Statens Kunstfond 1981

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Udvalget for Litteraturen 1981

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning fra udvalget for litteraturen 1981

Det udvalg, der i år har påbegyndt sit virke, måtte med forbløffelse konstatere, at der kun var to treårige arbejdsstipendier til rådighed - sammenlignet med de 6-7 tilsvarende stipendier, der årligt kunne uddeles i de første mange år, Statens Kunstfond eksisterede. Det behøver vel ikke nogen særlig forklaring, at selve udvælgelsen derved bliver meget vanskeligere; og det er et virkeligt mærkbart tilbageskridt, at vi i 80'erne ikke kan give unge talenter den samme opbakning som det var muligt for blot ti år siden - ikke mindst i betragtning af den grøde, der er i ny dansk litteratur. Det er en stor tilfredsstillelse at være med til at støtte forfatterskaber, som - måske upåagtede af en større offentlighed - har vist en uomtvistelig kunstnerisk originalitet, der lover godt for fremtiden. Men det er tilsvarende trist ikke at kunne gøre det i det omfang, talentmassen begrunder.

Uddelingen af arbejdslegater på 10.000, 15.000 og 20.000 kr. har i øvrigt også fået udvalget til at overveje en revision af denne uddelingspraksis. Legater af den størrelsesorden, der her er nævnt, vil jo kun i sjældne tilfælde betyde en virkelig mærkbar støtte og vil kun i meget ringe grad bringe en forfatter den arbejdsro i et blot nogenlunde rimeligt tidsrum, der er hensigten med disse legater. Vi overvejer derfor at sætte størrelsen af legatportionerne op - hvilket på den anden side vil betyde, at endnu flere forfattere ikke får den støtte, de har behov for, og som deres talent og arbejdssituation berettiger dem til. Dilemmaet er ubehageligt, også for udvalgets medlemmer, men det forekommer os at være den eneste måde, hvorpå vi dog kan hjælpe nogle forfattere mærkbart - samtidig med at det klart vil fremgå - hvor udhulede de midler er, vi har til disposition.

Blandt ansøgerne har der i år været adskillige oversættere - specielt oversættere der ser det som deres opgave at formidle et bestemt forfatterskab eller måske et fjernt sprogområdes litterære kultur. Trods den sympati, udvalget har for denne indsats, trods den vægt vi lægger på formidlingen af fremmed litteratur til dansk, har vi dog kun i meget begrænset omfang imødekommet ansøgninger af denne art. Selv om højt udviklet kunstnerisk fornemmelse er en nødvendighed i forbindelse med krævende oversættelser, er der dog sjældent tale om skabende arbejde i mere snæver forstand (som f.eks. når lyrikere af egen drift gendigter fremmed men åndsbeslægtet poesi). Naturligvis er vores afgørelser dog også her truffet under hensyntagen til vore midlers begrænsning. Dertil kommer så det betænkelige i at indføre en praksis, som efterhånden kunne få forlagene til at gøre kunstfondstøtte til oversættelser til en betingelse for udgivelse af visse arter udenlandsk litteratur.

Endvidere har vi modtaget ansøgninger, som vi helst ønskede at kunne videreekspedere til en anden - desværre ikke-eksisterende - institution typisk ansøgninger fra kollektiver af forfattere, skuespillere, scenografer osv. om støtte til realisering af teaterprojekter, gerne en enkelt forestilling. De beløb, der søges, er imidlertid af en størrelsesorden, som i sig selv udelukker det litterære udvalg fra at yde støtte.

En henvendelse fra gruppen af børne- og ungdomsbogsforfattere i Dansk Forfatterforening gav anledning til, at udvalget redegjorde for sin holdning til de fundamentale principper for uddeling af arbejdslegater i relation til de forskellige litterære genrer. Ifølge henvendelsen er det børne- og ungdomsbogsforfatternes indtryk, at de har sværere ved at opnå støtte end andre forfattere. Udvalgets svartil gruppen indeholder betragtninger, som har mere almen rækkevidde - som følgende citat vil vise:

"Det skal da som det aller første og vigtigste slås fast, at vi behandler alle ansøgere ens, at ingen ansøgere på forhånd lukkes ude, for så vidt som deres arbejder overhovedet kan tænkes at falde ind under vores område, som - med lovens ord - altså er "den litterære kunst" (ikke slet og ret litteraturen, som er et lange mere omfattende begreb). Til gengæld søger vi, med forståelse for de enkelte genres særegne krav, de samme fundamentale litterære kvaliteter i alt det materiale, vi skal tage stilling til.

