Statens Kunstfond 1984

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Udvalget for Litteraturen 1984

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning fra det litterære udvalg 1984

Vores store hovedpine adskiller sig næppe væsentligt fra vores forgængeres: antallet af kvalificerede ansøgninger har langt oversteget de foreliggende muligheder for at støtte - især hvis denne støtte skal være af et omfang, så at den virkelig batter noget.

Vi har valgt at give forholdsvís mange penge til forholdsvis få - det gør i en vis forstand ikke problemet mindre. Og dertil kommer et andet problem, som hænger sammen med det første. Er det mulighederne, vi skal støtte? Eller er det resultaterne?

Når man yder støtte til en forfatter, kan man belønne det, han/hun allerede har nået. Eller man kan give pengene ud fra en forhåbentlig berettiget forventning om, hvad dette eventuelt kan udvikle sig til. Her er chancerne for at tage fejl naturligvis til stede. Men den risiko må man løbe. Og den risiko har vi løbet.

Men disse - daglige, trivielle - problemer er måske alligevel kun små sammenlignet med dem, vi ser tegne sig, uden at vi egentlig kan sige, at vi har tacklet dem endnu.

Der er tre slags litteratur, som Kunstfondet kun sjældent har været i berøring med, men hvis eksistens det i fremtiden ikke vil kunne bevare et helt så platonisk forhold til.

Der er for det første oversættelseslitteraturen - det vil sige den del af oversættelseslitteraturen, der kan siges at betyde et tilskud til den danske litteratur. Der er for det andet børne- og ungdomslitteraturen. Og der er for det tredie den dramatiske litteratur.

De har alle det tilfælles, at deres økonomiske basis et langt stykke hen ad vejen synes sikret - hvis projekterne lykkes. Men tilbage står de tilfælde, hvor en forfatter er i gang med et stort projekt inden for en af de tre udtryksformer, og hvor forlag eller teatre endnu ikke praktisk og økonomisk er kommet ind i billedet.

Hvilke muligheder har Kunstfondet dér for at kunne yde støtte i den fase, hvor støtte er nødvendig? Det ved vi endnu meget lidt om. Men det bliver vi eller vores efterfølgere før eller senere nødt til at tage stilling til.

Specielt hvad angår teatret, er situationen uafklaret, fordi dramatikerens rolle er ved at ændre sig. Hans opgave består ikke altid i at levere et manuskript. Han indgår som en del af et større projekt - fra undfangelsen på teatret så at sige. I hvilken udstrækning er det muligt for det litterære udvalg at danne sig et indtryk af et sådant teaterprojekts bærekraft og af forfatterens funktion i det? Sådanne sager har vi indtil nu ikke haft mange af. Men noget tyder på, at de vil blive flere.

Foreløbig har den litteratur, vi har støttet holdt sig inden for de traditionelle (litterære - finkulturelle) grænseskel: roman, novelle, lyrik. Men vi er forberedt på, at en omvurdering af værdierne - og af præmisserne for kunststøtten - inden alt for længe kan blive genstand for mere alvorlige principielle overvejelser.

Jens Kistrup

Uddelinger

Udvalget har i perioden modtaget 237 ansøgninger og har foretaget følgende uddelinger:

3-årige stipendier à kr. 80.000
F.P. Jac
Bo Green Jensen
Pia Tafdrup

Rejsestipendier

Thorkild Bjørnvig
Ulrikka S. Gernes
Suzanne Giese
Jørgen Nash
Henrik Stangerup

Endvidere er der ydet støtte til følgende formål
Kr. 5.000,- i produktionsstøtte til forfatteren Niels Arthur Hansen.

Brøndums forlag fik kr. 10.000,- til forfatteren Poul Borum.

Kr. 10.000,- i produktionsstøtte til Edition After Hand.

