Statens Kunstfond 1985

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Udvalget for Litteraturen 1985

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning fra det litterære udvalg 1985

Uden at ordet post-modernisme behøver at komme ind i billedet, kan litteraturen i de senere år siges at have fulgt to tilsyneladende modsatte retningslinier.

På den ene side har den samlet sig om det særligt "litterære" for via sproget at nå frem til et sandere billede af verden - og derved gøre det muligt at forandre verden. Kunst og erkendelse som den samme ting.

Litteraturens eksklusivitet bliver en betingelse for dens nødvendighed - der er ingen tvivl om, at denne paradoksale dobbelthed ligger bag meget af tidens litteratur og bag den kendsgerning, at flere forfattere er mere produktive end nogensinde før.

Det siger næsten sig selv, at denne situation stiller ekstraordinært store krav til Statens Kunstfond - større krav, end der økonomisk er muligheder for at opfylde. Der har været flere penge at fordele, men langtfra så mange, at alle kvalificerede forfattere har kunnet modtage den fornødne støtte.

Især mellem de yngre og helt unge talenter har det været nødvendigt at vælge og vrage - med det resultat, at mange lovende talenter med rette har kunnet føle sig forbigået. Netop fordi forfatterne er så mange og gennemsnitskvaliteten af det, de skriver, så høj, bliver det svært at fordele de arbejdslegater retfærdigt, som oven i købet kun kan gøre begrænset nytte - legater på 50.000 kr., 40.000 kr., og 30.000 kr. Og mange forfatterskaber af mere eller mindre folkelig karakter har det litterære udvalg måttet forbigå - ikke fordi kvaliteten er for ringe, men fordi midlerne er for små.

Men samtidig kan man inden for litteraturen iagttage en retning bort fra det i snævrere forstand "litterære". Adskillige forfattere søger at bruge litteraturen på en ny måde. En bevægelse hen imod andre kunstformer: mod teateret, mod musikken (operaen) eller mod visen. Også sådanne forfatterskaber har vi ment at burde støtte - i nogle tilfælde sammen med Udvalget for tonekunsten.

Vi har med glæde kunnet konstatere, at denne støtte så at sige overalt har vist sig nyttig og har båret frugt - i et enkelt tilfælde eller to har vi ydet støtte til forfattere (dramatiker, sangskriver), som på det tidspunkt endnu intet havde fået trykt. Det er vist nok givet, at de kommende år vil se flere sådanne forfatterskaber - delvis fremkaldt af den aktuelle mediesituation.

Set med vore øjne er det meget opmuntrende, at en sådan udvikling er kommet i gang - forfatterne har skaffet sig flere udtryksformer og dermed et større publikum. Men det kan ikke nægtes, at det gør støtten til forfatterne sværere at fordele.

Kriterierne er ikke så enkle, som de før har været. Begrebet kvalitet er blevet vanskeligere at indkredse og afgrænse. Kort sagt: der er blevet flere måder at være forfatter på.

Sådan omtrent ser den alt andet end statiske situation ud, hvori litteraturen - og støtten til litteraturen - lige nu befinder sig.

Jens Kistrup

Uddelinger

Det litterære udvalg har i perioden modtaget 235 ansøgninger og har foretaget følgende uddelinger:

3-årige stipendier à kr. 100.000
Maria Giacobbe
Niels Hav
Juliane Preisler
Astrid Saalbach

Rejsestipendier

Carl Bang
Inger Christensen
Gynther Hansen
Niels Peter Juel Larsen
Klaus Lynggaard
Ib Michael
Helle Nyberg
Inge Pedersen
Peer Sibast
Jannick Storm
Lotte Thomsen
Vibeke Vasbo

Bestillinger
Henrik Bjelke
Erik A. Clausen
Mark Hebsgaard
"Skovhuset"
Jess Ørnsbo

Produktionspræmier à 10.000 kr. (uden ansøgning)
Henrik Have: Heroines vadested
Peter Laugesen: Pow
Helle Nyberg: Jernharpen
Juliane Preisler: Ind
Jess Ørnsbo: Hjertets søle

Produktionspræmier à kr. 25.000 (uden ansøgning)
Martha Christensen: Tusindfryd
Inge Eriksen: Fuga for en stum nomade
Aase Heyde: Elises endeligt
Klaus Høeck: Hjem
Grete Stenbæk Jensen: Thea
Svend Åge Madsen: Af sporet er du kommet
Ib Michael: Troubadurens lærling
Henning Mortensen: Det brændende landskab
Henrik Nordbrandt: Digte - 84
Gorm Rasmussen: Skovmanden
Christian Skov: Stranden ved spar es
Knud Sørensen: Steen Steensen Blicher
Vibeke Vasbo: Miraklet i Amalfi

Engangsydelser
Finn Abrahamowitz
Birthe Arnbak
Thomas Boberg
Jan Bredsdorff
Niels Brunse
Kim Skotte Christensen
Maria Damsholt
Jette Drewsen
Sam Fleischer
Rolf Gjedsted
Elsa Gress
Ulrik Gräs
Vibeke Grønfeldt
Jørgen Christian Hansen
Henrik Have
Leif Hjernøe
Knud Holst
Knud Holten
Peter Huss
Ingrid Mejer Jensen
Jesper Jensen
Mette Kappel
Arthur Krasilnikoff
Marianne Larsen
Per Larsen
Peter Laugesen
Ib Lucas
Anne Marie Løn
Ivan Malinowski
Hanne Methling
Henning Mortensen
Carsten Mossing
Peter Mouritzen
Carsten Nagel
Bent Vinn Nielsen
Bodil Nielsen
Gorm Rasmussen
Jens Michael Schau
Jens Asbjørn Seehuusen
Christian Skov
Jørgen Sonne
Anne Strandvad
Lise Sørensen
Morti Vizki
Maj-Britt Willumsen

Legater til forfatteres efterladte
Eddy Bønnelycke
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Helga Locher
Karen Olesen Løkken
Vibeke Madsen
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Elisabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Inger Woel

Grøn skillelinie

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Bestyrelsens arbejde i 1985 har koncentreret sig om at udføre de i beretningen af 1984 skitserede intentioner.

