Statens Kunstfond 1993
Beretning fra Statens Kunstfonds bestyrelse
Udvalget for Litteraturen 1993
Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:
- Billedhuggeren Margrete Sørensen
- Forfatteren Pia Tafdrup
- Komponisten John Frandsen
- Arkitekten, professor Knud Holscher
- Arkitekten Marianne Ingvartsen, formand
Det Litterære Udvalg bestod af:
- Journalist, cand.mag. Marianne Juhl, formand, indtil 1.2.1993
- Forfatteren Pia Tafdrup, formand, beskikket 12.2.1993 (Udpeget af Kulturministeren)
- Forfatteren Niels Frank (Udpeget af repræsentantskabet)
- Forfatteren Kirsten Thorup (Udpeget af repræsentantskabet)
At sidde i Statens Kunstfonds udvalg er ikke noget, man beder om. Nogen peger én ud, og man påtager sig jobbet, fordi man fra egne ansøgninger ved, hvilken betydning det har, at dette arbejde bliver gjort. Alle, der har haft ansøgninger i Statens Kunstfond, gør sig tanker om udvalgets kvalifikationer og litteraturpolitiske overvejelser. Alle længes efter en højere retfærdighed, når ansøgningerne bedømmes. Den er der ingen dødelig, der kan udøve. For dog at gøre ordningen så god som mulig, sidder der tre mennesker på posten, og kun i begrænset tid, nemlig tre år. Hvad et udvalg kan dække, afhænger først og fremmest af bevillingen fra kulturministeriet, men er også bestemt af de kvalitetskriterier, som det enkelte udvalg opstiller. De skiftende udvalg er derfor den bedst tænkelige ordning, og samtidig en garanti for en dynamisk kunstpolitik.
Vi, der blev nedsat som udvalg i 1993: Niels Frank, Kirsten Thorup og undertegnede, havde den glæde, at Statens Kunstfond dette år modtog et rådighedsbeløb, der forøgede vores bevilling med to millioner kroner. Det kunne mærkes, og det har betydet, at vi har kunnet tildele flere større arbejds- og rejselegater end tidligere, samt øge beløbe for præmieringen af bøger. Alligevel har den samlede sum, som vi disponerede over, ikke været så stor, at vi var i stand til at give alle kvalificerede ansøgere, hvad de burde have for at få den nødvendige arbejdsro. Derfor er det en stor tilfredsstillelse at se, at det nye lovforslag fra 1994 lægger op til en øget bevilling til forfatterne.
Det er afgørende for et land, at dets sprog styrkes og udvikles, at der tænkes og skrives på dette sprog, og at der videreoversættes fra andre sprog til vores. Danmark er et lille sprogområde, hvad der har betydning for vores eksistens som forfattere. Der er derfor behov for en særlig opmærksomhed overfor dansk litteratur, men de økonomiske vilkår for selv de største forfattere er stadigvæk deprimerende. I tilfælde af et mislykket projekt eller sygdom eksisterer der ikke et sikkerhedsnet. Det er de færreste forfattere, der har en A-kassetilknytning. Som tilstandene er nu, forsøger enkelte at masseproducere sig ud af økonomiske problemer, mange påtager sig andet arbejde ved siden af eller tager forefaldende jobs for at skaffe en indtægt. Eller forfattere lader sig i en periode flosse op af foredragsvirksomhed og oplæsningsturnéer.
Det litterære udvalg ville meget gerne kunne sikre arbejdsro for forfattere af høj kvalitet, både yngre og ældre og generationen midt imellem.