Produktionspræmier à kr. 25.000 (uden ansøgning)
Benny Andersen: Over skulderen
Thorkild Bjørnvig: Solens have og skolegården
Anne Marie Ejrnæs: Ravnen
Ulrik Gräs: Hjerteslag
Vibeke Grønfeldt: Tidens tilbud
Knud Holst: Sneglesange
Svend Johansen: Mellemspil og begyndelse
Ivan Malinowski: Hvad nu
Jørgen Sonne: Natten i Rom
Preben Major Sørensen: Rappaccinis have

Engangsydelser
Hanus Andreassen
Carl Bang
Karsten Bjarnholt
Henrik Bjelke
Kristen Bjørnkjær
Connie Bork
Poul Borum
Jan Bredsdorff
Thomas Bruun
Inger Christensen
Jette Drewsen
Sam Fleischer
Lene Gram
Jørgen Chr. Hansen
Niels Hav
Ellen Heiberg
Leif Hjernøe
Klaus Høeck
T.S. Høeg
Erling Jepsen
Marianne Larsen
Jørgen Ljungdalh
Klaus Lynggaard
Anne Marie Løn
Nina Malinovski
Lene Malmstrøm
Line Møllebro
Bent Vinn Nielsen
Laus Strandby Nielsen
Lean Nielsen
Juliane Preisler
Stig Ramsing
Morten Sabroe
Jens Michael Schau
Asger Schnack
Niels Simonsen
Christian Skov
Henrik Stangerup
Anne Strandvad
Ole Vinding
Morti Vizki

Legater til forfatteres efterladte
Eddy Bønnelycke
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Helga Locher
Karen Olesen Løkken
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Elisabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Inger Margrethe Woel

Grøn skillelinie

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Ved bestyrelsens tiltræden besluttedes at anmode formanden om at forny tidligere bestyrelsers henvendelse til Kulturministeriet for at gøre opmærksom på behovet for at øge fondets bevillinger, der på daværende tidspunkt var 15½ mill. til fondets seks udvalg.

Fondet er ved starten på året 1985 i den lykkelige situation at have fået 20½ mill. bevilget på finansloven for 1985 til sit arbejde.

Denne øgede bevilling på 5 mill. kr. er efter bestyrelsens beslutning fordelt med en særlig andel til udvalgene for kunsthåndværk og arkitektur således, at disse to udvalgs rådighedsbeløb nu er henholdsvis 2 og 1 mill årligt.

Fondets bestyrelse håber at ministeriets opmærksomhed for fondets arbejde fortsat vil kunne give muligheder for at vore bevillinger kan bringes i rammer, der rimeligt kan dække de seks kunstdiscipliners behov. En funktionsperiode på 20 år kan berettige til, at samtlige udvalg vurderer deres egen arbejdsform i Statens Kunstfond.

Statens Kunstfonds udvalgsarbejdsgrundlag er i dag indkomne ansøgninger og egne initiativer, og på dette grundlag fordeles udvalgenes rådighedsbeløb.

Den gennem 20 år fungerende deponeringsordning kan, med det voksende antal kunstværker ikke længere administreres forsvarligt. Det gælder tilsynet med de allerede deponerede værker, samt kortvarige udlån og den endelige deponering.

De indkøbte kunstværker burde kunne udlånes umiddelbart efter erhvervelsen, det vil sige i det siddende udvalgs periode, men det vil stille krav til ressourcer og sekretariatskapacitet, som ikke findes.

Derfor har den tidligere bestyrelse i 1981 rettet henvendelse til ministeriet med forslag til en ny deponeringsordning, som beskrevet i beretningen af 1983.

Denne henvendelse er blevet forhandlet med bestyrelsen for museumsnævnet, men uden positivt resultat.

Bestyrelsen har derfor fornyet henvendelsen til ministeriet, og bestyrelsen mener at have åbnet nye muligheder for en revision af deponeringsordningen ved godkendelse af den ministerielle skrivelse af 29.5.1981 til museumsnævnet.

Bestyrelsen håber hermed, der kan opnås en aflastning af Statens Kunstfonds sekretariat, så dets kapacitet kan anvendes mere målrettet til fordel for fondets øgede aktiviteter.

Betænkningen om kunstformidling har bestyrelsen haft til udtalelse og har afsendt følgende besvarelse til ministeriet:

Ministeriet for kulturelle Anliggender
Nybrogade 2
1203 København K.

I skrivelse af 7. november 1984 (j.nr. 3. kt. 330-2-83) har Ministeriet for kulturelle Anliggender udbedt sig en udtalelse fra Statens Kunstfond om betænkningen kunstformidling.

Statens Kunstfond har behandlet betænkning nr. 1020 om kunstformidling og forslaget til lov om støtte til formidling af billedkunst, kunsthåndværk, kunstnerisk formgivning og arkitektur.

Det er fondets opfattelse, at betænkningens kommissorium er velbegrundet og aktuelt.