Det ville i virkeligheden både være diskriminerende og vel i strid med lovens intentioner, hvis vi ville tilgodese bestemte genrer som genrer. Forøvrigt findes der adskillige litterære former, som kan være meget værdifulde, fordi de opfylder behov hos de mere eller mindre klart definerede brugergrupper, de retter sig imod; som man altså må tillægge stor betydning, men som ikke af den grund absolut behøver at leve op til de mere specielle kvalitetskrav, man forbinder med forestillingen om "litterær kunst" og "kunstnerisk kvalitet". Det er litteraturformer, der i høj grad kan tænkes at have behov for støtte, men i så fald ikke inden for rammerne af Statens Kunstfond."

Samme henvendelse rummede ønske om en lang række statistiske oplysninger, hvortil udvalget i sit svar bl.a. bemærkede: "Vores beslutninger har aldrig været dikteret af, om ansøgernes arbejde faldt inden for den ene eller den anden genre; og vi finder det helt i modstrid med selve kunstfondslovens idé at anlægge statistiske betragtninger på et område, hvor vi har bestræbt os på at leve op til det, loven forpligter os til, nemlig at træffe vore beslutninger ud fra en rent kunstnerisk kvalitetsbetragtning."

De sidst citerede ord gælder også udvalgets indstilling til repræsentantskabet vedrørende de fast, livsvarige ydelser. Da ingen af os er til stede ved det repræsentantskabsmøde, hvor indstillingerne behandles, er vi uvidende om, hvilke kunstneriske kvalitetsbetragtninger der ligger til grund for de trufne afgørelser. Uden i øvrigt at anfægte repræsentantskabets lovhjemlede ansvar i forbindelse med indstillingen til finansudvalget, vil vi gerne give udtryk for, at det føles utilfredsstillende ikke en gang at kunne deltage i argumentationen omkring såvel udvalgets egne som de øvrige indkomne forslag til disse ydelser.

Poul Vad

Uddelinger

Udvalget har i perioden modtaget 248 ansøgninger og har foretaget følgende uddelinger:

3-årige stipendier à kr. 60.000
Sandra Holm
Eske K. Mathiesen

Rejsestipendier
Ove Abildgaard
Rolf Gjedsted
Knud Holten
Karsten Høyer
Vagn Lundbye
Ivan Malinowski
Peter Ronild
Franz Berliner

Engangsydelser
Finn Abrahamowitz
Birthe Arnbak
Henrik Bjelke
Poul Borum
Carsten Brandt
Jan Bredsdorff
Inger Christensen
Bente Clod
Karen Enevold
Elsa Gress
Ulrik Gräs
Vibeke Grønfeldt
Bente Hansen
Mark Hebsgaard
Benny Holst
Knud Holst
Knud Holten
Per Højholt
F.P. Jac
Grete Stenbæk Jensen
Jesper Jensen
Janina Katz
Arthur Krasilnikoff
Marianne Larsen
Peter Laugesen
Jørgen Ljungdalh
Niels Lund
Jørgen Lützow
Annelise Malmgren
Henning Mortensen
Peter Mouritzen
Carsten Nagel
Jørgen Nash
Lars Birger Nielsen
Kaj Nissen
Knud Erik Pedersen
Poul P.M. Pedersen
Ulrich Horst Petersen
Henrik G. Poulsen
Peter Poulsen
Tonny Rizak
Nils Schou
Per Schultz
Christian Skov
Henrik Stangerup
Christian Stentoft
Erik Stinus
Charlotte Strandgaard
Flemming Sølberg
Jens Smærup Sørensen
Knud Sørensen
Preben Major Sørensen
Kirsten Thorup
Bodil Weyde
Jens Aarkrog

Produktionspræmier à kr. 10.000 (uden ansøgning)
Keld Belert: Ingenting
Jan Bredsdorff: Efter ham
Palle Fischer: Den store badedag
Uffe Harder: Virkelighedens farver
Karsten Høyer: Hashrygerne
Ivan Malinowski: Vinterens hjerte
Dorrit Willumsen: Manden som påskud

