Statens Kunstfond 1982

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

Repræsentantskabets skrivelse af 24. marts 1983 til Ministeriet for kulturelle Anliggender

Ministeriet for kulturelle Anliggenders skrivelse af 26. april 1983 til repræsentantskabet

Udvalget for Litteraturen 1982

Statens Kunstfonds bestyrelse bestod af:

Det Litterære Udvalg bestod af:

Grøn skillelinie

Beretning fra det litterære udvalg 1982

Udvalgets beslutning om - i lighed med de andre udvalg - at forhøje størrelsen af arbejdslegaterne (omtalt i beretningen for 1981 ) medførte en mærkbar ændring i udvalgets arbejde. Legatbeløbene blev på 20.000, 30.000 og 40.000 kr. - hvortil kom enkelte mindre legater søgt med særlige formål for øje. Denne nødvendige forhøjelse af legatbeløbene medførte, at der kun kunne uddeles 18 store arbejdslegater! - at sammenligne med de 83 legater, det litterære udvalg uddelte i 1965. Antallet af ansøgninger var lige så stort som de foregående år - igen godt 200 -, og det kræver næppe særlig fantasi at forestille sig, hvor vanskeligt og utilfredsstillende det er at skulle udvælge så snævert. Ansøgerne omfatter alle kategorier af forfattere: nogle har allerede et stort og anerkendt forfatterskab bag sig, andre har med måske et par bøger befæstet indtrykket af et talent - samt debutanterne. I alle grupper føles behovet for den økonomiske støtte, der muliggør en koncentration om forfatterskabets fortsættelse - og man skal sikkert heller ikke undervurdere den moralske støtte, det kan indebære at fá tildelt et arbejdslegat.

Med så få legater til rådighed tvinges udvalget til at træffe hvad der egentlig er umulige valg. Det forekom os, at forfattere inden for alle de nævnte grupper måtte komme i betragtning, og det har været umuligt ikke at blive uretfærdig i en grad, det ikke tidligere har været tilfældet. F.eks. bliver man i den situation nødvendigvis tvunget til en strengere vurdering af helt nye talenter end det egentlig er rimeligt og har været hensigten. I det hele taget har udvalget ikke kunnet undgå at føle, at det slet ikke gennem legatuddelingen har været muligt at afspejle den frodighed og mangfoldighed, der faktisk kendetegner dansk litteratur i disse år, også som den manifesterer sig hos helt nye forfattere inden for prosa og poesi.

Hermed er ikke sagt, at udvalget fortryder forr højelsen af legatbeløbene med de konsekvenser, det har fået: vi tror stadig, det er den eneste mulighed for dog at skaffe nogle forfattere blot nogen arbejdsro - samtidig med at det demonstrerer, så enhver med en smule viden om forholdene kan se og forstå det, hvor urimelig og umulig situationen er. Og her er det ikke det stakkels udvalgs kvaler, vi tænker på, men de danske forfattere, som burde nyde godt af dets virksomhed.

Hvad der her er anført gælder selvfølgelig i lige så høj grad de treårige arbejdslegater. Vi træffer vores valg efter bedste overbevisning - men det har de unge forfattere, som i kraft af deres talent også burde have haft et treårigt arbejdslegat, jo ikke megen glæde af.

Det har også i det forløbne år været en af udvalgets opgaver at stille forslag til repræsentantskabet vedrørende livsvarige ydelser. Udvalget opfattede det som et fremskridt, da repræsentantskabet sidste år besluttede, at udvalgsformanden kunne være til stede ved behandlingen af de indkomne forslag. Men hvis den egentlige diskussion ikke foregår, mens udvalgsformanden er til stede, ville ordningen kun tjene til at legitimere en praksis, som vi stadig finder urimelig.

I forbindelse med indstillingen af den livsvarige ydelse til en oversætter, traf udvalget den usædvanlige beslutning at offentliggøre en protest.

