Statens Kunstfond 1996


Hele beretningen i pdf-format

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Udvalget for Litteraturen 1996


Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning fra litteraturudvalget 1996

I 1996 indledte vi vores treårige periode - som det ellevte i rækken af Statens Kunstfonds litteraturudvalg. Som altid ved et sådant vagtskifte har der været noget vi har gjort på nye måder og noget vi har videreført fra vores forgængere. Men som alle andre tremandsudvalg har vi haft den kunstneriske kvalitet som ledetråd for vores tildelinger, fra de store treårige stipendier til de mindre legater.

De treårige stipendier har i år haft samme størrelse som sidste år, nemlig 220.000 kr. Vi uddelte fire stipendier i 1996. Som noget nyt valgte vi at give et treårigt stipendium til en børne- og ungdomsforfatter og et treårigt stipendium til en oversætter. Vi mener, at der gennem årene er blevet stadig større forståelse i offentligheden for, at børne- og ungdomslitteratur og litterære oversættelser kan have kunstnerisk kvalitet. Vi har derfor fundet det rimeligt at give denne erkendelse et praktisk udtryk i dette års tildelinger. De to andre treårige stipendier er blevet tildelt forfattere, hvoraf den ene udelukkende og den anden fortrinsvis har skrevet lyrik.

Hvad tildelinger af legater angår, har vi i fem tilfælde uddelt arbejdslegater pa 150.000 kr., men ellers har beløbene været mindre. Et arbejdslegat fra Statens Kunstfond er stadig ikke nok til at skaffe en forfatter den eftertragtede arbejdsro i et helt år, men vi håber at have fastsat beløbene sådan, at modtagerne i det mindste i nogle måneder har kunnet koncentrere sig om deres projekter. Rejselegaterne er fastsat efter de faktiske udgifter ved den rejse, der er blevet søgt støtte til.

Under vores gennemgang af årets ansøgninger har vi kunnet konstatere, at der er store forskelle i den hyppighed, hvormed ansøgerne vender tilbage. Nogle søger regelmæssigt år efter år, andre melder sig med store mellemrum. Der er ikke nødvendigvis (men dog undertiden) en sammenhæng mellem den kunstneriske kvalitet og ansøgningernes hyppighed.

Det sker ikke så sjældent, at ansøgere nævner de dårlige økonomiske forhold, de arbejder under. Vi ved, hvor svært mange forfattere har ved at leve af deres forfattervirksomhed, men i udvalget kan vi ikke bruge denne viden som tildelingskriterium.

Statens Kunstfond kan og skal ikke garantere kunstnernes sociale sikring - til det formål mangler vi stadig en adækvat lovgivning i Danmark. Kunstfondens udgangspunkt er som nævnt den kunstneriske kvalitet, og derudfra har vi valgt at prioritere den danske litteraturs vitalitet og mangfoldighed højest.

Vi har også lovet os selv at være opmærksomme på de talentfulde debutanter fra de seneste sæsoner. Det har betydet at nogle, også meriterede, ansøgere ikke har kunnet imødekommes i år. Hvis arbejdslegaterne skal have en bare nogenlunde rimelig størrelse, kan der kun blive et begrænset antal af dem.

Når det gælder præmieringerne af titler blandt årets udgivelser, har vi ønsket at præmiere bøger, som kvalitetsmæssigt rager op i både sæsonen og det pågældende forfatterskab - det sidste har dog ikke forhindret os i også at præmiere en enkelt debutant. Vi har foretaget ialt ti sådanne præmieringer med et beløb - som i vores forgængeres regi - på 50.000 kr.

De livsvarige ydelser på finansloven blev sidste år reguleret, således at maksimumsbeløbet uden indtægtsbestemte fradrag udgør ca. 110.000 kr. Det er en forbedring, som vi er glade for, men det må dog stadig påpeges at beløbet kun er det halve af hvad en lovende ung forfatter, som modtager det treårige stipendium, får pr. år. Vi har afleveret ialt syv udtalelser til Kunstfondens repræsentantskab om tildeling af livsvarige ydelser inden for det litterære felt. Fire af vores forslag er blevet fulgt, tre afventer i skrivende stund en afgørelse.

I begrænset omfang har vi ydet støtte til oplæsninger og bestillingshonorarer i forbindelse med tekster til teaterforestillinger - men altid sådan, at støtten direkte er kommet de skabende kunstnere til gode.