Vi ønsker - for at begynde i den tunge ende - at de livsvarige ydelser på finansloven må blive flere, da en del kunstnere, der allerede har placeret sig afgørende, endnu ikke er kommet i betragtning, men frem for alt at disse ydelser må udgøre et livsgrundlag. Det er ikke tilfældet nu, og det betyder, at vores mest agtede forfattere lever under uværdige økonomiske forhold. Som det er, søger flere, der oppebærer livsvarig ydelse, supplerende arbejdslegater, hvorved de er med til at øge presset på de øvrige legater. Mange af disse ansøgninger har vi imødekommet, idet vi finder det grotesk, at højt kvalificerede forfattere, ofte med et livsværk bag sig, endnu ikke har opnået vilkår, der gør en fortsat fordybelse mulig. Vi anmoder stærkt om, at der i den kunst- og kulturpolitiske udvikling tages højde for dette problem.
Vi tilslutter os i forbindelse med den nye lovrevision Akademiraadets indstilling til kulturministeren vedrørende de livsvarige ydelser. Akademiraadet foreslår, at ydelsen hæves til 300.000 kr. Det er kun rimeligt, at kunstnerne opnår en årsindtægt, der svarer til, hvad formidlerne af kunst modtager. Ydelserne bør have en størrelse, der gør det muligt at betragte dem som en anerkendelse af kunstnere, der har placeret sig afgørende.
Det litterære udvalg tildelte i år seks tre-årige stipendier, der blev hævet til 180.000 kr. Vi ville også meget gerne kunne gøre mere for de kunstnere i mellemgenerationen, der allerede har haft det tre-årige stipendium, men ikke længere modtager dette. Mellemgenerationen er en kedelig betegnelse, det er imidlertid her forfatterne modnes og får mere gennemslagskraft hos et publikum. Men Danmark er for lille et sprogområde, til at man kan leve af sine forfatterindtægter.
Vi valgte at give syv kunstnere i denne kategori et et-årigt stipendium á 150.000 kr. Det er et langt større beløb, end der nogensinde før har været uddelt af et litterært udvalg, men da der har fundet tilsvarende tildelinger sted i form af arbejdslegater inden for andre kunstarter, fik udvalget ikke mulighed for at markere denne tildeling offentligt. F.eks. ville vi gerne have overrakt disse et-årige stipendier i lighed med uddelingen af de tre-årige stipendier. Disse stipendier figurerer nu blot på listen over arbejdslegater.
Udvalget ønskede at kunne give arbejds- og rejselegater, som vitterlig var en hjælp og ikke blot en opmuntring. Det har med den nye rådighedssum været muligt at uddele større legater end hidtil, men de rækker stadig kun til få måneders arbejdsro, hvad der er utilstrækkeligt for professionelle kunstnere.
Endvidere ville vi gerne foretage en omdefinering af præmieringen af bøger, således at den ganske enkelt blev givet som anerkendelse af et fremragende værk. Vi besluttede derfor at øge størrelsen af præmieringen fra 25.000 kr. til 50.000 kr.
De efterladte efter kunstnere, der har oppebåret livsvarig ydelse på finansloven, er blevet tildelt understøttelse som hidtil.
Det kan ikke siges tydeligt nok, at Statens Kunstfond har en vigtig funktion for forfatterne. Forfatterne har oftest meget små indtægter i øvrigt og er derfor stærkt økonomisk afhængige af såvel de livsvarige ydelser som arbejds- og rejselegater. Det er et stempel for kunstnerisk kvalitet at få tildelt legater fra Statens Kunstfond, men også af økonomisk betydning (skønt ingen paragraffer tager højde for dette).
Hos os i det litterære udvalg er de generelle problemer større end de specifikke. For forfatterne gælder det fordybelsen; muligheden for grundig research, arbejdsroen og undertiden rejser. Det er den basale støtte, vi har brug for. Det, der gør det daglige arbejde muligt, kontinuiteten, der betinger højnelse af kvalitet og fornyelse.
På udvalget vegne
Pia Tafdrup
Uddelinger
Litteraturudvalget modtog i 1993 240 ansøgninger, hvoraf 74 blev imødekommet.
