Statens Kunstfond 1987
Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond.
Udvalget for Litteraturen 1987
- Beretning
- Uddelinger:
- Indstillinger om livsvarig statsydelse
- Driftsregnskab for finansåret
Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:
- Maleren Torben Ebbesen
- Mag.art. Marie-Louise Paludan
- Komponisten Karl Aage Rasmussen
- Designeren Jan Trägårdh
- Arkitekten Jacob Blegvad, formand
Det Litterære Udvalg bestod af:
- Mag.art. Marie-Louise Paludan, formand (Beskikket af ministeriet for kulturelle anliggender uden forudgående indhentet indstilling fra repræsentantskabet)
- Forfatteren Klaus Høeck (Beskikket efter indstilling fra repræsentantskabet)
- Forfatteren Dorrit Willumsen (Beskikket efter indstilling fra repræsentantskabet)
Den danske bogs situation har i 1987 været til næsten uafbrudt bekymret debat. Man har talt og skrevet om unge bogdroppere, om bogens usikre fremtid i konkurrence med de elektroniske medier, og om mekanismerne på bogmarkedet. Herunder har man fra flere sider peget på det paradoksale i, at der ganske vist udgives flere bøger (titler) end nogen sinde, men at salgstiden for den enkelte bog samtidig bliver stadig kortere og forfatterens indtjeningsmuligheder tilsvarende mindre. Hvis en skønlitterær bog ikke slår an - helst bliver en bestseller - inden for højst 3 måneder, er den så at sige færdig på markedet og kan afvente nedsættelsen.
Denne udvikling tvinger forfatteren til at udsende flere bøger i hurtigt tempo og til at forcere arbejdet med den enkelte bog. Hun/han har ikke tid, råd eller arbejdsro til de nødvendige opladende tænkepauser, endsige til den 3. eller 4. gennemskrivning, som (og det ved forfatteren godt) ville ændre bogen fra middelgod til storartet.
Vi har som nytiltrådt tremandsudvalg fundet følgerne af denne udvikling skræmmende. Det lyser ud af de utroligt mange ansøgninger, hvor stort behovet er for bare en kort periode af arbejdsro, et pusterum midt i det som oftest nødvendige erhvervsarbejde. Der er hårdt brug for både kunstfondets reelle støtte og for den opmuntring, der ligger i at modtage en anerkendelse.
I lighed med vore forgængere har også vi overvejet, om det er bedre at give meget til færre ansøgere eller mindre til mange. Går vi en mellemvej, kan vi, groft taget, imødekomme ca. hver tredje ansøgning. Det er det, vi har gjort i år med uddeling af mange engangsydelser på 50- 40- 30- og 20.000 kr., samt en del endnu mindre rejselegater.
Mere tilfredsstillende ville det nok være at kunne uddele flere 3-årige stipendier, for de er erfaringsmæssigt en virkelig stor hjælp, - mens de mindre beløb ofte bare modregnes i bistandshjælpen eller går direkte til skattevæsenet. (Meget tyder på, at Forfatterforeningen bør øge sin revisorbistand til forfatterne).
På den anden side er selv et mindre arbejds- eller rejselegat ofte en tiltrængt og inspirerende opmuntring, og dette gælder i endnu højere grad produktionspræmierne, som er hædersgaver, der ikke kan søges.
Udvalgets bekymringer samler sig om de to tredjedele af ansøgerne, som vi ikke har haft midler til at kunne støtte. Der findes blandt dem mange, mange præmierings- og støtteværdige forfattere, både etablerede kunstnere og lovende debutanter.
"Hvordan kan litterære domme nogen sinde blive retfærdige?", skrev en ansøger. Dette er altid et foruroligende spørgsmål og vi kan kun svare, at udvalget er nået frem til sine enige afgørelser gennem megen og grundig læsning og mange samtaler. Samme fremgangsmåde anvendte vi også, da vi i sommeren '87 fik til opgave at foreslå fire nye modtagere af livsvarige ydelser, - og det var en glæde for os, at repræsentantskabet godkendte vore indstillinger.
Det har været udvalgets princip i første række at støtte bogen, den egentlige, trykte tekst, og kun i sjældnere tilfælde oplæsninger, korsang, festivaler, caféarrangementer etcetera, - selv om vi har øjnene åbne for den kulturelle værdi af dette bredere litterære liv. Det har sin store eksistensberettigelse, men er jo i bund og grund afhængigt af, at forfatteren, digteren, eksisterer. Og eksisterer så rimeligt, at han/hun er i stand til at skrive. . .
Marie-Louise Paludan
Uddelinger
Det litterære udvalg har i perioden modtaget 223 ansøgninger hvoraf 155 fik afslag. Der er foretaget følgende uddelinger:
3-årige stipendier à kr. 120.000
Birthe Arnbak
Connie Bork
Klaus Lynggaard
Jan Bredsdorff
Inge Eriksen
Arthur Krasilnikoff
Niels Lund
Vagn Lundbye
Susanne Lyngborg
Ivan Malinowski
Iben Melbye
Per Nielsen
Peter Nielsen
Karen Nørregaard
Liselotte Pedersen
Flemming Røgilds
Henrik Stangerup
Vagn Steen
Søren Ulrik Thomsen
Pernille Tønnesen
Engangsydelser
Anne Marie Bjerg
Hans Bjerregaard
Kristen Bjørnkjær
Klavs Bondebjerg
Michael Buchwald
Camilla Christensen
Inger Christensen
Bente Clod
Stig Dalager
Jette Drewsen
Sam Fleischer
Niels Frank
Rolf Gjedsted
Lene Gram
Jens Christian Grøndahl
Vibeke Grønfeldt
Jørgen Christian Hansen
Knud Holten
Peter Huss
T.S. Høeg
F.P. Jac
Anders Rou Jensen
Carsten Jensen
Jesper Jensen
Pia Juul
Arthur Krasilnikoff
Marianne Larsen
Peter Laugesen
Birgitte Livbjerg
Anne Marie Løn
Ib Michael
Henning Mortensen
Hans Mølbjerg
Laus Strandby Nielsen
Peter Nielsen
Per Legård Nielsen
Helle Nyberg
Henrik G. Poulsen
Gorm Rasmussen
Marianne Rosen
Ulla Ryum
Georg Sarauw
Asger Schnack
Niels Simonsen
Christian Skov
Preben Major Sørensen
Pia Tafdrup
Ebba Torstenson
Vibeke Vasbo
Endvidere er der ydet støtte til følgende formål
Teatergruppen ARS NOVA, forfatterhonorar til forfatterne Hans Jørgen Jacobsen og Per
Spangsberg Madsen 10.000 kr.