Udvalget har tidligere oplevet at få et forslag underkendt af repræsentantskabet uden at foretage sig noget - der var tale om en afgørelse, som ikke kunne siges at være truffet på et usagligt grundlag, og den rummede ingen forhold, der kunne være belastende for kunstfondets anseelse. Når udvalget følte sig tvunget til at reagere i den foreliggende situation, skyldtes det sagens helt udsædvanlige omstændigheder.

Den skriftlige begrundelse for den kandidat, repræsentantskabets flertal valgte, indeholder argumenter for vedkommende, som er sagen ganske uvedkommende. Det hedder i bekendtgørelsens § 10: "Tildelingen sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion".

Denne formulering betyder, at kandidaternes sociale forhold, politiske holdning, eventuelle fortjenester af anden art end rent litterære, f.eks. faglig virksomhed, o.s.v. ikke må tages i betragtning og derfor naturligvis heller ikke bør anføres i den skriftlige begrundelse for forslaget. Hans Jørgen Lembourns skriftlige begrundelse, som af en eller anden grund var skrevet på Dansk Kunstnerråds brevpapir, opremsede kandidatens fortjenester i forhold til Dansk Forfatterforening og slog meget stærkt på kandidatens økonomiske forhold.

Ikke alene er vi som udvalgsmedlemmer forpligtet til at efterleve lovens idé, men dens principper forekommer os så værdifulde, at vi ikke synes de skal kunne tilsidesættes, uden at offentligheden bliver gjort opmærksom på hvad der foregår.

De repræsentantskabsmedlemmer, som ikke har nogen baggrundsviden om litterære forhold, kunne umuligt vide, hvordan beslutningen ville blive modtaget i offentligheden. Tildelingen var så opsigtsvækkende, at den under alle omstændigheder ville have vakt røre i litterære kredse - som jo med et vågent øje følger det til enhver tid siddende tre nandsudvalgs arbejde og uden videre ville have sluttet, at det var et forslag fra tremandsudvalget, der var baggrunden for repræsentantskabets beslutning.

For ikke at se tilliden til vores faglige kompetence og integritet undergravet, ville vi have været nødt til over for offentligheden at fralægge os ansvaret og dermed lægge denne sags kendsgerninger på bordet.

Poul Vad

Uddelinger

Udvalget har i perioden modtaget 214 ansøgninger og har foretaget følgende uddelinger:

3-årige stipendier à kr. 80.000
Vibeke Grønfeldt
Peter Mouritzen
Tonny Rizak
Nils Schou

Rejsestipendier
Gynther Hansen
Nina Malinovski
Henrik Stangerup

Engangsydelser
Henrik Bjelke
Lars Bonnevie
Jan Bredsdorff
Bente Clod
Jette Drewsen
Jens Fink-Jensen
Maria Giacobbe
Ulrik Gräs
Knud Holten
Karsten Høyer
Ole Henrik Kock
Marianne Larsen
Max V. Matzon
Laus Strandby Nielsen
Peter Nielsen
Peter Poulsen
Vagn Steen
Erik Stinus
Pia Tafdrup
Lotte Thomsen

Endvidere er der ydet støtte til følgende formål
Endvidere tildeltes forfatteren og oversætteren Poul P.M. Pedersen et legat på 5.000 kr.

Endelig fik Brøndums Forlag 15.000 kr. til oversætterne Janina Katz og Willy Dähnhardt.

Produktionspræmier à kr. 25.000 (uden ansøgning)
Carl Bang: Hånden bag hjertet
Thorkild Bjørnvig: Abeguder
Jørgen Gustava Brandt: Vente på et pindsvin
Inger Christensen: Alfabet
Anne Marie Ejrnæs: Når du strammer garnet
Merete von Eyben: Efterveer
Eske K. Mathiesen: Almanakhistorier
Ib Michael: Kejserfortællingen
Bent Vinn Nielsen: Det sejrende proletariat
Lean Nielsen: Breve fra nat til dag
Grete Roulund: Verdito
Peter Seeberg: Om fjorten dage
Jens Smærup Sørensen: Mit danske kød