3-årige stipendier á kr. 180.000
Kirsten Hammann
Lene Henningsen
Peter Høeg
Jette Kjærboe
Hasse Bildt Lindegren
Lars Stadil
Arbejdslegater
Naja Marie Aidt
Peter Asmussen
Carl Bang
Thomas Boberg
Connie Bork
Christian Dorph
Inge Eriksen
Jens-Martin Eriksen
Birgit Filskov
Suzanne Giese
Rolf Gjedsted
Jens Christian Grøndahl
Uffe Harder
Niels Hav
Christina Hesselholdt
Knud Holst
Klaus Høeck
F.P. Jac
Bo Green Jensen
Jacob Jonia
Pia Juul
Jens Kristian Krøgholt
Marianne Larsen
Klaus Lynggaard
Henning Mortensen
Bent Vinn Nielsen
Lone Munksgaard Nielsen
Helle Nyberg
Juliane Preisler
Gerd Rindel
Marina Cecilie Roné
Nicolaj Stochholm
Preben Major Sørensen
Søren Ulrik Thomsen
Morti Vizki
Maj-Britt Willumsen
Rejselegater
Muniam Alfaker
Jesper Berg
Klavs Bondebjerg
Jytte Borberg
Connie Bork
Jan Bredsdorff
Jeppe Brixvold
Stig Dalager
Maria Damsholt
Ulrikka S. Gernes
Niels Hav
Merete Pryds Helle
Peter Aagerup Jensen
Janus Kodal
Ole Korneliussen
Arthur Krasilnikoff
Ole Henrik Laub
Anne Marie Løn
Carsten René Nielsen
Laus Strandby Nielsen
Lean Nielsen
Peter Poulsen
Grete Povlsen
Gorm Henrik Rasmussen
Ulla Ryum
Flemming Røgilds
Hanne Marie Svendsen
Morten Søndergaard
Ole Wivel
Endvidere er der ydet støtte til følgende formål
LINensemble
forfatterhonorar til Suzanne Brøgger
Musikdramatisk Teater
forfatterhonorar til Elisabeth Siegel
Præmiering af værker á kr. 50.000 (uden ansøgning)
Thorkild Bjørnvig: Siv, vand og måne
Inge Eriksen: Hjertets femte kammer
Maria Giacobbe: Øen
Simon Grotrian: Livsfælder
Merete Pryds Helle: Vandpest
Christina Hesselholdt: Det skjulte
Carsten Jensen: Forsømmelsernes bog
Henning Mortensen: Havside sommer
Henrik Nordbrandt: Støvetstyngde
Jens Smærup Sørensen: Breve
Villy Sørensen: Jesus og Kristus
Poul Vad: Bristepunkter
Legater til forfatteres efterladte
Helle Kastberg Bjerregaard
Eddy Bønnelycke
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Karen Olesen Løkken
Ruth Malinowski
Else Schaldemose
Inger M. Woel
Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond
Bestyrelsens arbejde har i stort omfang været præget af drøftelser i forbindelse med revision af loven om Statens Kunstfond.
Bestyrelsen har i årets løb afholdt 6 bestyrelsesmøder og i august måned et heldagsseminar med deltagelse af alle tremands-udvalgenes medlemmer.
Udvalgenes anbefalinger til lovrevisionen blev forelagt og drøftet med kulturminister Jytte Hilden i forlængelse af seminaret, der endvidere var et oplæg til ministerens konference om lovrevisionen.
I ministerens konference deltog udvalgsformændene som panel efter gruppearbejdet om de enkelte kunstområders ønsker til lovrevisionen.
Bestyrelsen er naturligvis glad for forhøjelsen af rådighedssummen med 25 mio. kr. Det er vigtigt at vedkende sig, at Statens Kunstfond særligt støtter det elitære, seriøse, dybdeborende kunstneriske arbejde. Statens Kunstfond opfatter derfor lovændringen og bevillingsforøgelsen som udtryk for en samfundsmæssig opprioritering af den professionelle, skabende kunst.
Bestyrelsen har i forbindelse med forhøjelsen og i forlængelse af diskussionerne om lovrevisionen drøftet antallet af livsvarige ydelser og deres størrelse.
Bestyrelsen finder, at beløbsrammen for de livsvarige ydelser er uanstændigt lav og utidssvarende. Livsvarige ydelser bør minimalt have samme størrelse som den årlige ydelse for et tre-årigt stipendium.
Bestyrelsen finder endvidere, at antallet af livsvarige ydelser bør forøges og ændres, således at hvert udvalg kan indstille et antal ydelser svarende til udvalgets virkeområde. Det er uacceptabelt, at udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og udvalget for arkitekturen må dele en fælles pulje.
En række andre ønsker til lovrevisionen blev ikke opfyldt.
Udvalget for tonekunsten ønskede en opdeling, således at man havde et udvalg for partiturmusikken Og et udvalg for den rytmiske musik med en fælles formand. Ønsket om en deling af udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning i et udvalg for kunsthåndværk og et udvalg for design med en fælles formand blev heller ikke imødekommet.
Udvalget for arkitekturen opnåede den ønskede ændring af de begrænsede støttemuligheder, således at udvalget nu - i lighed med fondens øvrige udvalg - kan støtte hele det faglige felt.
I 1993 har Statens Kunstfond haft en et-årig merbevilling på 10 mio., som de fem udvalg: det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg, udvalget for litteraturen, udvalget for tonekunsten, udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og udvalget for arkitekturen besluttede at dele ligeligt. Merbevillingen ville endvidere kunne resultere i samarbejder udvalgene imellem om tværgående projekter.
Bestyrelsen har i 1993 forhøjet de tre-årige stipendier til 180.000 kr. årligt og agter at hæve beløbet yderligere i 1994.
Diskussionerne i bestyrelsen om de enkelte kunstområders støttebehov og støttemuligheder har været interessante og givende, og de har medført, at interessen for indbyrdes at kende udvalgenes arbejdsområder og vurderingskriterier er vokset. Bestyrelsen planlægger således i det kommende år flere fælles seminarer.
Ét hvor hvert tremandsudvalg beskriver interne diskussioner og vurderingskriterier, og ét hvor udvalgene vil arbejde videre med synspunkter omkring de ønskede forbedringer af Statens Kunstfonds støttemuligheder, som ikke blev opnået ved lovrevisionen.
Bestyrelsen har arbejdet godt sammen om det fælles mål: at højne og forbedre Statens Kunstfonds betydning som støtte for professionelle danske kunstnere. Vores mål er ikke nået endnu, men vi mener at være på vej - og vi ser frem til de næste to år med forventning.
I 1994 bliver bestyrelsen større, idet Statens Kunstfond som følge af lovrevisionen bliver udvidet med et udvalg for skabende kunstnere indenfor film og teater.
Vi hilser det nye udvalg velkomment.
Marianne Ingvartsen
Nedenstående forfatter er i 1993 af repræsentantskabet
indstillet til Kulturministeriet til livsvarig statsydelse:
Peer Hultberg
Ib Michael
Hanne Marie Svendsen
Karsten Sand Iversen (oversætter)
Driftregnskabet for finansåret 1993 indeholdt bl.a. følgende poster:
UDGIFTER INDTÆGTER Finanslovsbevilling..................... 41.800.000,00 Forfattere: 3-årige stipendier 2.880.000,00 Engangsydelser 3.200.000,00 Efterladte efter kunstnere 128.000,00 Præmieringer 600.000,00 Bestillingshonorarer 30.000,00 Andre foranstaltninger 6.241,95 Restrådighed for finansåret 3.758,05 Balance 42.265.248,11 42.265.248,11
Til min side om Statens Kunstfond
Udarbejdet 28. maj 1997 af Niels Jensen
Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XXIX. 1. januar - 31. december 1993. 1994
Opdateret af