Brøndums Forlag, oversættelseshonorar til forfatteren Thomas Harder 8.000 kr.
Produktionspræmier à kr. 25.000 (uden ansøgning)
Solvej Balle: Lyre Fugl
Carl Bang: Hvem lyser paven i band
Lisbeth Bendixen: Stjerneloftet
Thorkild Bjørnvig: Gennem regnbuen
Thomas Boberg: Hvid glød
Elsa Gress: Simurghen
Maria Helleberg: Seersken
F.P. Jac: Under viadukten til Allerøds himmel
Bo Green Jensen: Porten til jorden
Jette Kjærboe: Gennembruddet
Jørgen Leth: Hvordan de ser ud
Lotte Linck: Bedst at være usynlig
Henning Mortensen: Rejser under kometens
hale
Laus Strandby Nielsen: Den sorte væg
Henrik Nordbrandt: Under mausolæet
Juliane Preisler: Det tændte hus
Ulla Ryum: Jeg er den I tror
Asger Schnack: Klang
Charlotte Strandgaard: Giv mig solen
Jens Smærup Sørensen: Lyset over
Skagen
Legater til forfatteres efterladte
Eddy Bønnelycke
Kirsten Hallar
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Karen Olesen Løkken
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Elisabeth Søndergaard
Inger M. Woel
Driftregnskabet for finansåret 1987 indeholdt bl.a. følgende poster:
UDGIFTER INDTÆGTER Finanslovsbevilling..................... 25.944.700,00 Forfattere: 3-årige stipendier 1.480.000,00 Engangsydelser 1.988.000,00 Restrådighed for finansåret 39.000,00 Andre foranstaltninger: Litteraturen, produktionspræmier 500.000,00 Legater til kunstneres efterladte 516.000,00 Balance 20.437.576,73 20.437.576,73 Bevilgede ikke udbetalte beløb 3.480.000,00
Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond
Der er naturligvis i bestyrelsen tilfredshed med, at repræsentantskabet har vedtaget at ændre forretningsordenen således, at formændene for udvalgene kan få foretræde for repræsentantskabet, når forslag til faste statsydelsers besættelse skal drøftes.
Bestyrelsens møder har meget naturligt - væsentligt drejet sig om vore fælles forhold.
Et rådighedsbeløb af den størrelse, der tildeles Statens Kunstfond, vil altid være for lille i forhold til den indsats, der burde gøres for at stimulere det bedste af den kunstneriske talentmasse, der findes i dette land.
Fordelingen af de tildelte midler søges fortsat af bestyrelsen foretaget på en sådan måde, at de yngste udvalg efterhånden kan nå et sådant niveau, at disse udvalg kan få et rimeligt arbejdsgrundlag.
Bestyrelsen har drøftet og bedt de enkelte udvalg vurdere, om en revision af kunstfondloven ikke ville være rimelig. Der kan her særligt peges på et stærkt ønske om, at i stedet for ét tonekunstudvalg skal der oprettes 2 udvalg Et udvalg for rytmisk musik og et udvalg for den såkaldte partiturmusik.
Området for kunsthåndværk/kunstnerisk formgivning og arkitektur har fælles kvote for så vidt angår antallet af faste statsydelser. Dette skal ændres således, at hvert udvalg får dets egen andel.
Den af folketinget vedtagne beslutning om, at der skal afsættes 1 % af byggeudgiften i statsligt byggeri til kunstnerisk udsmykning, bør ændres, enten således, at kunstfondet får en egentlig mulighed for at påvirke beslutningerne om, hvordan en sådan udsmykning skal tilrettelægges, eller endnu bedre, at beløbet indgik i kunstfondets rådighedsbeløb i almindelighed med særligt henblik på at bidrage til udsmykningen af de statslige byggerier, der måtte kvalificere sig til en sådan.
Bestyrelsen er gået ind i overvejelser om, hvordan kunstfondets 25 års jubilæum i 1989 bedst kan markeres.
Der er en forståelig utilfredshed med den forskel, der endnu er i vederlaget for udvalgsmedlemmerne i de enkelte udvalg, der slet ikke står i forhold til den arbejdsindsats, det er nødvendigt at yde.
Det er lykkedes sekretariatet at organisere arbejdet pä en sådan måde, at udstillingspavillonen i gården kan frigøres til skiftende udstillinger af aktuelle indkøb og andre former for udstillingsvirksomhed, der vedrører kunstfondet.
Jacob Blegvad
Til min side om Statens Kunstfond
Udarbejdet 2. januar1997 af Niels Jensen
Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XXIII. 1. januar - 31. december 1987. 1988.
Opdateret af