Legater til forfatteres efterladte à 6.000 kr.
Eddy Bønnelycke
Alice Gross
Kirsten Hallar
Eli Hohlenberg
Helene Jørgensen
Inga Klitgaard
Helga Locher
Else Lotinga
Karen Olesen Løkken
Beate Neergaard
Kirsten Ottzen
Else Schaldemose
Gerda Smith
Elsabeth Søndergaard
Rose Thyregod
Eva Valentiner
Inger M. Woel

Grøn skillelinie

Beretning fra bestyrelsen for Statens Kunstfond

I sin beretning for 1981 fremhævede bestyrelsen, at udhulingen af fondets økonomi nu havde nået et sådant omfang, at de enkelte udvalg ikke længere kunne løse deres opgaver på en tilfredsstillende måde og sådan som det havde været hensigten med loven. Det glædede bestyrelsen, at synspunktet blev bakket kraftigt op af repræsentantskabets flertal i en udtalelse til ministeren for kulturelle anliggender.

Da det var bestyrelsens opfattelse, at en bredere offentlighed burde gøres bekendt med fondets fortvivlede situation, indkaldtes til et pressemøde, som afholdtes i fondets mødelokale den 4. maj. Her mødte repræsentanter for en lang række dagblade og for Danmarks Radio, og resultatet blev adskillige avisartikler, og indslag i radioavisen, som alt sammen ikke medførte den offentlige debat, der var tilsigtet, men sandsynligvis var med til at skabe grundlag for den, da den senere på året blussede op.

I forbindelse med pressemødet lod bestyrelse og sekretariat udarbejde et materiale til belysning af fondets økonomi i dag sammenlignet med 1965 - det år, fondets virksomhed påbegyndtes - for derigennem at tydeliggøre situationen. Materialet, som findes vedlagt i bilagene 1 og 2, omfatter dels en beregning foretaget af Danmarks Statistik, dels en oversigt over antallet af legater i henholdsvis 1965 og 1982. Disse tals tydelige tale har måske mere end alt andet været med til at anskueliggøre kunstfondets situation for offentligheden.

Finansministerens afslag på daværende kulturminister Lise Østergaards ansøgning om en forøgelse af fondets midler på et par millioner i 1983 var den begivenhed, som satte gang i den offentlige og politiske diskussion om kunstfondets økonomi; en diskussion som fortsatte efter regeringsskiftet og i første omgang viste, at der er bred politisk opslutning om Statens Kunstfond. At denne opbakning i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1983 har udmøntet sig i en forøgelse af rådighedsbeløbet med 5½ millioner, har bestyrelsen noteret sig med stor tilfredshed.

For sá vidt har bestyrelsens anskrig og repræsentantskabets opfølgende henvendelse til ministeriet altså båret frugt. Det er imidlertid bestyrelsens opfattelse, som den fortsat vil gøre gældende, at den meget kærkomne og mærkbare forøgelse af rådighedsbeløbet stadig ikke sætter fondet i stand til at opfylde sit formãl i det omfang, det var meningen ved lovens vedtagelse; og at opfyldelsen af dette formål -at fremme dansk skabende kunst - er mere påkrævet end nogensinde.

Især udvalgene for arkitektur og for kunsthåndværk og kunstnerisk formgivning lider under meget små rådighedsbeløb, som reguleringen kun i ringe grad råder bod på. Bestyrelsen anbefaler, at disse udvalgs grundbeløb ved først givne lejlighed får en særskilt forøgelse, som kan skabe et rimeligt grundlag for deres arbejde.

Repræsentantskabets beslutning om, at udvalgsformændene kunne være til stede under diskussionen om indstilling til livsvarige ydelser, har nu været praktiseret i flere tilfælde i den forstand, at udvalgsformændene indkaldes til at besvare og kommentere spørgsmál fra repræsentantskabsmedlemmerne - hvorefter de igen forlader mødet. Bestyrelsen er tilfreds med, at repræsentantskabet viste sig så imødekommende over for det ønske, der blev formuleret i forrige beretning, men finder anledning til at stille det spørgsmål, om den form, der har været praktiseret, er tilfredsstillende for såvel udvalgsformænd som repræsentantskabsmedlemmer - eller for sagsbehandlingen.