Det materiale, der foreligger, giver et godt overblik og grundlag for en konstruktiv, kunstpolitisk debat. Statens Kunstfond finder det meget betydningsfuldt, at betænkningen fastslår, at en bedre formidling af kunsten og koordineringen af denne. kræver bedre økonomiske vil kår! - Forstået således, at staten bør påtage sig øgede forpligtelser ved direkte bevillinger og ved love at fastsætte foranstaltninger til beskyttelse af kunstnernes interesser.

De tanker, der generelt redegøres for i betænkningen, er administrativt nødvendige, men det er ikke fondets opfattelse, at de foreslåede ideer og metoder er de rigtige!

I det følgende har det været fondets mål, at koncentrere sig om de for kunstformidlingens direkte relationer til Statens Kunstfonds arbejds- og ansvarsområder og at pege på de muligheder for udbygningen af den eksisterende institution Statens Kunstfond.

Herudover vil fondet gerne pege på institutionen, som vil have tilsvarende muligheder for at kunne udbygges og fungere som støtte for tankerne og konklusionerne i betænkningen.

Her tænkes særligt på:
- Kunstnernes medvirken i kunstformidlingen
- centrale indsatser for kunstformidlingen
- udstillingsbygningen ved Charlottenborgs rolle i kunstformidlingen
- decentrale indsatser for kunstformidling
- forholdet mellem styring og fri udfoldelse i kunstformidlingen
- Statens Kunstfonds placering i kunstformidlingen
- Akademirådets rolle i kunstformidlingen

Fondet er meget positivt overfor det arbejde, som udføres af kunstvidenskaben under museumsloven.

Imidlertid er det fondets synspunkt, at den levende kunst hovedsageligt bør formidles af de professionelle kunstnere, der er engageret i det aktuelle kunstliv. Der er i Danmark tradition for, at kunstnerne vurderer hinandens arbejde, og at den kunstformidling der sker i forbindelse med udstillinger i stor udstrækning finder sted ved små kunstgrupper og de mere traditionsrige store kunstnersammenslutninger.

Det er fondets opfattelse, at denne tradition, som er af vital betydning for den løbende kunstdebat og som baseres på de bedste demokratiske opfattelser, bør fremmes og udvikles.

Fondet mener derfor, at den kommende kunstformidlingslov bør slå fast, at al formidling af nutidig kunst bør ledes af organer, hvor professionelle kunstnere har overvægten.

Betænkningen peger på, at en stor del af kunstformidlingen varetages centralt, og at alt arbejde bør samles og koordineres i et kunstformidlingsråd.

Det er fondets opfattelse, at vort land ikke kan undvære en central administration af særlige opgaver.

Det gælder f.eks.fordeling af bevillinger, legater m.v. samt kunstlivets internationale kontakter.

Disse opgaver kan overses, men målet må ikke være en centralstyret kunstpolitik, og det er ikke selvfølgeligt, at de forskellige opgaver altid plejes bedst ved at være samlet i et organ.

Fondet finder, at den foreslåede konstruktion med et stort kunstformidlingsråd med eet særdeles omfattende kommissorium er en tung og usmidig ordning, som mere tilgodeser een formel administrativ styrke, end det tager hensyn til kunstlivets følsomhed og ikke udnytter de eksisterende institutioner.

Fondet vil foreslå, at kulturministeren overvejer at udvide ministeriets kapacitet vedrørende registrering og dokumentation således, at forbindelsen med udlandet delegeres til Udstillingsbygningen ved Charlottenborg følgende de planer, der er skitseret for denne institutions fremtid, og at centrale opgaver fortsat pålægges de allerede eksisterende institutioner med billedkunstneriske kapaciteter.

Fondet har i denne forbindelse drøftet og foreslår etableret en sideordnet udstillingsmulighed for den unge eksperimenterende kunst. Herved opnås, at kunstformidlingen kan arbejde kontinuerligt og ansvaret fordeles - og at kunstpolitisk ensidighed undgås.

Betænkningen beskriver godt det danske kunstlivs spredning på en lang række formidlende organer og på geografisk fordelte enheder, men fondet deler ikke umiddelbart betænkningens positive vurdering af disse forhold - men det kan dog fremføre, at det er særdeles vigtigt for kunstlivet, at størst muligt antal mennesker engageres i kunstformidlingen - det være sig kunstinsteresserede medlemmer i små foreninger eller tjenestemænd med kærlighed til kunsten og forståelse for dens samfundsmæssige betydning.