Legater til forfatteres efterladte
Eddy Bønnelycke
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Helga Locher
Else Lotinga
Karen Olesen Løkken
Beate Neergaard
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Gerda Smith
Elisabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Inger M. Woel

Grøn skillelinie

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Statens Kunstfond er en institution, hvis arbejde - som bestyrelsen gennem det forløbne år har konstateret - ligger i faste rammer. Bestyrelsen har kun i enkelte tilfælde skullet tage særlige sager op til behandling. Den vigtigste af disse drejer sig om de kunstværker, der af Statens Kunstfond er deponeret i forskellige institutioner spredt over hele landet. I forbindelse med fondets udstilling på Statens Museum for Kunst i januar 1981 viste det sig, at en mindre del af de deponerede værker, der blev hjemkaldt i forbindelse med udstillingen, var beskadiget og at nogle få var bortkommet. På foranledning af ministeren for kulturelle anliggender fremlagde bestyrelsen i skrivelse af 3. februar en række synspunkter vedrørende deponeringsordningen både på kortere og længere sigt. Bestyrelsen foreslog, at der blev udarbejdet en rapport om de deponerede billeders tilstand på baggrund af en konservators undersøgelse af et antal repræsentative institutioner. Men først og fremmest fremlagde bestyrelsen et forslag til en ændret fordelingspraksis i forbindelse med hele spørgsmålet om de indkøbte kunstværkers skæbne på længere sigt. Da det er en sag af vidtrækkende betydning, skal det pågældende afsnit af bestyrelsens redegørelse anføres i sin helhed:

"Det er et spørgsmål, om en så stor samling, der vokser år for år, og som er spredt over hele landet, fortsat skal og kan administreres forsvarligt fra centralt hold. Det víl i hvert fald kun kunne lade sig gøre med et væsentligt og dyrt administrationsapparat. Bestyrelsen har derfor skitseret et forslag til en ny-ordning, som den finder bør overvejes nærmere:

Statens ejendomsret til de fordelte kunstværker begrænses til f.ex. 10 år efter hver 3-års-indkøbsfordeling. Kunstværkerne skal i denne periode som hidtil deponeres på institutioner over hele landet; men fordelingsproceduren bør ændres. Som ordningen er nu, indkalder fondet gennem annoncer og opslag ansøgninger, hvis antal hver gang har været ca. 1200, og ved hver fordeling er ca. 60 institutioner blevet tilgodeset. Alt for mange institutioner skuffes efter at have udfyldt et omfattende ansøgningsskema, der skal bilægges fotos og tegningsmateriale, men det alvorligste i denne fordelingsmetode er dog, at det er vanskeligt for fordelingsudvalget at vurdere institutionernes egnethed på det foreliggende grundlag. Fordelingsudvalget burde besigtige institutionerne, inden det tager stilling til ansøgningerne, men med så mange interesserede er dette urealistisk. Bestyrelsen foreslår derfor, at staten ved en fordeling udtager f.ex. en trediedel af de indkøbte kunstværker til statsinstitutioner, og at den øvrige pulje fordeles mellem Københavns kommune, Frederiksberg kommune og landets amter - det være dem alle eller en del af dem. Når et amt har tået tildelt en gruppe kunstværker, ville den bedste løsning være, at et af amtets museer forestår uddelingen til institutionerne, ophængningen og tilsynet. Staten, der fortsat ejer værkerne, skal betale eventuelle restaureringsudgifter.

Efter 10 års forløb, hvor der er kommet en vis historisk afstand til kunstværkerne, mener bestyrelsen, at en sagkyndig person eller et sagkyndigt udvalg gennemgår periodens indkøb og på dette grundlag stiller forslag til kulturministeriet om, hvilke værker der skønnes at have en så stor kunstnerisk værdi, at de bør have særlig gunstige opbevaringsvilkår, og det vil i de fleste tilfælde formentlig betyde opbevaring på et museum. Denne udvalgte gruppe kunstværker finder bestyrelsen ikke kun skal komme Statens Museum for Kunst eller et eventuelt museum for ny dansk kunst tilgode, men kunstværkerne bør efter ansøgning fordeles til museer over hele landet, således at amterne ikke føler, at de har en sekundær status i forhold til staten".