Vi svæver stadig i uvidenhed om, hvad der foregår når vi igen er ude af døren. Vi har imidlertid en mistanke om, at der da fremføres argumenter og synspunkter, som repræsentantskabsmedlemmerne burde kende udvalgsformændenes svar på - ja, som de måske er de eneste, der kan besvare.

Vi anerkender stadig, at ansvaret for indstillingerne påhviler repræsentantskabet, og at det derfor hverken kan eller bør se sig reduceret til et ekspeditionskontor for udvalgenes forslag. Efter bestyrelsens opfattelse kan repræsentantskabet bl.a. være med til at overvåge, at indkomne forslag, det være fra tremandsudvalget eller fra medlemmer af repræsentantskabet, i deres begrundelse lever op til lovens ånd og bogstav og altså udelukkende argumenterer ud fra kvaliteten af den kunstneriske produktion. Under alle omstændigheder går vi ud fra, at de enkelte repræsentantskabsmedlemmer ønsker hvert forslag så grundigt belyst som muligt, og vi har derfor svært ved at se, hvorfor udvalgsformændenes tilstedeværelse skulle være uønsket.

Kan man forestille sig, at repræsentantskabsmedlemmer, der har stillet skriftligt begrundet forslag om en kandidat, frivilligt forlod forsamlingen for at give den lejlighed til at diskutere uden forslagsstillerens tilstedeværelse? Det ville jo egentlig være en smuk konsekvens af den hidtidige praksis - men naturligvis temmelig absurd.

Endvidere kan peges på repræsentantskabets ansvar, når der fra et udvalg foreligger et forslag om flere ligeværdige eller måske prioriterede kandidater til en ledig plads (som det f.ex. var tilfældet med det litterære udvalgs to kandidater til en ledig plads til en oversætter): her appellerer udvalget jo ligefrem til repræsentantskabets større forum om at være med til at træffe en vanskelig afgørelse.

For så vidt angår den fremtidige ordning for de kunstværker, der deponeres af fondet, har bestyrelsens forslag (refereret i forrige beretning) - efter at ministeriet i samråd med Statens Museumsnævn havde foretaget visse mindre ændringer - været sendt til høring hos Foreningen af danske Kunstmuseer. Statens Museumsnævn har endnu blot fremsat en foreløbig og henholdende udtalelse, men foreslår nedsættelse af et lille udvalg til bearbejdning af forslaget. Fra bestyrelsen er Hans Edvard Nørregård-Nielsen udpeget til at indtræde i dette udvalg. Endvidere agter bestyrelsens formand og formanden forbilledkunstudvalget - efter aftale - at gennemdrøfte hele sagen med ministeren for kulturelle anliggender.

Med fastholdelse af den grundlæggende tanke i forslaget - decentralisering af beslutningen om de enkelte deponeringer, lokalt tilsyn med værkerne, enkelt værkers overgang til danske kunstmuseer efter en nærmere fastsat periode - er bestyrelsen naturligvis åben for ændringer og alternative forslag. Det ville efter bestyrelsens opfattelse være værdifuldt, om en aftale i hvert fald i store træk kunne være klar inden forden nuværende bestyrelses virkeperiode.

I løbet af 1982 har konservator Jørgen Wadum besigtiget et repræsentativt udvalg af deponerede kunstværker over hele landet - ialt ca. 800 fordelt på 35 institutioner. Af Jørgen Wadums rapport fremgår det, at mindre end 10% af værkerne trænger til konservering med det samme. I øvrigt peger undersøgelsen på det principielle problem, om de af Statens Kunstfond deponerede værker i al fremtid skal holdes i samme konserveringsmæssige stand, som i dag forventes af de værker, der findes på museerne. Tiden må være inde til at tage dette spørgsmål op til realistisk og fordomsfri diskussion.

