Statens Kunstfond 1989

Udvalget for Litteraturen 1989

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning 1989

1989 blev et bogens år - det smukkeste år, noget litterært tremandsudvalg kunne ønske sig at slutte af med. Det vigtigste var at den litterære kunst trivedes. Der udkom en masse gode danske bøger i alle genrer - så mange, at de næsten faldt over hinanden i den stadig mere overfyldte efterårssæson (spred dog de udgivelser!) - men desuden blev bogen som sådan genstand for uvant opmærksomhed og debat.

Debatten opsummeredes under Kulturministerens store møde med bogfolket på Skælskør Folkehøjskole i efteråret 1989, men den fortsatte ind i 1990 med skærpede krav om handling og resultater. I det advarende blinklys fra det indre marked forude er den danske bogs problemer blevet godt mediestof, hvad enten det drejer sig om et nyt nationalt konversationsleksikon, et kontakt- og oversættelsescenter til udbredelse af dansk litteratur i udlandet, eller de gang på gang kæntrede forsøg på at få omfordelt bibliotekspengene på en for de skønlitterære forfattere mere tilfredsstillende måde.

Navnlig det sidste punkt må naturligt påkalde sig et litterært udvalgs interesse. Af bibliotekspengene, der oprindeligt er tænkt som et vederlag til forfatterne for publikums gratis læsning af deres bøger, tilfalder efterhånden kun 5 pct. de egentlig skønlitterære forfattere, mens systemet "en bog er en bog" medfører, at de virkeligt store beløb hentes hjem af børne- og fagbogsforfattere, ofte for tynde arbejdshæfter, mini-småbørnsbøger og klassesæt. Uden at ville fælde nogen dom i den komplicerede sag, der har medført splittelse og bitterhed i forfatterforeningen, kan man slutte sig til den almindelige undren over, at et 25 siders hæfte om cyklens vedligeholdelse indbringer samme beløb som en stor og kunstnerisk værdifuld roman, der har kostet blod, sved og tårer - plus timelig afsavn i årevis.

Sådan er forfatterens kår jo nemlig stadig. Det nu afgående udvalg har da også holdt sig for øje, at det - med lovens ord - er den litterære kunst, vi skal støtte - ikke litteraturen i bred forstand. Dette udelukker ikke, at alle ansøgninger behandles ens, og at f.eks. børnebøger også kan støttes, når en litterær kvalitetsvurdering gør det rimeligt, men vi har i hovedsagen set det som vor opgave at støtte den egentlige skønlitteratur, romaner, noveller, lyrik m.m., overvejende i bogform.

Udvalget har i 1989, ligesom i 1988, uddelt 6 treårige stipendier à 150.000 kr. om året. Erfaringen har vist os, at den lange periode af arbejdsro, som disse stipendier giver er af uvurderlig betydning for en forfatter og oftest resulterer i gode værker. (For så vidt er den 3-årige ydelse, så længe den varer, langt mere fordelagtig end den livsvarige ydelse, der undertiden, på grund af gradueringen efter en for lavt ansat indkomstgrænse, næsten kan virke imod sin hensigt. Hvilket igen ikke udelukker, at antallet af livsvarige ydelser nok burde udvides, måske med 10 eller 12 for forfatternes vedkommende) .

Når det drejer sig om arbejdslegater, har udvalget teoretisk været af den opfattelse, at et legat må have en vis størrelse for at kunne give en periode af arbejdsro, efter skat - men i praksis har vi ikke kunnet efterleve det, fordi vi under tiden næsten fortvivlede over de mange velbegrundede ansøgninger, som vi ikke havde økonomisk mulighed for at imødekomme. Jævnsides med legater af den sædvanlige størrelse, d.v s. 30.000 kr., 40.000 kr. og 50.000 kr., har vi i 89 uddelt 14 legater à 15.000 kr ud fra en fornemmelse at det kan være en moralsk opmuntring overhovedet at komme i betragtning, når konkurrencen er så hård, som den er.

Ud af de omkring 250 ansøgninger, som hvert år indkommer til det litterære udvalg (antallet er forbløffende konstant, i år 256) , må vi normalt give afslag til to trediedele eller lidt mere. Det blivende indtryk efter 3 års intens beskæftigelse med de mange ansøgeres forfatterskaber er, at det ikke kun er hver tredie eller hver fjerde af dem, der opfylder de kvalitetskrav, som ifl. loven skal anlægges, men at det ville være rimeligere at kunne støtte hveranden. Dette er et økonomisk og derfor et politist spørgsmål, men det bør understreges, at det ikke er talent, der mangler.

Dette fik forfatterne heldigvis selv lejlighed til at vise under de festligheder, hvormed Kunstfondet i efteråret 1989 markerede sit 25 års jubilæurn. På Nordjyllands Kunstmuseum og i B&W-hallen i København arrangeredes rækker af oplæsnings-eftermiddage, hvor lyrikere og prosaister, som Kunstfondet gennem årene har støttet, på meget fine og varierede måder bragte deres kunst ud til et større publikum.

Også i de 4 store søndags-paneldebatter på B&W deltog mange forfattere og gav deres bud på kunstens og kulturens fremtid. En række forfattervideoer gav endnu et litterært indslag i al den brogede festivitas, som sandelig også gjorde 1989 til et mindeværdigt år.

En række af de optrædende forfattere nøjedes ikke med at læse op, men gav deres egne ord en ekstra dimension gennem dramatisk, musikalsk eller/og akrobatisk talent. Helt uforglemmelig var T.S. Høegs suveræne fremførelse af egne digte, der i bogstaveligste forstand stillede alting på hovedet. Det var multikunst af høj karat, og tilhørerne jublede...