Fondet finder altså, at den lokale kunstformidling bør til godeses med samme administrative intensitet som "den nationale", og at der bør skabes en bedre økonomisk sikring, men det er forudsat, at der kan gives en tilstrækkelig kvalitetsbevidst kunstnerisk rådgivning. Betænkningens forslag til kommunale og amtskommunale kunstfonde finder fondet ikke acceptabelt, idet der vil være tale om 14 amter og 275 kommuner - alene dette tal vil kræve et antal af kvalificerede billedkunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter, som ikke findes lokalt i landet.

Vort lands befolkningssammensætning og geografi behøver ikke en så voldsom decentralisering.

Uden radikale ændringer i Statens Kunstfonds administration af statsmidlerne, der p.t. er 20,5 mill. vil de 14 amtsfonde kunne tænkes at indgå i en plan for en total landsdækkende kunstformidling, hvis der sikres bevillinger og kunstpolitiske beføjelser hertil.

En del af de bevillinger, som betænkningen i lovforslaget tiltænker de centrale organer kunne gives til amterne.

Forslaget om 1 %-reglen knyttet til nybyggeri er ikke tilstrækkelig financierende for amtskunstformidlingen - da kunstformidlingsbehovet ikke er samhørigt - men uafhængigt af nybyggeriets omfang .

Etableres der det rette økonomiske grundlag, vil den amtslige kunstformidling være værdifuld i amter med kommuner, der har ringe kunstformidlingserfaring.

Fondet har bemærket, at Akademirådet i betænkningen ikke tillægges nogen stor rolle i den fremtidige kunstformidling.

Som den mest demokratisk sammensatte forsamling er kunstnersamfundet - Akademiet og videre til Akademirådet og dets jury - den bedste kunstnerstyrede, medlevende institution, der gennem 232 år har stået til rådighed for centraladministrationen.

Bedre kunstinstitution findes ikke!

Derfor bør Akademiet og rådet administrativt udbygges og økonomisk styrkes, så landets bedste kunstnere inspireres til at stille sig til rådighed som statens kunstneriske rådgivere.

Statens Kunstfond er med sine seks udvalg bredt dækkende og bør på samme måde som Akademirådet udbygges administrativt og økonomisk til med sine allerede eksisterende arbejdsområder og sekretariat at være een af de centrale institutioner i planen for den kommende kunstformidling.

Statens Kunstfonds bestyrelse stiller sig til rådighed for en fortsat vurdering af kunstformidlingsbetænkningen nr. 1020 men betragter hermed ministeriets anmodning af 7. november 1984 som besvaret, men Statens Kunstfond håber at blive anmodet om at kunne være til rådighed i en fortsat vurdering af kunstformidlingsbetænkningen!

P.b.v.
Erik Korshagen, (dateret 8. marts 1985)

Ved folketingsbeslutning af 9. februar 1983 og i henhold til cirkulære af 23. december 1983 er det besluttet at reservere 1 % af byggesummen ved statsligt byggeri (bortset fra anlægsarbejder) til billedkunstnerisk udsmykning af statsbygninger.

Statens Kunstfonds billedkunstneriske udsmykningsudvalg skal rådgive i disse sager. Denne rådgivning har fungeret i et år, og udsmykningsudvalget har haft et orienterende møde med direktør Marius Kjeldsen, Boligministeriet, om det foreliggende cirkulæres fortolkning. Ved mødet forelagde udvalget sine erfaringer og betænkeligheder ved ikke at kunne gennemføre tilstrækkelig kvalificeret rådgivning. Boligministeriet anbefalede endnu et års prøvetid.

Dette er meddelt Kulturministeriet.

Det kommende arbejde i bestyrelsen vil også omfatte bedre arbejdsforhold for sekretariatet og forsøg på at etablere kontakterne til tilsvarende institutioner i ind- og udland.

Erík Korshagen, januar 1985

Driftregnskabet for finansåret 1984 indeholdt bl.a. følgende poster:

				             UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................		15.500.000,00
Forfattere:
  3-årige stipendier     		 1.120.000,00
  Engangsydelser       			 1.235.000,00
  Restrådighedsbeløb for finansåret   	    36.135,00
Andre foranstaltninger:
  Litteraturen         			   250.065,00

Legater til kunstneres efterladte     	   374.000,00
Balance         			15.733.600,78 	15.733.600,78 
Bevilgede ikke udbetalte beløb           1.840.000,00

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 14. november1996 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XX. 1. januar-31. december 1984. 1985.

Opdateret af