I begyndelsen af året blev fondet anmodet om at medvirke til udpegning af 20 danske kunstnere, som i forbindelse med Scandinavia Today-arrangementet ville få tilbud om udstilling på et galleri i New York. Fondet meddelte, at det ikke så sig i stand til at medvirke. Bestyrelsens grunde herfor var følgende:

1: Galleritilbudet var meget vagt - idet gallerierne selv ville afgøre, hvilke kunstnere de ønskede at vise, om overhovedet nogen.
2: De udvalgte kunstnere skulle selv bekoste fremskaffelsen af en hel del materíale uden nogen som helst garanti for, at udgifter og ulejlighed ville være til nogen nytte. Der var heller ikke taget endelig stilling til placering af betydelige udgifter som transportudgifter, katalog m.m.
3: Fondet ville gennem sin medvirken være med til at legitimere, at nogle amerikanske gallerier skulle afgøre, hvilke danske kunstnere der skulle repræsentere Danmark inden for rammerne af et større kulturelt arrangement.

Poul Vad

Bilag 1

Oversigt over fondets rådighedsbeløb med en pristalsregulering fra 1965 på 318%

1965

1981

Regulering
A-udvalget Udsmykninger

1.500.000

3.397.000

6.270.000
B-udvalget 3-årige stipendier

400.000

628.000

1.672.000
Indkøb m.m.

400.000

784.000

1.672.000
Englangsydelser

350.000

732.000

1.463.000
Litteratur 3-årige stipendier

400.000

628.000

1.672.000
Engangsydelser m.m.

500.000

940.000

2.090.000
Tonekunst 3-årige stipendier

100.000

314.000

418.000
Engangsydelser m.m.

150.000

627.000

627.000
Efterladte

200.000

313.000

836.000
sum

4.000.000

8.363.000

16.720.000

Ved loven i 1968/69 kom kunsthåndværket ind under kunstfondet og i 1978 arkitekturen - så rådighedsbeløbet burde i dag være væsentligt højere end de 16.270.000 kr. Fondet fik ligeledes ved 1978-lovrevisionen rådighed ver et beløb på 105.000 kr. til konservering m.m.
Hvis pristalsreguleringen kunne blive aktuel, ville de nuværende 3-årige stipendier på 60.000 kr. kunne stige til 83.600 kr., legater på 5.000 stige til 20.900, på 10.000 til 41.800 o.s.v.

Bilag 2

Antallet af 3-årige stipendier

1965-1967

1981-1983
Bildende kunstnere 20 9
Forfattere 20 9
Komponister 5 4
Kunsthåndværkere - 2
Arkitekter - 1
Antallet af arbejds/rejselegater

1965

1981

1982
Bildende kunstnere 73 46

22
Forfattere 83 63 18
Komponister 17 15 8
Kunsthåndværkere - 25 17
Arkitekter - 7 4

Repræsentantskabets skrivelse af 24. marts 1983 til Ministeriet for kulturelle Anliggender

Med henvisning til § 9, stk. 2, i bekendtgørelse af 9. august 1978 om Statens Kunstfond skal man meddele, at repræsentantskabet på sit møde den 11. marts 1983 har behandlet de fra bestyrelsen modtagne beretninger og regnskaber for 1982. Et eksemplar af det modtagne vedlægges.

Som det fremgår af beretningen fra udvalget for litteraturen og fra bestyrelsen, har repræsentantskabet forrige år ændret sin procedure i sager om tildeling af livsvarige ydelser. Mens udvalgenes virksomhed i disse sager tidligere var afsluttet, når de havde afgivet de udtalelser, som efter § 9, stk. 4, i bekendtgørelsen skal danne grundlag for repræsentantskabets indstilling, får vedkommende udvalgsformand nu lejlighed til at komme til stede på et tidspunkt under repræsentantskabets møde. Medlemmerne får derved mulighed for at stille spørgsmål til formanden og denne lejlighed til at uddybe udvalgets erklæring og fremsætte kommentarer.

Det er repræsentantskabets opfattelse, at der herved er sket en ønskelig forbedring af kontakten mellem udvalg og repræsentantskab.

Under mødet gav nogle medlemmer udtryk for, at de ønskede yderligere at styrke udvalgenes indflydelse. Dette skulle ske derved, at vedkommende udvalgsformand fremtidig skulle være til stede og have adgang til at ytre sig under hele repræsentantskabets behandling af sager om indstilling til livsvarige ydelser - uden dog at overvære den afsluttende skriftlige stemmeafgivelse.

