret af