Statens Kunstfond 1994
Udvalget for Litteraturen 1994
Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:
- Arkitekten Marianne Ingvartsen, formand
- Komponisten John Frandsen
- Arkitekten, professor Knud Holscher
- Skuespilleren Lane Lind, fra 1. oktober 1994
- Billedhuggeren Margrete Sørensen
- Forfatteren Pia Tafdrup
Det Litterære Udvalg bestod af:
- Forfatteren Pia Tafdrup (udpeget af kulturministeren)
- Forfatteren Niels Frank (udpeget af repræsentantskabet)
- Forfatteren Kirsten Thorup (udpeget af repræsentantskabet)
Beretning fra litteraturudvalget 1994
Det litterære udvalg støtter forfattere fra de udsender deres første bøger. Hvordan det nuværende udvalg (bestående af Niels Frank, Kirsten Thorup og undertegnede) i denne henseende arbejder, vil fremgå af årsberetningen fra 1993, hvor vi har gjort rede forholdene omkring den livsvarige ydelse, de 3-årige stipendier, de et-årige stipendier, arbejds- og rejselegaterne, præmieringerne og ydelserne til de efterladte efter kunstnere. Da problemer vedrørende den livsvarige ydelse ikke er løst, men omvendt belaster det litterære område stærkt, vil vi derfor her fokusere på det urimelige i, at landets bedst kvalificerede kunstnere alt for længe er blevet prioriteret så lavt.
Bestyrelsen i Statens Kunstfond sendte den 25. marts 1994 et brev til kulturministeren for at pege på problemet vedrørende de livsvarige ydelser på finansloven. Fra vi startede vores erbe de i de respektive udvalg, har vi fundet størrelsen af disse ydelser helt uacceptabel og har siden kun fået bekræftet, at situationen er både meget kritisk og uværdig for de mest anerkendte kunstnere.
Det var en enig bestyrelse, der stod bag henvendelsen, skønt det er forskelligt, hvor mange ydelser hvert område har, og også selvom vores indtægtsmuligheder som kunstnere er vidt forskellige. Det skal ikke skjules, at for forfatterne er den livsvarige ydelse på finansloven af afgørende betydning, da det er et fåtal, der kan skabe et eksistensgrundlag alene baseret på deres forfatterskab.
Der er derfor en del forfattere, der her påtaget sig arbejde ved siden af deres kunstneriske virke, mer det er vanskeligt at få overnblik over, hvor mange det drejer sig om. Mange at disse forfattere venter spændt på, hvad der vil ske i nærmeste fremtid, da de hver især føler sig isoleret i deres vidt forskellige situationer. De, der modtager den livsvaringe ydelse, står i sagens natur ikke sammen som organisation og kan derfor ikke formulere sig samlet.
Endvidere skal det huskes, at tremandsudvalgene sidder 3 år og derpå forsvinder deres indhentede erfaringer. Vi går derfor ud fra, at vi også repræsenterer mange tidligere tremandsudvalg i henvendelsen til kulturministeren om forhøjede livsvarige ydelser. Det, at der tabes erfaring hver gang et udvalg skiftes ud, skulle nødigt resultere i, at man aldrig kommer til bunds i de problemer, som mange af de bedste kunstnere har.
Vi har været glade for den øgede rådighedssum til Statens Kunstfond. Den har betydet, at vi har kunnet sætte beløbene på arbejds- og rejselegaterne op - og ikke mindst forhøje de 3-årige stipendier, der som bekendt nu er på 220.000 kr. Det giver for den sidstnævnte gruppe den ro og fordybelse, der er nødvendig. Men for mange kvalificrede forfattere er arbejdslegaterne stadig for små.
Med forhøjelsen af de 3-årige stipendier er afstanden til det, den kunstner modtager, der er afhængig af den livsvarige ydelse, så meget mere alarmerende: Den professionelle kunstner med et livsværk bag sig modtager nu som maximum ca. 1/4 af, hvad den helt unge får som 3-årigt stipendium. Kan situationen blive mere grotesk?
Vi får stadig flere ansøgninger fra forfattere, der er på finansloven.
De burde kunne klare sig, men det kan de ikke og anmoder derfor om ekstra støtte.
Vi har i det litterære udvalg set med særlig alvor på henvendelserne fra disse kunstnere og givet dem ganske store beløb. Vi brugør altså en del af vores pulje til at dække store huller i den nuværende ordning, og det skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på.
Det er uholdbart i længden med mange ansøgnigner fra dem, der er på den livsvarige ydelse, fordi der er tale om lappeløsninger, og endelig er der meget brug for store beløb til de unge kunstnere, der allerede har modtaget de 3-årige stipendier og stadig er inde i en rig kunstnerisk udvikling. Mange i denne gruppe etablerer sig som betydningsfulde forfattere og oplever at blive læst af langt flere, end da de startede som forfattere. Alligevel er det her, at de økonomiske problemer vælter ind og frustrationen er størst.Vores udvalg har symbolsk indført de et-årige legater på 150.000 kr. i håb om, at der snart findes en løsning på dette område. Der er imidlertid brug for en ny type legat, der strækker sig over nogle år, så det bliver muligt for forfatterne at arbejde mere langsigtet, end tilfældet er nu. F.eks. er der romaner, det tager fire - fem år at skrive. Hvis det litterære udvalg ikke får tildelt flere livsvarige ydelser; kræves der en anden markant indsats her.
Gennemsnitsalderen blandt forfattere med skønlitterær produktion, som vi forøløbig har indstillet tíl den livsvarige ydelse, er 57 år! Det skyldes bestemt ikke, at vi først finder kunstnerne modne til en indstilling, når de nærmer sig pensionsalderen. Naturligvis burde de bedst kvalificerede forfattere komme på finansloven langt tidligere i deres produktion. Bestyrelsen har først og fremmest bedt kulturministeren om en regulering af den nuværende ydelse på finansloven, men der er også et akut behov for flere ydelser til forfatterne.
Det skal nævnes at situationen omkring den livsvarige ydelse er så alvorlig, at den har fundet forståelse i repræsentantskabet, hvor et flertal har bakket op omkring en model, der peger på en indkomstgaranti på 300.000 kr.
Hæderslegaterne bliver symptomatisk nok afskaffet i disse år for at skabe flere livsvarige ydelser, men selve ydelsen må være af en sådan størrelse, at den stadig kan siges et være en reel anerkendelse. Desuden kunne man gøre opmærksom på, at landets formidlere af vores kunst modtager omkring 300.000 kr. for deres arbejde.
For os er det en åbenlys urimelighed, at de, der her mange års arbejde og indsigt bag sig som kunstnere, ikke værdsættes for deres indsats. Forfattere, der kommer på den livsvarige ydelse på finansloven, må betragtes som en elite, der driver en kunstnerisk grundforskning på samme måde som f.eks. forskerne på universitetet og andre højere læreanstalter. Forfatterne må tilsvarende sikres reel arbejdsro. Det er dem, der udforsker, sproglige og eksistentielle vilkår. Et samfund har ikke råd til ikke at satse på de kunstnere, der på fremmeste vis pejler sig frem inden for deres felt. Ingen er i tvivl om, hvor afgørende det er, når det gælder videnskab, men det burde være mindst lige så indlysende, når det drejer sig om kunst.
Vores overordnede ønske er derfor en mærkbar forhøjelse af den livsvarige ydelse. Det vil vi lade stå som en appel, vel vidende, at det ikke vil vælte statsbudgettet...
Næst runde bliver forhåbentlig en forøgelse af antallet af de livsvarige ydelser...
Afslutningsvis vil vi minde om, at det betyder noget for et land at skabe så gode vilkår for kunstnerne, at de også kan blive kendt internationalt. Danske kunstnere bør have mulighed for at kunne måle sig med udenlandske, og ved flere lejligheder har vore kunstnere allerede gjort sig bemærket på fornemmeste vis - forhåbentlig til glæde for andre.
På udvalgets vegne
Pia Tafdrup
Uddelinger
Litteraturudvalget modtog i 1994 277 ansøgninger, hvoraf 96 blev imødekommet.
3-årige stipendier à kr. 220.000
Naja Marie Aidt
Jeppe Brixvold
Merete Pryds Helle
Christina Hesselholdt
Janus Kodal
Helle Nyberg
Nicolaj Stochholm
Arbejdslegater
Birthe Arnbak
Niels Bache
Carl Bang
Hanne Richardt Beck
Niels Brunse
Lars Bukdahl
Camilla Christensen
Inger Christensen
Jette Drewsen
Anne Marie Ejrnæs
Inge Eriksen
Jens-Martin Eriksen
Marianne Gade
Rolf Gjedsted
Henning Goldbæk
Niels Hav
T.S. Høeg
Lotte Inuk
F.P. Jac
Bo Green Jensen
Ingrid Mejer Jensen
Erling Jepsen
Claes Johansen
Pia Juul
Hans Otto Jørgensen
Arthur Krasilnikoff
Ole Henrik Laub
Ole Meyer
Henning Mortensen
Dea Trier Mørch
Bent Vinn Nielsen
Carsten René Nielsen
Lone Munksgaard Nielsen
Peter Nielsen
Bertill Nordahl
Lars-Henrik Olsen
Peter Poulsen
Juliane Preisler
Anne-Mette Riis Rasmussen
Marina Cecilie Roné
Peter Rønnov-Jessen
Niels Simonsen
Henrik Stangerup
Charlotte Strandgaard
Hanne Marie Svendsen
Jens Smærup Sørensen
Preben Major Sørensen
Søren Ulrik Thomsen
Merete Torp
Pernille Tønnesen
Poul Vad
Morti Vizki
Maj-Britt Willumsen
Rejselegater
Muniam Alfaker
Annemette Kure Andersen
Vita Andersen
Thomas Boberg
Ester Bock
Jytte Borberg
Jørgen Gustava Brandt
Stig Dalager
Christian Yde Frostholm
Ulrikka S. Gernes
Henning Goldbæk
Jens Christian Grøndahl
Gynther Hansen
Angelo Hjort
Sven Holm
Klaus Høeck
Ole Korneliussen
Marianne Larsen
Cæcilie Lassen
Peter Laugesen
Niels Lyngsø
Iben Melbye
Carsten Nagel
Lean Nielsen
Karen Nørregaard
Karsten Skawbo-Jensen
Erik Stinus
Morten Søndergaard
Præmieringer à kr. 50.000 (uden ansøgning)
Solvej Balle: Ifølge Loven
Per Aage Brandt: Largo
Ruth Dinesen: Nelly Sachs
Jette Drewsen: Jubeljomfru
Simon Grotrian: Slangehøst
Katrine Marie Guldager: Dagene
skifter hænder
Per Højholt: Praksis, 10: Manøvrer
Janina Katz: Mit liv som barbar
Vagn Lundbye: Udflugt med Billie
Henning Mortensen for Den røde mandolin
Tilskud
Digternes Saloon til Digternes Saloon til 8 arrangementer
Forfatterskolen til projekt, Samarbejde mellem unge komponister/forfattere
Husets Teater til udgivelse af Morti Vizki's
dramatekst Sne
Janus Kodal til oplæsningsarrangement med John
Ashbery
Jørgen Nash tíl udgivelse af kunstbogen
Vingeslag over vandet
Bestillingshonorarer
Den Danske Opera til Jess Ørnsbo
Egnsteatret Masken til Leif Petersen
Teater Tíkkun til Henry Myers
Legater til forfatteres efterladte
Helle Kastberg Bjerregaard
Eddy Bønnelycke
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Karen Olesen Løkken
Ruth Malinowski
Else Schaldemose
Chili Turèll
Inger M. Woel
Nedenstående forfattere er i 1994 af repræsentantskabet
indstillet til Kulturministeriet til livsvarig statsydelse:
Jette Drewsen
Svend Johansen
Henning Mortensen
Driftregnskabet for finansåret 1994 indeholdt bl.a. følgende poster:
UDGIFTER INDTÆGTER Finanslovsbevilling..................... 53.200.000,00 Forfattere: 3-årige stipendier 3.520.000,00 Engangsydelser 4.410.620,00 Efterladte efter kunstnere 144.000,00 Præmieringer 500.000,00 Bestillingshonorarer 175.000,00 Andre foranstaltninger 4.436,75 Restrådighed for finansåret -6.298,70 Balance 62.582.837,28 62.582.837,28
Til min side om Statens Kunstfond
Udarbejdet 20. september1996 af Niels Jensen.
Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XXX. 1. januar - 31. december 1994. 1995.
Opdateret af