Men netop multikunsten, blandingsgenrene, som der bliver stadig flere af, har givet vort udvalg en række problemer, som vi lader gå uløste videre til vore efterfølgere.

Vi har kun følt os kompetente til at bedømme tekster, der forelå i deres så vidt muligt endelige form fra forfatterens egen hånd, - ikke sådanne, hvis virkning i senere stadier beror på dramatisk fremførelse, danse - eller musikledsagelse, apparatur og sætstykker, lydforstærkere m.m. - kort sagt, de hastigt ynglende hybridformer, der betegnes med navne som performances, happenings, events installationer og lignende. Her er områder, hvor vi har givet helt op, uden specielt dårlig samvittighed.

Vanskeligere forholder det sig med de mere traditionelle dramatiske former, scene-, radio- og TV-drama. De lader sig til en vis grad bedømme, i det omfang der foreligger tekster, - men selv i så fald mangler jo opførelsens dimension, uden hvilken dramatisk kunst ikke kan bedømmes retfærdigt.

Skal samtlige medlemmer af udvalget se eller høre al aktuel dansk dramatisk kunst - og hvordan skal et niveau ellers kunne fastlægges - vil det betyde en uoverskuelig ændring i udvalgets arbejde. Løsningen må formentlig være en udvidelse af dramatikernes egne støtteordninger.

Hermed siger det ottende litterære udvalg under Statens Kunstfond farvel og takker for tre gode års arbejde i vingården.

Dorrit Willumsen, Klaus Høeck og Marie-Louise Paludan

Uddelinger

Det litterære udvalg har i perioden modtaget 256 ansøgninger, hvoraf 168 fik afslag. Der er foretaget følgende uddelinger :

3-årige stipendier à kr. 150.000
Klavs Bondebjerg
Lars Bukdahl
Lene Gram
Carsten Jensen
Anne Marie Løn
Marianne Rosen

Arbejdslegater
Franz Berliner
Morten Blok
Thomas Boberg
Mette Brandt
Christian Bundegaard
Inger Christensen
Stig Dalager
Peter Dürrfeld
Inge Eriksen
Jens-Martin Eriksen
Maria Giacobbe
Rolf Gjedsted
Jens Christian Grøndahl
Peter Huss
Peter Høeg
F.P. Jac
Bo Green Jensen
Hugo Hørlych Karlsen
Janina Katz
Runa J. Kähler
Lotte Linck
Hasse Bildt Lindegren
Birgitte Livbjerg
Henriette Lund
Line Møllebro
Lars Nevald
Bent Vinn Nielsen
Laus Strandby Nielsen
Lean Nielsen
Ole Wahl Olsen
Tove Pilgård
Juliane Preisler
Jørgen Roos
Grete Roulund
Asger Schnack
Peer Sibast
Elisabeth Siegel
Vagn Steen
Lise Sørensen
Pia Tafdrup
Søren Ulrik Thomsen
Ebba Torstenson
Vibeke Vasbo
Morti Vizki
Iboja Wandall-Holm
Preben Østerfelt

Rejselegater
Vita Andersen
Solvej Balle
Lena Krogh Bertram
Lone Bjelke
Sanne Bjerg
Kristen Bjørnkjær
Thomas Boberg
Jytte Borberg
Jan Bredsdorff
Stig Dalager
Maria Damsholt
Jens-Martin Eriksen
Christian Yde Frostholm
Per Gammelgaard
Iris Garnov
Rolf Gjedsted
Christian Graugaard
Niels Hav
Iben Holk
Sven Holm
Susanne Jorn
Erik Knudsen
Kenneth Krabat
Peter Laugesen
Vagn Lundbye
Nina Malinovski
Ib Michael
Helle Nyberg
Inge Pedersen
Flemming Røgilds
Søren Ulrik Thomsen
Maj-Britt Willumsen

Endvidere er der ydet støtte til følgende formål

AIDA v/Teddy Petersen, rejselegat + rejseforsikring.
Murat Alpar, støtte til oversættelse af tyrkiske digte.
Peter Huss, støtte til udgivelse af digtsamling.
Hans Mølbjerg, støtte til udgivelse af 1. bind af europæisk kulturhistorie.

Produktionspræmier à kr. 25.000 (uden ansøgning)
Lars Bonnevie: Afskedens videnskab.
Karen Marie Edelfeldt: Tysh.
Sørine Gotfredsen: Marias stjerner.
Sven Holm: Under blodet.
Erik Knudsen: Hjemme i labyrinten.
Cæcilie Lassen: Duen.
Hasse Bildt Lindegren: Floden - vejen til havet.
Ivan Malinowski: Vinden i verden.
Carsten René Nielsen: Mekaniker elsker maskinsyerske.
Astrid Saalbach: Den glemte skov.
Asger Schnack: Den blå lussing.

Legater til forfatteres efterladte
Eddy Bønnelycke
Alice Gross
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Karen Olesen Løkken
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Inger M. Woel

Grøn skillelinie

Driftregnskabet for finansåret 1989 indeholdt bl.a. følgende poster:

				             UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................	 	32.630.400,00
Forfattere:
  3-årige stipendier		         2.160.000,00
  Engangsydelser		         1.962.740,00
  Udstilling			            43.263.29
  Restrådighed for finansåret     	    24.996,71
Andre foranstaltninger:
  Litteraturen - præmiering		   275.000,00

Legater til kunstneres efterladte     	   648.000,00
Balance         			37.545.005,56 	37.545.005,56

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 20. september1996 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XXV. 1. januar - 31. december 1989. 1989.
Heri: Overinspektør, lektor, mag.art. Erik Fischer's tale ved åbningen af fondets udstilling i B&W-hallen "Rosenkjærhallen" i anledning af 25-års jubilæet.

Opdateret af