Da det imidlertid fra anden side blev anført, at en procedureændring som den nævnte må antages at være i strid med den i kunstfondloven og bekendtgørelsen indeholdte afgrænsning af kompetenceområdet for henholdsvis tremandsudvalgene og repræsentantskabet, vedtog repræsentantskabet at forelægge dette spørgsmål for ministeriet, hvad man herved tillader sig at gøre.

Der har ikke kunnet opnås enighed om vurderinger af den kritik af repræsentantskabet, der er fremført i beretningerne fra udvalget for litteraturen og bestyrelsen. Repræsentantskabet har på denne baggrund vedtaget ikke at udtale sig om denne del af beretningerne.

Hvad angår beretningerne iøvrigt og regnskaberne, giver disse ikke repræsentantskabet anledning til bemærkninger.

P. r.v
Frans Lichtenberg / Gerda Birkelund

Ministeriet for kulturelle Anliggenders skrivelse af 26. april 1983 til repræsentantskabet

Ved skrivelse af 24. marts 1983 har Statens Kunstfonds repræsentantskab over for ministeriet afgivet beretning og regnskab for finansåret 1982.

Repræsentantskabet har i samme skrivelse forelagt for ministeriet et spørgsmål om proceduren angående tilvejebringelse af dets indstilling til minister vedrørende fordeling af de på finansloven bevilgede livsvarige ydelser i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. august 1978 om Statens Kunstfond m.v. § 9, stk. 4.

Det er af repræsentantskabet i skrivelsen oplyst, at man ved at lade vedkommende udvalgsformand få lejlighed til at være tilstede under en del af repræsentantskabets møde vedrørende indstillingen har opnået en ønskelig forbedring af kontakten mellem repræsentantskab og udvalg.

I fortsættelse heraf har repræsentantskabet forelagt for ministeriet det spørgsmål, hvorvidt vedkommende udvalgsformand for fremtiden vil kunne være til stede og have adgang til at ytre sig under hele repræsentantskabets behandling af sager om indstilling til livsvarige ydelser, uden dog at overvære den afsluttende stemmeafgivning.

Af bekendtgørelse om Statens Kunstfond § 9, stk. 4, fremgår bl.a., at repræsentantskabet gør indstilling til ministeren om fordelingen af de livsvarige ydelser på finansloven. Det påhviler repræsentantskabet, forinden indstilling afgives, at indhente en udtalelse fra vedkommende udvalg som grundlag for repræsentantskabets indstilling.

Under henvisning hertil skal ministeriet meddele, at såfremt repræsentantskabet finder den omhandlede ordning hensigtsmæssig, vil det som en ændring af dets foretningsorden kunne vedtage en bestemmelse om, at den pågældende udvalgsformand efter repræsentantskabets beslutning kan deltage i indstillingsmøderne i det ovenfor beskrevne omfang.

Ministeriet skal endvidere meddele, at det har taget præsentantskabets beretning og regnskab for finsåret 1982 til efterretning.

P.M.V.
E.B.
Hans Vilstrup

Driftregnskabet for finansåret 1982 indeholdt bl.a. følgende poster:

				             UDGIFTER       INDTÆGTER
Finanslovsbevilling.....................    		10.000.000,00
Forfattere:
  3-årige stipendier                       680.000,00
  Engangsydelser                           540.000,00
  Restrådighedsbeløb for finansåret        217.000,00
Andre foranstaltninger:
  Litteraturen         			   325.000,00

Legater til kunstneres efterladte	   280.000,00
Balance         			11.726.379,52 	11.726.379,52
Bevilgede ikke udbetalte beløb        	 1.240.000,00

Tilbage Til Litteraturpriser mv.

Tilbage Til min side om Statens Kunstfond

Udarbejdet 14. november1996 af Niels Jensen

Kilde: Statens Kunstfond: Beretning XVIII. 1. januar- 31. december 1982. 1983.

Opdateret af