Vi er gået til arbejdet med glad nysgerrighed og en vis ærefrygt over for de tårnhøje stabler af bøger der udkommer i Danmark på et år, men læselysten er ubesejret, og vi håber at vi har truffet de rigtige afgørelser til gavn for den hjemlige litteraturs livskraft. I hvert fald er Statens Kunstfond nu som før uundværlig for de forfattere, der ønsker at samle sig helt om et projekt i kortere eller længere tid, men som ikke har nogen mulighed for at finansiere den dyrebare arbejdstid; og det er stadig langt de fleste.

Niels Brunse
Louis Jensen
Pia Juul

Uddelinger

Litteraturudvalget har i 1996 modtaget 227 ansøgninger, hvoraf 86 blev imødekommet. Endvidere blev der uddelt 7 legater til efterladte efter forfattere.

3-årige stipendier á kr. 220.000
Bodil Bredsdorff
Christian Dorph
Jóanes Nielsen
Else Henneberg Pedersen

Arbejdslegater
Hanus Andreassen
Solvej Balle
Martin Bigum
Kåre Bluitgen
Klavs Bondebjerg
Connie Bork
Mads Brenøe
Camilla Christensen
Iben Claces
Karen Marie Edelfeldt
Anne Marie Ejrnæs
Jens-Martin Eriksen
Niels Frank
Jens Christian Grøndahl
Kirsten Hammann
Uffe Harder
Mark Hebsgaard
Helle Helle
Marianne Hesselholt
Knud Holten
Peter Huss
Lotte Inuk
F.P. Jac
Bo Green Jensen
Carsten Jensen
Jesper Jensen
John Bang Jensen
Ida Jessen
Hans Otto Jørgensen
Janina Katz
Arthur Krasilnikoff
Ole Henrik Laub
Peter Laugesen
Jørgen Leth
Anne Lorenzen
Klaus Lynggaard
Niels Lyngsø
Henning Mortensen
Morti Vizki
Peter Mouritzen
Bent Vinn Nielsen
Carsten René Nielsen
Peter Nielsen
Per Legård Nielsen
Inge Pedersen
Peter Poulsen
Juliane Preisler
Gorm Frederik Rasmussen
Gorm Henrik Rasmussen
Jokum Rohde
Astrid Saalbach
Peer Sibast
Niels Simonsen
Lars R. Stadil
Vagn Steen
Anne Strandvad
Morten Søndergaard
Preben Major Sørensen
Pia Tafdrup
Søren Ulrik Thomsen
Merete Torp
Pernille Tønnesen
Vibeke Vasbo
Thomas Winding
Jess Ørnsbo

Rejselegater
Vita Andersen
Thomas Boberg
Klavs Bondebjerg
Jytte Borberg
Jan Bredsdorff
Iben Claces
Sam Fleischer
Niels Frank
Christian Yde Frostholm
Gynther Hansen
Erik Chr. Haugaard
Lene Henningsen
Sven Holm
Nanna Jeiner
Ole Korneliussen
Marianne Larsen
Lean Nielsen
Poul Vad

Støtte til projekter
Digternes Saloon til forfatteroplæsninger

INK INC til forfatteroplæsninger Poesi 96

Litteratur på scenen til forfatteroplæsninger

Bestillingshonorarer

Opera Mobile til Inger Dehlholm til gadeoperaen Årstiderne

Thorvaldsens Museum til Naja Marie Aidt og Sven Holm til forestillingen Odysseus

Præmieringer á kr. 50.000 (uden ansøgning)

Trine Andersen: Hotel Malheureux
Thorkild Bjørnvig for oversættelse af Rilkes: Udsat på hjertets bjerge
Bodil Bredsdorff: Alek
Camilla Christensen: Som vil hun skænke ham
Niels Frank: Tabernakel
Vibeke Grønfeldt: Et godt menneske
Peter Laugesen: Konstrueret situation
Bent Vinn Nielsen: Rejsens mål
Søren Ulrik Thomsen: Det skabtes vaklen

Legater til forfatteres efterladte
Helle Kastberg Bjerregaard
Inga Klitgaard
Karen Olesen Løkken
Ruth Malinowski
Else Schaldemose
Chili Turèll
Inger M. Woel

Grøn skillelinie

Nedenstående forfatter er i 1996 af repræsentantskabet indstillet til Kulturministeriet til livsvarig ydelse, nogle efter forslag fra udvalgene og nogle efter forslag fra repræsentantskabet:

Bildende kunstnere

Jens Birkemose
Leif Lage
Lis Nogel
Poul Pedersen

Skønlitterære forfattere

Inge Eriksen
Bent Vinn Nielsen
Preben Major Sørensen

Almen kulturel forfatter

Elias Bredsdorff


Driftregnskabet for finansåret 1996 indeholdt bl.a. følgende poster:

				             UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................    		56.000.000,00
Tillægsbevilling K 96           	   		   500.000,00
Forfattere:
  3-årige stipendier     		 3.080.000,00
  Engangsydelser       			 5.146.000,00
  Efterladte efter kunstnere     	   112.000,00
  Præmieringer         			   450.000,00
  Bestillingshonorarer      	           165.000,00
  Andre foranstaltninger        	    10.086,25
  Restrådighed for finansåret     	    -1.086,25

Balance          			56.807.023,96    56.807.023,96

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Det har med lovrevisionen i foråret været et usædvanligt år for Statens Kunstfonds bestyrelse.

Med lovrevisionen blev tonekunstudvalget efter mange års ønske delt i to udvalg - ét for den klassiske musik og ét for den rytmiske musik - dog med fælles formand. De nye tonekunstudvalg blev først beskikket med virkning fra den 1. juli 1996, så fra årets begyndelse bestod bestyrelsen af fire nye og to "gamle" medlemmer, idet der med lovrevisionen endvidere blev givet mulighed for, at film- og teaterudvalgets funktionsperiode kunne forlænges og dermed følge de øvrige udvalgs funktionsperiode.

For bestyrelsens arbejde har overlapningen ikke haft den store betydning, men det står fast, at de to nye udvalg stort set har måttet udføre et helt års arbejde på et halvt år. Derfor har bestyrelsen da også bedt ministeriet om at yde de pågældende udvalgsmedlemmer et vederlag svarende til denne store indsats frem for blot at beregne et vederlag for seks måneder.

Når et udvalg deles i to, er der selvsagt mange nye spørgsmål, som skal besvares, der er fordele og ulemper. Fordelen er klart, at der bliver mere retfærdighed i fordelingerne på området, ulempen er fordelingen af de livsvarige ydelser i og med, at der ikke er tilfaldet tonekunstområdet flere ydelser samtidig med, at et nyt udvalg er etableret. Bestyrelsen har drøftet problemet på de sidste to møder i 1996 og vil i det nye år arbejde videre på en løsning.

En del af bestyrelsens arbejde har i øvrigt stået i de livsvarige ydelsers tegn, forstået på den måde, at bestyrelsen har set proceduren omkring indstilling af kandidater fra udvalg til repræsentantskab efter i sømmene og er kommet med et forslag til repræsentantskabet til ændring af denne procedure. Det foreløbige resultat er, at repræsentantskabet har udbedt sig en fortolkning fra ministeriet af bekendtgørelsen vedrørende dette punkt.

Bestyrelsen vil gerne understrege, at dette arbejde omkring proceduren ikke på nogen måde må forveksles med bestyrelsens holdning til de livsvarige ydelsers eksistens. Der er enighed om, at de livsvarige ydelser skal bevares - og om muligt med tiden hæves i antal i takt med det voksende antal kunstnere i landet. Selvom der i 1995 kom en økonomisk opnormering af ydelserne til maksimalt 110.000 kr. årligt, mener bestyrelsen ikke, at dette beløb er tilstrækkeligt. Det vil fortsat være en af opgaverne for Statens Kunstfonds bestyrelse at få de livsvarige ydelser op på et niveau, der i det mindste svarer til en faglært arbejders årlige indkomst.

Bestyrelsen har endvidere været enig om, at de tre-årige stipendiers beløbsramme for alle udvalg fortsat skulle udgøre 220.000 kr. årligt.

I forbindelse med ministeriets spørgeskema undersøgelse " KulturXpres", glædede bestyrelsen sig over, at myten om den massive modstand i befolkningen mod kunststøtte blev manet i jorden. Men samtidig var der grund til fra bestyrelsens side at gøre opmærksom på, at den konklusion, som blev draget i visse medier, at "kun tre procent af befolkningen vil støtte de etablerede kunstnere", var misvisende. Spørgsmålet gik ikke på, om man overhovedet skulle støtte etablerede kunstnere, men om man først og fremmest skulle støtte de etablerede. Samtidig var det vigtigt overfor pressen at gøre opmærksom på, at etableret i denne sammenhæng ikke betyder økonomisk velkonsolideret men derimod anerkendt som kunstner - en anerkendelse, som er opnået i kraft af kunstnerisk kvalitet, som jo er hele den statslige kunststøttes fundament.

Lane Lind, formand


Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 3. august 1997 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XXXII. 1. januar - 31. december 1996. 1997.


Opdateret af