Bestyrelsen er endvidere blevet konsulteret af kulturministeriet vedrørende moms på billedtextiler og det rimelige i at fritage disse for denne afgift i lighed med andre former for billedkunst. Baggrunden er, at de pågældende toldtariffer af toldvæsenet er blevet fortolket uden forståelse for, at billedtextiler som vi kender dem her i Danmark, er unike kunstværker i samme forstand som malerier og skulpturer, hvorfor de af toldvæsenet er blevet belagt med moms. I sit svar redegjorde bestyrelsen udførligt for den kunstneriske praksis, der kendetegner billedtextilkunstneres arbejde, og kunne derfor udtale, at "det ud fra sagens natur er selvindlysende, at billedtextiler som kunstværker må behandles som de øvrige former for billedkunst" - d.v.s. henføres under de samme toldtariffer som maleri, skulptur og grafik og følgelig fritages for moms.

I øvrigt har bestyrelsens medlemmer på baggrund af arbejdet i de forskellige udvalg kunnet mødes i en fælles erfaring, som har at gøre med fondets mulighed for at leve op til det, der er dets erklærede formål. Trods visse finanslovmæssige reguleringer har den økonomiske udvikling i den grad udhulet de midler, der er til rådighed, at udvalgenes arbejde i dag sker på et helt andet og meget ringere grundlag, end da fondet blev oprettet og i den første halve snes år af dets virke. Og det falder - naturligvis - sammen med, at de økonomiske stramninger i øvrigt gør det vanskeligere for mange kunstnere at eksistere.

Statens Kunstfond er ikke tænkt som en social nødhjælpsforanstaltning. Det skal tjene til fremme af dansk skabende kunst, ikke mindst gennem udvalgenes uddeling af arbejdslegater til talentfulde kunstnere, som herigennem i hvert fald i perioder skulle sikres arbejdsro og frihed fra materielle bekymringer. I den forbindelse er ikke mindst de treårige arbejdsstipendíer af stor betydning. I fondets første år uddeltes årligt 6-7 af disse treårige stipendier af flere af udvalgene. Fondet er nu nede på at kunne uddele 2-4 om året pr. udvalg. Ligeledes uddeler udvalgene stadig arbejdslegater på 15.000 - 20.000 skattepligtige kroner - ja, udvalgene for musik og kunstnerisk formgivning uddeler adskiIlige legater på 5.000 og 10.000 kr. - man må spørge sig selv, om legater af denne størrelse i dag tjener nævneværdigt til at opfylde fondets formål - at fremme dansk skabende kunst? Og en indskrænkning af antallet af arbejdslegater vil uundgåeligt gå ud over den nødvendige bredde i arbejdet; hvilket som vist i aller højeste grad er tilfældet, for så vidt angår 3-års stipendierne.

Kunstfondet blev oprettet ud fra den overbevisning, at resultatet af kunstnerisk arbejde er en åndsværdi, hvis betydning for samfundet ikke kan gøres op i kroner og ører - og at det er en samfundsopgave at støtte selve den skabende kunstneriske proces ved at skaffe talentfulde kunstnere rimelige arbejdsvilkår. Baggrunden herfor er den indsigt, at skabende kunstnerisk arbejde hverken kan eller skal tilpasses de markedsmekanismer, der regule er udbud og efterspørgsel i vores samfund.

Bestyrelsen konstaterer, at det er udvalgenes erfaring, at der også i dag er skabende talenter, der burde støttes - men at det langt fra er muligt i det omfang, man vel havde tænkt sig, da der i bemærkningerne til loven i forbindelse med rådighedssummen blev anført: "Beløbet vil blive søgt reguleret på de årlige bevillingslove således at den reelle købekraft bevares i nødvendigt omfang."

Poul Vad

Driftregnskabet for finansåret 1981 indeholdt bl.a. følgende poster: 

					     UDGIFTER	   INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................		9.200.000,00
Forfattere:
	3-årige stipendier		   600.000,00
	Engangsydelser		 	   840.000,00
	Restrådighedsbeløb for finansåret   58.000,00
Andre foranstaltninger:
	Litteraturen 		 	    70.000,00
Legater til kunstneres efterladte	   264.000,00
Balance					 9.587.190,52   9.587.190,52
Bevilgede ikke udbetalte beløb				1.380.000,00

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 15. november1996 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XVII. 1. januar-31. december 1981. 1982.

Opdateret af