Et incitament har været, at fondets midler ved starten på året 1986 er forøget fra 20,5 mill. kr. til 25,9 mill. kr.

Denne øgede bevilling er i lighed med 1985-bevillingen fordelt med en særlig andel til udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og udvalget for arkitektur, således at disse to udvalgs rådighedsbeløb nu er henholdsvis 2,5 mill. kr. årligt og 1 ,5 mill. kr. årligt.

Som formand for bestyrelsen er det med glæde, at jeg ser mig i stand til at kunne fremlægge denne forøgede bevilling. Uden at det må opfattes som utaknemmelighed over for de bevilgende myndigheder, vil bestyrelsen gøre opmærksom på, at bevillingen til Statens Kunstfond kun er nået op til det halve af det beløb, vi burde råde over på nuværende tidspunkt.

Kunstens verden er i modsætning til andre områder udhungret. Derfor kan vi fortsat tale om en fordobling af Statens Kunstfonds midler for at have mulighed for at tilgodese de aktiviteter, Statens Kunstfond burde tage initiativ til. F.eks. er der ingen mulighed for formidling af arbejdet i Statens Kunstfond, udover denne årsberetning. For at tilgodese ønsket om kendskab til fondets arbejde, har formanden for bestyrelsen i en række foredrag forsøgt at gøre rede for fondets arbejde igennem året, men vi burde kunne give information i større omfang.

I det målrettede, som bør være indeholdt i enhver beretning, må også fremhæves de resultater, som er opnået.

De bevilgende myndigheder har accepteret, at fondets midler i 1985 og fremover indeks-reguleres.

Det er en beslutning, som betyder, at Statens Kunstfond kan foretage de nødvendige reguleringer af opgaver, legater m.v.

En anden væsentlig afgørelse er, at spørgsmålet om en revision af ordningen om deponeringen - bragt frem af den tidligere bestyrelse og fornyet ved henvendelse til Kulturministeriet af den nuværende bestyrelse ved dennes tiltrædelse i 1984 - er blevet godkendt. Denne vedtagne ordning hvor museer landet over inddrages med deres ekspertise i vurderinger af ophængning og tilsyn med de deponerede kunstværker og den endelige beslutning om ejerforhold efter 10 års deponering, løser på en rigtig måde fondets problem med at have ansvaret for ca. 7000 deponerede kunstværker, hvoraf mange har fået museal status.

Loven om Statens Kunstfond har nu gennem tyve år været baggrund for arbejdet, der er udført i fondet. En revision af loven, så den kan tilpasses de krav, som udviklingen stiller, bør tages op til overvejelse, både administrativt og udvalgsmæssigt.

De i bestyrelsen nævnte ønsker om nærmere samarbejde udvalgene imellem og spørgsmålet om: "Trilogien repræsenteret i udsmykningsudvalget ved arkitektur, billedhugger- og malerkunst", bør være lovbestemt og må derfor overvejes ved en eventuel lovrevision.

Et andet problem, bestyrelsen endnu ikke har fået løst, er behandlingen af de respektive udvalgs indstilling til livsvarige ydelser i repræsentantskabet.

I beretningen, dateret 1982, gør formanden for det tidligere litterære udvalg Poul Vad, samtidig formand for bestyrelsen, opmærksom på problemer opstået for fondets udvalg i forbindelse med de livsvarige ydelser.

Repræsentantskabet har afslået ønsket om, at de respektive udvalgsformænd er til stede under diskussioner om deres indstilling til kandidater til statsydelser.

Den siddende bestyrelses ønske til det nye repræsentantskab er at forny denne, med bestyrelsens øjne, berettigede anmodning.

Bestyrelsen har på anmodning fra udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning gjort Kulturministeriet opmærksom på de aflønningsforhold, der var aftalt for udvalgets medlemmer. Dette har ministeriet forhandlet med lønningsdepartementet, som har været villig til en forhøjelse.

For forståelse af, hvem der repræsenterer udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og er ansvarlig for den skrevne beretning for 1985, må bestyrelsen meddele, at man med beklagelse har måttet acceptere, at arkitekt Jørgen Gammelgård er udtrådt af udvalget i utilfredshed med lønningsdepartementets afgørelse.

For den resterende funktionsperiode på trekvart år, er arkitekten Anders Hegelund valgt som medlem af udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, og væveren Naja Salto er beskikket som formand for nævnte udvalg.

Erik Korshagen

Driftregnskabet for finansåret 1985 indeholdt bl.a. følgende poster:

				             UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................		20.500.000,00
Forfattere:
  3-årige stipendier    		 1.200.000,00
  Engangsydelser      			 1.549.000,00
  
Andre foranstaltninger:
  Litteraturen         			   455.000,00

Legater til kunstneres efterladte    	   528.000,00
Balance         			22.961.241,89   22.961.241,89
Bevilgede ikke udbetalte beløb           1.880.000,00

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 13. juni 1997 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XXI. 1. januar-31. december 1985. 1986.

Opdateret af